Kristiane og Alfred Jensens slægt

Fæsteren paa Esbjerggaard hed 1562 Severin Jepsen.
I 1566 kaldes han Svend lpsen, og det var vel denne Mands Søn, Søren Svendsen, der 1581 boede paa Gaarden. Han afløstes 1604 af Søren Jensen.

Den 26/6 1615 udnævntes Kaptajnerne og Løjtnanterne for de 8 Kompagnier i Jylland. Lensmanden paa ørum Mogens Kaas blev det jyske Regiments Oberst. Officerernes Bestallinger gjaldt fra 1. Maj 1615, Finansaarets Begyndelse. Kaptajnerne skulde have 100 Rgd. om Aaret "og en god Gaard af vor og Kronens kvit og frit, hvorpaa de skal bo og residere og den samme ogsaa selv bygge og ved Magt holde og forbedre". De, der ingen Gaard fik, skulde have 30 Rgd. om Aaret som Boliggodtgørelse.
Lensmanden paa Riberhus valgte Esbjerggaard til Bolig for Kaptajnen, men Fæsteren Søren Jensen, der havde faaet Gaarden 1604, ejede selv Bygningerne, noget, der ellers ikke var usædvanligt. Men i dette Tilfælde synes det imidlertid at have været en Streg i Regningen. Thi Lensmanden maatte have et Kongebrev for at komme ud over Vanskeligheden.
Fæsteren paa Esbjerg, Søren Jensen, fik imidlertid sine 300 Rgd., der paa en saa usædvanlig Maade var blevet bragt til Veje, og flyttede bort. Det er maaske ham, der i Skødet paa Spangsberg 1625 nævnes som Fæster paa Halvdelen af denne Gaard. Det var vist hans Søn, Peder Sørensen, der omkring 1660 fik Esbjerg, (Giftede sig med enken efter den forrige fæster Niels Hansen der døde 1654) i hvert Fald ejede Peder Sørensen et Bol (Aftægtshus) ved Spangsberg Mølle. Det solgtes ved Skøde af 15/12 1710 til Pastor Castensen, Jerne.
Søren Jensen havde maaske bygget Husene paa Esbjerggaard, siden han ejede dem. Det var paa den Tid, man gik fra Træbygninger til Stenhuse, og Esbjerggaardens Bygninger har været gode, eftersom de vurderedes til 300 Rgd. Da den lille Herregaard Sønderris genopbyggedes efter Branden i Svenskerkrigen 1657 -60, vurderedes dens Huse kun til 227 Sletdalere.
Kilde: Arne Sundbo "til Jerne sogns historie"

Skads Herreds tingbog 1637:
Søren Jensøn i Spongsberg itt winde, att hand stod her i dag for dom oc thilbød sin broder Eschel Jensøn, (i Norup) att hand wille were wed bege deris gunstige hosbonds sigelse eller wed riehtig rede oc regensehab udj wuillige dannemends offueruerelse den tuistighed belangende, di imellom ehr. Oc stod Eschel Jensen met forne Søren Jensøn thil wedermaals ting, der denne thilbud bleff besehreffuitt.