Kristiane og Alfred Jensens slægt

Fra Peder Hegelunds Almanakoptegnelser bd.1 1-2:
21.6.1602: til bryllup i Øse prestegaard.
Poul Jørgensen, søn af Jørgen Jørgensen, (sognepræst i Grimstrup-Årre) sognepræst i Øse gift med Anne Lambertsdatter Ribe, datter af Lambert Sørensen Riber, sognepræst samme steds.

Poul Jørgensen Barfod, født ca. 1575 i Grimstrup, død 10. marts 1654 i Øse. Han ordineredes den 5. april som præst for Øse og Næsbjerg menigheder. I 1640 ansøgte han kongen om at få et bol i Øse, som han havde haft i fæste, til bestandig at høre under præstegården. Han begyndte allerede 1646 at føre kirkebog, hvilket skete efter kongelig befaling af 22. april 1645. I kirkebogen nævnes, at der skulle ansættes folk, der med lange kæppe ved et slag oven i hovedet skulle vække de, som sov i kirken. Af kirkebogen fremgår også, at en smitsot i 1650 havde bredt sig til disse sogne og i 1651 bortrev 36 mennesker. Han blev viet til Anna Lambertsdatter Riber 21. juni 1602.
Poul Jørgensen Barfod og Anna Lambertsdatter Riber havde ifølge:
http://www.wadschier.dk/minfamilie
følgende børn:
Jørgen Poulsen Barfod
Lambert Poulsen Barfod født 1609 død 14 juni 1672
Karen Poulsen Barfod født 1612 død 14 april 1693 (alder 81)
Mikkel Poulsen Barfod død 1653
Kirsten Poulsdatter Barfod

Desuden:
http://www.erikhummel.dk/Erik/f1864.htm

Fra: "Glimt fra Ribe amts fortid, udgivet af Historisk samfund for Ribe amt 1973."
I 1852 fandt gårdmand Niels Paulin ved pløjning på sin mark i Veerst et sølvkrus og en lille sølvskål. Han fik udbetalt metalværdien, 22 rdl. og fundet ligger nu i Nationalmuseet. Som vi skal se, fører de smukke ting deres tavse sprog om Carl Gustav-krigenes rædsler. Den lille skål har kun et tværmål på 5,5 cm, i den vandret udstående hank er graveret K R D (Karen Hans-.datter). Den er stemplet B, formodentlig gældende sølvsmeden Johan Simonsen Busk i Varde, der nævnes 1640-93. Kruset er 10 cm højt og rørformet, dets tværmål er 8,5 cm. Det har en opstående gæk, og på
låget ses, omgivet af planteslyng i renæssancebarok, en navnering og en inskription: SOLI: DEO GLORIA 16.50 (Gud alene æren). I ringen læses:
"H: POVEL IØRENSEN ØSE - ANNE LAMBERTS:D:ØSE." Det gælder hr. Povl Jørgensen Barfod, der var præst i Øse 1601-54, og som var gift med formandens datter Anne. Hr.Povl blev provst. Gennem sin mor hørte han til Barfodslægten Seding Storgård (Sædding ved Nr.Nebel). Ved sine erklæringer og måske også på anden måde var han med til at befri et af sine sognebørn, der var anklaget for trolddom.
Mens man tidligere mest drak af stabe, drak man nu også af kander og krus. 1615 blev det forbudt præsterne at drikke hverandre til med kanderne, "men hver skal tage til, når han tørster og sætte fra sig igen." Det var også forbudt dem at drikke om.kap ved kalentegilderne.
I hans tid udbrød Carl Gustav-krigene, og svenske tropper, senere efterfulgt af vore allierede, hærgede begge på det grusomste, og da har præsten skjult sine sølvsager i jorden. Med vore 'venner', polakkerne, kom en frygtelig pest, plettyfus'en, hungersnødens og elendighedens følgesvend. Allerhårdest gik det vist ud over Veerst, hvor alle Sognets gårdmænd døde på nær een under frygtelige lidelser, og gårde og huse stod ødelagte eller afbrændte. Kun hist og her var en enke eller datter tilbage, de voksne mænd var næsten udryddet. Noget lignende, dog knap så slemt, gjaldt egnen, og store dele af amtet. Præstegården var 'ganske spoleret, ruineret og fordærvet', et par huse, Buch havde fæstet,
ligeledes, men både han og fruen samt deres lille 4-årige søn, Poul, overlevede, han blev bragt til Øse, hvor en faster og ikke mindst hendes mand, præsten hr. Mads Mortensen Morsing, tog sig faderligt af den forældreløse, men barnet vidste jo intet om, hvor sølvet lå, og præsten må have glemt det. Derfor lå det skjult i ca. 200 år. (4 årige "Poul" var sønnesøn af Poul Jørgensen Barfod)