Jens Hansen Bloch, 17271790 (63 år)

Navn
Jens Hansen /Bloch/
Fornavne
Jens Hansen
Efternavn
Bloch
Familie med forældre
far
mor
Ægteskab Ægteskab4. januar 1717Aal kirke
10 måneder
storebror
17171788
Født: 17. oktober 1717 25 23 Kjærgaard
Død: 29. juni 1788Børsmose
10 år
ham selv
17271790
Født: 27. juli 1727 35 33 Kiergaard
Død: 4. november 1790Kiergaard
3 år
lillesøster
17301814
Født: 23. april 1730 38 36 Kjærgaard, Aal sogn
Død: 22. januar 1814Sædding Nr. Nebe
Familie med Ane Cathrine Jacobsdatter Colding
ham selv
17271790
Født: 27. juli 1727 35 33 Kiergaard
Død: 4. november 1790Kiergaard
hustru
17301788
Født: 1730Oksbøl, Aal sogn
Død: 1788Oksbøl, Aal sogn
Ægteskab Ægteskab23. november 1757Aal kirke
Note

Jens Hansen Bloch, f. i Kjærgård, Aal sogn, døbt 27 jul 1727 i Aal kirke, d. 19 nov 1790 i Kjærgård, Ål sogn, begravet 24 nov 1790 i Aal kirke. - Han er den første i slægten, der bærer navnet BLOCH .
Det kan kun forklares ved, at han er opkaldt efter præsten, som døbte ham. Denne skik ses af og til i tidligere tider. Præsten i Aal sogn hed på det tidspunkt Urban Jensen Bloch, og han fungerede som sognepræst i Aal fra 1725 til sin død i 1734. Han var født 22.nov.1698 i Kollerup sogn i Thisted amt
som søn af sognepræst Jens Jensen Bloch og var iflg. Wibergs præstehistorie blevet gift i 1727 med præsteenken Anna Jensdatter Gude (født ca 1680). -
Og Jens var det første af familiens børn, der blev døbt af den "nye" og nygifte præst, som var blevet gift med sognets præsteenke, som var ca 18 ældre end ham selv. Hun døde først i 1761.
Efter at hans mor Lisbeth Johansdatter havde videredrevet fæstet af halvgården efter sin mand død i 1744, overtog han i 1757 i forbindelse med sit giftermål (hvor gården i kirkebogen kaldes "Hedegård") fæstet af faderens gård i Kjærgård i Aal sogn,som da ejedes af "Grubbesholm Gods".Og ved oberstløjtnant Preben Brahes salg af godset i 1761 er JHB fæster på halvgården i Kjærgård, hvis hartkorn da var 2-4-2-1½. Gården fik sidenhen matr.nr. 2 i Kjærgård. I "Hartkorns Specifikationen 1788" er han fæster under Hennegaard Gods, hvor gårdens hartkorn er ansat til 3-1-3-2½. - Men i 1802 i "Bygningsskatten" ses sønnen Hans Jensen Bloch som selvejer. Det er denne gård, som senere kaldes "Blochsgård" efter den slægt, som i generationer har beboet den. Han blev gift med Anne Cathrine Jacobsdatter Colding, gift 23 nov 1757 i Aal kirke, f. i Oxbøl, (datter af Jacob Jensen Colding
og Kiersten Hansdatter) døbt 8 aug 1730 i Aal kirke, d. i Kjærgård,Aal sogn, begravet 27 apr 1804 i Aal kgd. Anne: Hun er ikke opført ved ft 1801 i Kjærgård, men hun er anført til at bo der ved sin død i 1804. Hun er måske glemt, idet hun sikkert har været på aftægt på gården. Måske kan hun også
have været bortrejst.
Børn:
i. Jacob Jensen Bloch, f. i Hedegård, Aal sogn, døbt 5 jun 1759 i Aal sogn.
ii. Lisbeth Jensdatter Bloch, f. i Hedegård, Aal sogn, døbt 17 maj 1761 i Aal kirke.
iii. Hans Jensen Bloch, f. i Hedegård,Kjærgård, Aal sogn, døbt 6 mar 1763 i Aal kirke, d.27 jan 1838 i Kjærgård, Ål sogn. Han overtog efter faderens død i 1790 dennes selvejergård i Kjærgård, som ved bygningsskatten i 1802 stod for hartkorn
3-1-3-2 ½ , men som i 1837 er steget til 3-6-2-1½ og nævnes da som matr.nr. 2 af Kjærgård. Ved opmålingen i 1804 (landmåler L.Astrup) udgør det samlede areal 3.085.380 +
8.594.980 + 522.040 + 191.030 (ialt 12.393.530) kvadrat-alen, svarende til 885 td land (1td = 14.000 kv.alen), så det var arealmæssigt en meget stor gård, men en stor del af det
var jo sand, klitter og hede.
