Jens Christensen Toftum, 15761630 (54 år)

Navn
Jens Christensen /Toftum/
Fornavne
Jens Christensen
Efternavn
Toftum
Født
Fars død
Død
Familie med forældre
far
ham selv
15761630
Født: omkring 1576 Toftum, Hemmet sogn
Død: 16. maj 1630Sædding Storgaard, Nr. Nebel sogn
Familie med Inger Christensdatter Høst
ham selv
15761630
Født: omkring 1576 Toftum, Hemmet sogn
Død: 16. maj 1630Sædding Storgaard, Nr. Nebel sogn
samlever
15921652
Født: omkring 1592 44 40 Lunde Præstegård, Lunde sogn
Død: 2. november 1652Sædding Storgaard. Nr. Nebel sogn
datter
Note

Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatter i Janderup af Holger Hertzum Larsen:
Han boede i Sædding Storgaard i Nr.Nebel sogn, hvor han ifølge Riberhus Lensregnskaber 1607-08 fæstede den 25.marts 1608 en halgård i Sædding med sin rette tilliggeise, som Peder Barfued tilforn havde og fradøde, gav penge 80 daler.
Den anden halve gård havde Thomas Barfoed. Deres samlede skyld og landgilde var l mark helmis og volmis, 1/2 tønde smør, 2 ørte rug, 2 ørte byg, l svin, l lam, l gås, 2 høns, af 10 heste.8 mark 5 skilling l albus gæsteri.
Jens Christensen nævnes allerede i gården i lensregnskaberne 1606-07. Samme lensregnskaber meddeler 1618-19:
Jens Christensen i Sædding tingede for han tog gunst og gave af hr.
Suend, før han måtte bekomme Nebel kald, gav 20 daler.

I Fra Ribe Amt 1936 side 127 skriver H.K.Kristensen om dette fænomen at tage gunst og gave, det kaldtes Simoni. Jens Christensen havde forlangt at modtage noget af den nye præst til Nebel kirke Svend Knudsen, der var blevet præst 1613.
Også hans nabo Thomas Barfoed havde taget gunst og gave, og måtte bøde 5 daler. At han kun betalte 5 daler var ikke et udtryk for at hans forseelse var mindre end Jens Christensens, men snarere at Jens sad bedre i det.
Jens Christensen var en betydelig mand i datidens samfund.
Herom skriver H.K.Kristensen i Nr.Nebel og Lydum sogne side 148:
Jens Christensen overtager nu Barfodernes rolle. Han må være byens
oldermand; han optræder på bymændenes vegne med stor dygtighed, da
der skal være markskel. Hans hustru var sikkert en Barfoed. Selv var han født på Lydym hede( det viser sig, at han var født i Toftum, Hemmet sogn (se skiftet efter ham side 156 i bilaget, hvor Houlle Christensen af Toftum er med ved skiftet. Houlle Christensen var fæster i Toftum under Ribe Domkapitel, se også nedenstående forklaring hvorfor H.K.Kristensen har taget fejl, da der boede to mænd i Sædding der hed Jens Christensen).
Min formodning om, at Jens Christensen Toftum er fra Toftum i Hemmet sogn begrundes med, at han havde tilnavnet Toftum, at en mand Houlle Christensen der da boede i Toftum, Hemmet sogn)var med ved skiftet efter Jens Christensen.
Årsagen til, at han fik tilnavnet Toftum skal ses af følgende indførsel
i Kjærgaard birks tingbog den 19.september 1617 hvor der optræder to der hedder Jens Christensen og begge bor i Sædding:
Morten Christensen i Sædding og Jens Christensen ibid. i dag for tingdom voldgav al deres tvist og trætte dem imellem er, om hvis arv Jens Christensen har hos Morten Christensen uforhentet hovedsum og rente, og voldgav de den sag på 4 mænd. Jens Christensen tog Jens Christensen i Nebel og Niels Nielsen i Obling; Morten Christensen tog Jens Christensen (Toftum) i Sædding og Peder Staal i Rottarp og gav de forne 4 mænd fuldmagt udi den sag, at hvad de udi den sag gør og afsiger, ville de på begge sider være fornøjet med, og ingen af parterne der videre udi at stævne eller kalde, og holde dem forne
deres voldgiftmænds afsigelse skadesløs.
Stod de begge til vedermålsting og samtykte at møde i Sædding på søndag førstkommende, og der gøre deres afsigelse.
Fredag den 10 .oktober 1617.
Jens Christensen født i Lydum hede i dag tog Thomas Lassen i Præstbøl
i hånd og gjorde Morten Christensen i Sædding en tryg og uryggelig afkald for al den arv forne Jens Christensen kunne tilfalde o.s.v. (Det var den anden Jens Christensen der her gjorde afkald).

Jens Christensen døde 1630, og hans gravsten fandtes tidligere
østen for kirken. Herom skriver pastor Stampe:
øst for kirken findes den ældste gravsten og på den læser man:
Her hviler i Herren ærlig og velagtede Mand Jens Christensen Toftum
af Sædding, som hensov i Herren den 16. maj Anno 1630 i hans
Alders 54. Aar. Gud give hannem med alle Guds Børn en ærefuld Opstandelse.

Inger Christensdatter Høst sad nu enke nogle år, men giftede sig før 1633, hvor hun holdt skifte efter hendes første mand. Hun blev gift med Christen Madsen, der ifølge Riberhus Lensregnskaber 1633-34 fæstede en halvgård i Sædding som Jens Christensen fradøde, gav 80 rigsdaler.
I værket "I Danmarks kirker" udgives af Nationalmuseet findes et billede side 1211 af gravstenen over Inger Christensdatter Høst og hendes anden mand. På stenen læses:
Christen Madsen af Seding fordum ridefoged på Frøstrup død 1666 i sin
alders 76. Aar samt hans kære hustru Inger Christensdatter død 1652 i
hendes alders 60. Aar hvis sjæl Gud haver.

Skifte efter Jens Christensen Toftum:
Kjærgaard Birks Tingbog:

Fredag den 5 .februar 1633.
Forne 8 mænd vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at de hørte
og så samme dag på forne ting det, Christen Clausen i Sædding, Anders
Nielsen ibid., Hans Sørensen i Bolkier, Niels Sørensen i Nebel og Tomis
Lassen i Præstbøl de vidnede med oprakte fingre og helligånds ed,
at de den 9.juni 1630 var udi Sædding, efter (her mangler nogle ord)
for os var hr. Peder Christensen Høst og Houlle Christensen (her mangler
nogle ord) tilkaldet, og der registrerede og vurderede salig Jens
Christensen af Sædding hans god og gods som han sig efterladt har.
Desligeste udgæld og indgæld som fandtes efter forne salig Jens Christensen,
som herefter følger: (meget lang liste) .............

Stod Jens Christensen, Tomis lassen, Hans Sørensen, Christen Clausen,
Anders Graahede og Niels Sørensen med hr. P. Høst, Houle Christensen
og Christen Madsen til vedermålsting.
Tog hr. P. Høst og Houle Christensen og Christen Madsen et vidne.

(Peder Christensen Høst og Houlle Christensen må være Toftum og hans kones søskende)