Anne Jensdatter der fødtes ca. 1600 paa enestegaarden Bøel
levede 1653.
Laurits Benedssen var fæstegaardmand i V. Nebel, hvor han som det fremgaar døde i en ganske ung alder, i øvrigt foruden hustruen efterladende sig 4 mindreaarige børn, nemlig Benned, Therkel, Ingeborg og Birthe.
Den 14. februar 1637 paabegyndtes paa Skads Herredsting skiftebehandling boet efter Laurits Benedssen. Paa skiftet mødte først og fremmest godsets ejer Fru Christence Krags fuldmægtig og ridefoged Lauritz Bertelsen, og herudover var tilstede 6 af egnens gaardmænd, der alle med oprakte fingre
og eds aflæggelse bevidnede, at de den 30. januar samme aar havde været forsamlet paa Laurits Bennedssens gaard i V. Nebel efter husbonden Fru Christence Krags befaling for at registrere og vurdere boets effekter. Ved den lejlighed var i øvrigt Laurits Bennedssens efterladte hustru Anne Jensdatter
saa syg, at hun maatte holde sengen. Af effekter i boet kan blandt andet nævnes et bord, en kiste, et skab, en foldebænk og diverse sengesteder med tilhørende sengetøj bestaaende af to bolstersdyner, to puder, to hynder, fire uldne dyner og to uldne hovedpuder. Afdødes garderobe bestod blot af et par klædesbukser, et par vadmelsbukser, en graa klædeskjol, en
lædertrøje, et par støvler, en lue og en hat. Herudover nævnes i øvrigt i den værdi satte garderobe en kvindekaabe og en kvindetrøje. Af besætning paa gaarden nævnes fem heste, fire køer, fire stykker ungnød, otte faar, fem gæs og tolv høns og af redskaber bl.a. tre vogne, en plov, en hakkelseskiste med kniv, en kværn, en kærne, tre ølkar, en spand, et vandtrug, et svinetrug, et degnetrug, et dørftetrug, et seldeløb, to sold, fire segl, en stige og en trillebør.
Samme dag mødte i øvrigt Anne Jensdatters far Jens Hansen fra Bøel op paa herredstinget og gav tilkende, at han nu tredie tingdag i træk ville meddele paa datterens og børnebørnenes vegne, at de frasagde sig arv og gæld efter Laurits Benedssen i V. Nebel, "thj di wille inttet befatte denom met hans effterlatte god (s) oc gield eller arffue eller gielde effter hanom i nogen maader".
Den 22. februar var man atter samlet i dødsboet, hvor nu samtlige boets aktiver blev vurderet, ligesom man foretog en nærmere beregning over passiverne, som viste sig langt at overstige aktiverne, saaledes at der kun kunne blive 50% til kreditorerne. Godsets ejer Fru Christence Krag havde ikke behøvet at bøje sig for denne beslutning, idet hun - ligesom skattevæsenet nu om stunder - forlods havde krav paa sit fulde tilgodehavende, men af hensyn til de øvrige kreditorer accepterede ogsaa hun kun at faa dækning for den halve gæld. I øvrigt fik hun først og fremmest tillagt gaardens bygninger, som havde tilhørt afdøde, og som bestod af 18 fag stuehus, vurderet til 30 slettedaler samt 17 fag lade og 13 fag vesterhus, vurderet til ialt 30 slettedaler. I øvrigt var hendes samlede tilgodehavender paa ikke mindre end 146 slettedaler. Herefter nævnes endnu en lang stribe af personer, som havde penge tilgode i boet, og som hver for sig fik tillagt 50% af deres tilgodehavender i form af naturalier. I øvrigt kan den
tids sprog godt være vanskelig at forstaa, og for kuriositetens skyld bringes her et uddrag af skifteforretningen, saaledes som den er indført i Skads Herreds tingbog i forbindelse med, at afdøde Laurits Benedssens svigerfar Jens Hansen tirsdag den 14. marts 1637 paa herredstinget fik tinglæst et vidne om, hvad der den 22. februar var foregaaet i dødsboet. Det hedder saaledes bl.a.:
"Da først bleff all forsch. s. Lauerss Bennedssøns efterlatte rørendiss godss, som fandis, anslagen for penge, som her effter i støchuiss findess antegnitt. Der nest bleff antegnit all gielden, som fandiss rightig beuiss paa, som ocsaa her effter er naffnlig antegnitt, ae da offuer regnit dj goed ae gield imod huer andre udj gieldenernss neruerelsse, som vor kaldet her til. Da kunde forsch. Lauerss Benedssøns god iche widre tilstreche ind til den halffue giels, ae paa det att en huer kunde bekomme sin halffue giels, da haffuer den gode frue welb. fru Christendss Krag til 0loe aff en god betenekende affstanden sin halffue gield. Da først bleff wdsatt thil forschreffne welb. frue hindiss halffue giels huse ae bygening, 18 fag salss huss, met huess som er sømfest ae nagelfest, for 30 sldlr., 17 fag
ae 13 fag westerhuss, huer fag for l sldlr. Møg ae tøre, som fandis i gaarden ae paa mareken, for 6 sldlr. Ploug ae harer met sin tilbehøring for 3 sldlr. ae 4 sldlr. i rougseden ae meessing kiertte for 8 seh. Oe wor alle hindess giels (24v) tilsammen 146 sldlr. l mk. 3 sch. Peder Tygessønss børnss giels wor 40 sldlr. Fick l brunblesitt gielding, satt for 16 sldlr.,
l sort stud for 4 sldlr. Anderss Gregerssønss giels vor 26 sldlr. Fick en liden schimlett øg for 6 sldlr,. 3 ølkare for 3 sldlr., l par graa klede boxer for 2 mk., l par wadmelss bøxer for 2 mk. og 3 sldlr. i den graa øeg. Christen Hanssøns giels i Weldbeck wor 10 sldlr. 3 mk. Fiek en gammel graa koe for 5 sldlr., 1 drøfftthrou, 1 seldeløff, 2 solde for 1t mk. Michel Madssønss giels wor 18 sldlr. Fiek en ligen brun øeg for 9 sldlr."
Efterhaanden synes det at være lykkedes at tilfredsstille samtlige kreditorer i boet, men endnu den 4. juli 1637 forhandlede Jens Hansen paa herredstinget med Anders Laursen fra Astrup, som han maatte give 10 slettedaler
for at faa sagen ud af verden.
Den 14. juni 1653 ses enken Anne Jensdatter i V. Nebel at have modtaget et arveafkald fra sin søn Benned Lauritsen, som i øvrigt dagen før havde modtaget et afkald fra sin svoger Peder Hansen i V. Nebel paa dennes hustru Ingeborg Lauritsdatters vegne samt paa hendes ugifte søster Birthe
Lauritsdatters vegne for al videre arv efter deres mor Anne Jensdatter i V. Nebel, naar hun engang afgik ved døden.