Han var strandfoged, et tillidshverv han overtog efter faderen. Den 16.nov. 1801 foretoges den første taksation til en brandforsikring af gården, og den ser således ud:
55. En gård beboes af Hans Jensen Bloch.
a. stuehus i nord, 23 fag, 9 1/2 alen dyb, af egebindingsværk, murede og klinede vægge og straatag, til beboelse med 1 jernbilæggerovn, samt 2 skorstene. 300 Rdl.
b. Det øster hus , 21 fag, 8 alen dyb, klinede vægge og straatag, til lade. 80 Rdl.
c. Det sønder hus, 12 fag, 8 alen dyb, klinede vægge og straatag, til stald. 70 Rdl.
d. Det vester hus, 11 fag, 6 3/4 alen dyb, klinede vægge og straatag, til faaresti. 50Rdl. Summa: 500 Rdl.
Forsvarlig mod ildsvaade, og ej forhen forsikret. Brandredskaber ere forefundne.
T. Andresen,
Brandderekteur.
Vi får gennem denne brandtaksation et ganske godt kig ind i gården. Den har jo haft 4 længer, men de har ikke været sammenhængende, men ligget tæt op ad hinanden (jvf
matr.kortene). Den ene skorsten i beboelseshuset har været til bilæggerovnen og det åbne ildsted, hvorpå der lavedes mad. Den anden skorsten har sikkert været til gårdens
bageovn. Han blev gift med Johanne Marie Nielsdatter, gift 1 nov 1793 i Aal kirke, f. i Nørre Broenggård, Aal sogn, (datter af Niels Jensen Jegum og Maren Nielsdatter) døbt 1
nov 1773 i Aal kirke, d. 25 jan 1861 i Kjærgård, Ål sogn.
iv. Anne Kirstine Jensdatter Bloch, f. i Kjærgård, Aal sogn, døbt 25 apr 1765 i Aal kirke, d. 4 jul 1861 i Stausø, Henne sogn, begravet 11 jul 1861 i Henne kgd. Hun blev gift med
Claus Nielsen (Guldager), gift 27 apr 1798 i Henne kirke, f. i Broeng, Aal sogn, (søn af Niels Sørensen Broeng og Johanne Marie Nielsdatter (Windfeldt)) døbt 30 jul 1769 i Aal kirke, d. 25 nov 1846 i Stausø, Henne sogn (77 år) (mavetændelse), begravet 6 dec 1846 i Henne kgd. Claus: Det er sikkert ham,som ved ft 1787 er tjenestekarl (18 år) i Kjelst i Billum sogn.
Måske får han sit tilnavn, fordi han derefter i en periode har været tjenestekarl i Guldager.
Ved ft 1801 er han husmand med jord og skomager i Stausø i Henne sogn.
Ved ft 1834 er han urmager i Stausø, og de bor sammen med datteren Hanne (Johanne Marie) og hendes mand Jacob Hansen Bloch i et hus.
v. Birgitte Jensdatter Bloch, f. i Kjærgård, Aal sogn, døbt 2 aug 1767 i Aal kirke, d. 2 apr 1848 i Hundhale, Nr.Nebel sogn, begravet 9 apr 1848 i Nr.Nebel kgd. Det er hende, som
er enke og aftægtskone i Hundhale i Nr.Nebel sogn ved ft 1834 (og 1840) hos sin niece Maren Hansdatter Bloch, som er gift med Niels Pedersen. MNB og NP stammer begge fra Aal sogn og er efter giftermålet sandsynligvis flyttet til Hundhale, fordi BJB's mand er død? - Men hun findes ikke der ved ft 1801. Hun blev gift med Thomas Thomsen, gift før 1808 i ? ej Aal - Nr.Nebel - Henne, f. ca 1749, d. 2 jan 1817 i Hundhale, Nr.Nebel sogn, begravet 5 jan 1817 i Nr.Nebel kgd. Thomas: Han kaldes ved datteren Kirstens død i 1847 i Henne sogns kirkebog for Thomas Storgaard, så han har nok beboet en gård ved samme navn.
vi. Maren Jensdatter Bloch, f. i Kjærgård, Aal sogn, døbt 10 dec 1769 i Aal kirke, d. 13 dec 1857 i Janderup, begravet 20 dec 1857 i Janderup. Ved ft 1801 er det sandsynligvis hende, der er ugift tjenestepige i præstegården i Aal hos den pensionerede præst Andreas Holm.
Ved ft 1834-1840-1845 og 1850 bor hun i et hus i Janderup, hvor hun ernærer sig som væverske, og hun bor sammen med sin niece, Anna Hansdatter Bloch, som er sypige og de seneste år ernærer sin faster. De er begge ugifte.
vii. Anne Jensdatter Bloch, f. i Kjærgård, Aal sogn, døbt 3 mar 1773 i Aal kirke.