Kristiane og Alfred Jensens slægt

Godsejer i Jämtland. Levede 1340.
Halstein Thorleifsson omtales også i en sag fra 1345, da der blev indgået et forlig. Hans søn Nils Halsteinsson var gift med Kristina, der var af fornem og velhavende slægt, sandsynligvis en datter af lagmanden Halvard, som kendes fra 1303, og med hende havde han også fået en del jord i Hackås i Jämtland. I den omtalte sag hedder det, at " i tingstuen erkendte Nikolaus Hallsteinsson, at han hjemme hos Tove i Kolnæs havde slået denne i hovedet med sin stridsøkse. Siden var Tove blevet grebet, kastet på en slæde og bortført af Hr. Hallsteins svende til Egge." Nikolaus Hallsteinsson blev dømt “i kongens vold med liv og gods”, men blev siden benådet, vel sagtens også i kraft af sin kones indflydelse. Ved dette forlig måtte han da afstå til kongen det halve Mjälle og laksefiskeriet i Ragunda, og hans kone, Kristina Hallvardsdatter, måtte yderligere føje til af sit eget gods den halve ydregård “firir Berghi” samtidig med at hun skulle købe den anden halvdel af Olav Västeråker og derefter måtte overlade det hele til kongen. (16)
Både Halstein Thorleifsson og Nils Halsteinsson anvendte et våben med de tre ben i deres segl. En anden bemærkelsesværdig ting er fremført af den svenske prof. Niels Ahnlund. Han skriver: “Dommen over Nils Hallsteinsson var ingen almindelig dom. Den indebar en efterregning og et opgør med et system. Den uddømte bod vækker interesse først og fremmest gennem beliggenheden af de overleverede godser, hvor man jo helt åbenbart kan skønne en bestemt i forvejen aftalt plan og løsning. Sagen har uden tvivl betydet en kraftig forøgelse af krongodset.”