Kristiane og Alfred Jensens slægt

Peder Pedersen er født omkring 1663, vistnok i Jerne sogn. Han døde den 22.sept. 1733 i Kvaglund og blev begravet den 29. i Jerne i en alder af 70 år.
Han var sandsynligvis gift med Gertrud Hansdatter, men det er lidt usikker.
Et af Peder Pedersens børnebørn blev døbt Gertrud, og noget kunne tyde på, at barnet blev opkaldt efter sin farmor. Den 14.maj 1745 blev en Gertrud Hansdatter i Kvaglund begravet, 69 år 6 mdr. gammel. Det kan muligvis være Peder Pedersens kone. Hun er da født ca.1675, og iflg.kirkebogen er der netop den 8.nov.1676 født en Gertrud Hansdatter i
Vognsbøl.
Der er tilsyneladende en eller anden form for slægtskab mellem Peder Pedersen i Kvaglund, Hans Lauridsen i Fourfeld og Morten Iversen i Sønderris mølle, idet de optræder hos hinanden som faddere ved deres børns dåb. De 2 sidste er gift med henholdsvis Dorthe Hansdatter og Anne Hansdatter. Er der tale om svogerskab?
I Skads herreds tingbog for 1688 nævnes Peder Pedersen i Kvaglund, og i Riberhus amts ekstraordinære skatters regnskab 1699-1700 omtales Peder Pedersen og hustru i Kvaglund. Han var fæster af en gård på 3-1-1-1t tdr.hartkorn under godset Visselbjerg i Alslev sogn, den samme gård som iflg.matriklerne 1664, 1681 og 1688 var fæstet af en Peder Jepsen, der muligvis er hans far. Samme Peder Jepsen er for øvrigt søn af Jep Clemendsen og Karen Pedersdatter i Kvaglund.
Den 2.maj 1724 stævnede Visselbjerg Peder Pedersen med hans bort dragne sønner Hans og Søren Pedersen af Kvaglund. Kaldsmændene havde talt med ham selv, som gav til svar, at den ene af sønnerne, Søren Pedersen, som var stævnet for undvigelse fra militærtjeneste, var alt kommen hjem igen og var til stede der i huset.
Hans Pedersen blev efterlyst igen, og godset lod faderen forstå, at han umod al lov og billighed sig således har opført, så han blver tilfunden sit i fæste havende sted at kvittere på lovlig måde og hans derpå meddelte fæstebrev at være magtesløs, samt at betale denne processes omkostninger med 6 rdl."
Truslen om fratagelse af fæstet var en meget alvorlig sag, men
stormen drev dog over, og han fik lov at beholde gården i sin levetid.
1725 var Peder Pedersen med 2 af sine børn, Thomas og Anne, indblandet i en sag om skænderi og beskyldninger fremsat mod Christen Thomsens kone i Kvaglund "nogle dage før sidste marked i Varde såvel som sidst afvigte tirsdag den 18.sept.på Kvaglund mark så vel som tilforn både i mark og hjemme". Peder Pedersen beskyldte hende for at have stjålet af hans rug. Hun svor på sin uskyld, men Peder Pedersen råbte, at det skulle koste dem en eller to af deres bedste høveder. Andre påstod, at "hun havde taget noget boghvede i
sine møgfjæle, da hun agede møg".
Sagen endte med forlig, og "hvad ord, som i hastighed kan være på nogen af siderne udtalt, skal være som utalt og magtesløs, og de lover herefter på ingen måde hinanden at fornærme".
Af en klageskrivelse 1732 fra fæstebønderne under Visselbjerg fremgår det, at "en hel by, Kvaglund, er forundt frihed for hoveri til Visselbjerg", vel på grund af den ret store afstand fra Kvaglund til herregården. I stedet har fæsterne så måttet betale "frihedspenge".
1733 yder Peder Pedersen 1 skp.rug, l skp.byg og 4 skilling til
sognets fattige. 1734 er han afløst af sønnen Thomas Pedersen.