Kristiane og Alfred Jensens slægt

Det er formentlig ham der flere gange kaldes "Laurids Skræder" af Fourfeld.

Juli 1733 (guldager kirkebog opsl 26) dør Laurids "skrædders" Hustru i Fouerfeld. 77 år 8 måneder.

Fra bogen Tinget, magten og æren:
"Det var netop en Grimstrup-bonde, Laurids Antonsen, der i 1685 fæstede en krongård i Fovrfeld, selvom han allerede var fæster på Endrupholms gods i Grimstrup. Desuden havde han flyttet kom fra sin gård i Grimstrup til den nye gård i Fovrfeld. Direkte adspurgt om han pønsede på at flytte, havde Laurids ifølge et par udsendinge svaret, at det havde han da ingen planer om.
Da udsendingene berettede dette på tinge for Laurids op og beskyldte dem for at vidne falsk. Nu kørte der sag mod Laurids dels for at stikke af, dels for ærerørige beskyldninger. Laurids blev dømt fra sin ære som løgner af herredsfogden den 18. maj 1686. Det varede dog endnu et år, inden herskabet på Endrupholrn lyste efter ham som rørnningsmand.
I mellemtiden havde Laurids sendt en supplik til kongen, og da stiftamtmanden havde modtaget kongens svar, opfordrede han Niels Nielsen til Endrupholm til at lade sagen »blive udi stilhed, at bonden ikke videre med sine andragender hans ko.ma. skulle gøre uro«. Hvis Niels ville bevise stiftamtmanden »herudi venskab og stille en hel del viderværdighed, så forsikres
hermed, at jeg igen efter mulighed skal være ham til velbefald«.
Derudover blev herredsfogden beordret til ikke at afsige dom i sagen. (LA Vib. B.9-5 Stiftamtmandens kopibog s. 433.) Det var dog ikke uden en lille forskrækkelse, at Laurids klarede frisag. Herredsfogden turde nemlig ikke tilsidesætte loven bare pga. en befaling fra stiftamtmanden.
Laurids blev derfor dømt; men den 11. oktober indstillede stiftamtmanden, at Laurids burde få kongelig oprejsning, fordi han havde taget noget øde krongods i fæste og »har ladet finde meget flittig med gården at opbygge og jorden at dyrke ...«. Og da Laurids fungerede videre som fæster i guldager, fik han åbenbart sit oprejsllingsbrev. Man kunne altså komme langt med flid, mens modsat den bonde, der forfaldt til »magelighed« og var »naklæssig og ørkesløs«, stadig i slutningen af 1600- tallet risikerede at blive dømt fra sit fæste."

jydske nationale regiments kasseregnskab 1689-1691:

Guldager sogn, Laurids Antonisen i Fourfeld beklager sig at han antog en ødegård 1685 med fire åre frihed, og skulle svarer af 3000, og blev belagt med rytter 1688 før end friheds år var tilende, og skulle svarer af 3121, begærer nogen hjælp og betaling for det han holdt rytteren førend hans friheds år ver tilende.
Og senere:
Laurits Anthonisen i Fovrfeld har antaget en 1/2 part gård der samme sted den 19. aug. 1685 med fire års frihed, og imidlertid på stedet sat god forsvarlig bygning, dog i hans frihedsår måtte han tage imod en rytter i 5 mdr. uden betaling. Bevilges ham 5 sletdlr.
Efteråret 1791:
Laurs Anthonisen i Fovrfeld er ganske forarmet og kan ikke forpleje rytteren.

Han har en datter hvis navn ikke kendes med sikkerhed, men det er formentlig Karen, hun er gift med Claus Bendixen i Nourup. Hun opkalder hele 3 sønner efter ham, men de dør alle kort efter fødslen.
Ved den første "Lausts" dåb ses "Laust Skræder af fourfeld, sammen med 2 af hans sønner:
7 jun døbes Claus Bendixens barn *Laust Clausen født 5 jun. Hans Lauridsens hustru af Tourup b.b. Laust Skrædder i Fourfeld, Eskild Pedersen Nourup, Hans Sørensen Nourup, Hans Lauridsen Velbæk, Peder tjener på Lykkegård, Anders Lauridsen.

Det fremgår af "Mortensens Sedler" at Laurids Antonisen i Fourfeld havde disse børn:
1702: Søren Lauridsen.
1703 - 1710: Hans Lauridsen
1710: Zidsel Lauridsen
1717: Anders Lauridsen (Jerne kirkebog)

Alle undtagen Zidsel passer med dem der er født i Grimstrup.