Kristiane og Alfred Jensens slægt

I 1532 boede han i Sædding og endnu i 1562 boede han her. I 1541 var han tingholder, og tog da lovhævd på Tudmose hussted (Hungerbjerg på Øster Debel Mark i Lunde sogn).
Det sted som hans kone fik i søskendeskifte efter sin far , som hendes bror havde ført sag om.

I 1544 kaldes han herredsfoged i Vester Horne Herred i en strid med Eske Nielsen i Loftgård.

Jens Knudsen Barfod (V,l) hører vi første gang om, da han i 1532 reddede en af kong Frederik I.s mænd, der var sendt til herredet for at indkræve kongeskat. Bønderene blev åbenbart så forbitrede, at de ville slå opkræveren ihjel, for i et kongebrev står der, at Jens Barfod måtte være fri for ranstov, sandemandstoveller noget andet tov for sin livstid, fordi han »lod sig velvilligen findes at undsætte Mads Skriver«. I en række grove sager skulle nogle mænd fra herredet udpeges og afgive en udtalelse tov som tinget lagde til grund for dommen, og åbenbart slap Jens Barfod for at skulle deltage her. Få år efter udbrød Grevens Fejde, og Skipper Klemens styrker nåede som før nævnt ned i vestjylland til omkring Varde. Efter sigende skal de fleste medlemmer af slægten da have gjort fælles sag med bønderne til fordel for den fangne konge Christian II. Sandsynligvis er Jens Barfod også gået med, men vi kender ikke noget til hans meriter.

Trods alt var han dog også efter krigens ophør og efter reformationen den fornemste mand på egnen. I 1541 var han tingholder og herredsfoged, da han tog lovhævd på Tudmose hussted (Hungerbjerg på ster Nebel Mark i Lunde sogn). Det bevidnedes, at han havde ejendommen »inden alle 4 markskel, og kender han ingen at have lod eller del deri uden sig og sine søskende.« Derved kom han i strid med Nils Skoning, som også gjorde krav på gården, der da lå øde, men i 1542 bevises det, at Jens Barfods far og dennes forældre havde haft Tudmose før han, og beboerne havde svaret dem både skat og landgilde. Velbyrdige adelsmænd som ridder Otto Krumpen, Henning Qwitzov i Lydom, Palle Bang i Hennegård, Thomas Stygge i Frøstrup, en borgmester, en byfoged og en rådmand fra Varde samt Eske Nielsen dømte da, at Jens Barfod skulle beholde Tudmose. I 1544 kom han imidlertid i strid med Eske Nielsen i Løftgård og stævnede da som herredsfoged i Vester Herred Oluf StotTerskou til Donneruplund og Niels StatTensen til at møde i Viborg, når kongen kom der, for at få klaret en dom, som han mente, at de med urette havde dømt mellem Jens Barfod og Eske Nielsen. I 1553 beseglede han som vidne sin svogers skøde til Thomas Stygge, og i 1562 bor han endnu i Sædding. Som de andre oprørske under Grevens Fejde havde kongen også inddraget Sædding Storgård. som krongods, og Jens Barfod måtte derfor foruden gæsteri til kongen også svare landgilde. I 1562 måtte gården således betale ialt 10 hestes gæsteri, 112 ørte smør, 2 ørte rug, 2 ørte byg, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns og i penge 12 skilling, der skulle betales til Helmis (I.november) og 12 skilling til Volmis (I.maj) (2) Jens Barfod var sandsynligvis gift med en datter af Christian Stygge til Frøstrup, og de havde tre børn, som vi kender til, nemlig VI, 1-3. Johanne Knudsdatter Barfod (V,2) kan have været den næstældste, men rækken af børn kendes ikke. Hun fik i søskendeskifte efter sin far udlagt Tudmose hussted med ager og eng, som hendes bror havde ført sag om. Det lå i Lunde sogn,