Niels Christian Bertelsen, 1759–1832?> (73 år)
Født
|
|
---|---|
Ægteskab
|
|
Fars død
|
|
Datters fødsel
|
|
Mors død
|
|
Hustrus dødsfald
|
|
Død
|
|
far |
1713–1791
Født: 1713
43
33
— Uhregaard, Tistrup Død: 2. juni 1791 — Uhregaard, Tistrup |
---|---|
mor |
1715–1797
Født: 22. april 1715
46
42
— Ansager, Øster Horne Død: 1797 — Uhregaard, Tistrup |
Ægteskab | Ægteskab — 6. juni 1740 — Ansager, Øster Horne |
20 år
ham selv |
1759–1832
Født: 1759
46
43
— Uhregaard, Tistrup Død: 10. marts 1832 — Uhregaard, Tistrup |
ham selv |
1759–1832
Født: 1759
46
43
— Uhregaard, Tistrup Død: 10. marts 1832 — Uhregaard, Tistrup |
---|---|
hustru |
1773–1823
Født: 10. januar 1773
39
40
— Nørre Nebel Død: 24. oktober 1823 — Uhregaard, Tistrup |
Ægteskab | Ægteskab — omkring 1791 — Outrup sogn |
4 år
datter |
1794–1844
Født: 11. december 1794
35
21
— Uhre, Tistrup, Øster Horne, Ribe Død: 21. maj 1844 — Westkjær, Ølgod |
Note
|
FT 1801 Uhre, Tistrup Niels "Xtian" Bertelsen 40 År Niels Christian Bertelsen |
---|---|
Delt note
|
Uhre gård: navn er slægtninge til Kristiane Jensen I Viborg Landsting dombog fra 1649 nævnes Michel Christensen i Uhre blandt de indkaldte tingmænd, og fra præsteindberetningen den 12. marts 1651 om tiendeydere i Tistrup sogn ved vi, at Morten Christensen på den tid er fæster i Uhregård. Den første matrikel i Danmark blev udarbejdet i tiden 1662-1664, og her finder man opført Mads Henriksen som fæster på Uhregård. I en fra årene 1665-1667 bevaret tingbog for Øster Horne Herred finder vi adskillige gange Mads Henriksen i Uhre blandt tingets otte mænd, og i en sag angående landgildeydelsen til Henrik Thott på Fyn vidner han, at af denne måtte han levere en ørtug rug til Fårup, mens han måtte betale 7 slettedaler og 1 mark i Bjallerup. Flere steder nævnes også en Peder Madsen i Uhre sammen med Henrik Madsen i Galtho, og det synes at måtte være Mads Henriksens sønner. Hvornår Mads Henriksen har afstået gården eller er død vides ikke, men den 15. juni 1672 nævnes den da nyudnævnte herredsfoged for Øster Horne Herred Niels Mogensen (Holman) som fæster i Uhregård, hvoraf han dog kun siges at have den halve gård i fæste. Det er da muligt, at Mads Henriksen eller sønnen Peder Madsen bebor den anden halvpart. Fra 1682 nævnes Jens Nielsen som fæster på Uhregård sammen med Niels Mogensen (Holman). Niels Mogensen (Holman), som vist nok var en præstesøn fra Gaurslund i Holmans Herred, har åbenbart ikke været særlig velvalgt til herredsfogedembedets bestridelse, hvad der bl.a. fremgår af landsdommernes betænkning fra 1687, som er meget kritisk overfor hans tilsyneladende meget lemfældige domme. Af en sag fra 25. februar 1687 fremgår, at han ikke kunne skrive. Han blev da også afsat fra embedet den 20. december 1686. I markbogen for Tistrup sogn, udarbejdet 1681-1683, oplyses det, at Uhregård har i alt 24½ td. Land under plov, og samme står anført: ”Jorden består af sand og muld, eragtes 2/3 for middel og resten for skarp”. I krigs- og portionsjordebog for ryttergodset i Jylland, dateret 1696, finder man Uhregård opført med to fæstere, nemlig Jens Nielsen og hans søn Anders Jensen. I 1704 noterer regimentsskriveren i sin protokol følgende: ”Jens Nielsen I Uhre er en meget gammel affældig mand og intet selv kan arbejde”, hvorfor regimentsskriveren foreslår, at sønnen Thomas Jensen overtager fæstet, selv om han er indrulleret som dragon. Ved kopskattemandtallet af 1705 oplyses det, at Anders Jensen og Thomas Jensen har hver sin halve gård i fæste. Af jordebog for Lunderup Gods, dateret 1720, fremgår det, at Anders Jensen i Uhre har afstået eller er fradød sin halvpart af gården, der er overtaget af Benned Nielsen. Ved en skifteforretning den 15. april 1730 optræder Thomas Jensen i Uhre som værge for Kirsten Jepsdatter i Hauge, der synes at være en af hans nære slægtninge. I fattigvæsenets protokol for Tistrup sogn den 9. november 1740 ses, at Thomas Jensen er afløst af sønnen Bertel Thomasen, og i jordebogen for Lunderup Gods meddeles samme år, at Bertel Thomasen og Benned Nissen har fæste på hver sin halvpart af gården. Af nogle retsakter i Nørholm Godsarkiv ses det, at Thomas Jensen endnu lever der som aftægtsmand den 28. juni 1748. Benned Nissen afstod 1749 sin halvgård, som ifølge en notits i Nørholm godsregnskab 26. november 1749 overdrages til Jens Christensen Aggerkrog (Agerkrog). Denne synes ret hurtigt at have overdraget sin halvpart af Uhregård til Bertel Thomasen. Der er ikke fundet dokumentation for dette, men da Bertel Thomasen 1783 afstår Uhregård til sin søn Niels Christian Bertelsen, er det hele Uhregård, det drejer sig om. Niels Christian Bertelsens fæstebrev indeholder en hel del om de forpligtelser og byrder, han gik ind under og giver et godt indblik i en fæstebondes kår på den tid. Det vil dog føre for vidt at gengive fæstebrevet i dette uddrag. Bertel Thomasen døde den 26. maj 1791, og den 28. september samme år blev der afholdt skifte. Det ses her i, at han efterleves af sin hustru Bodild Jepsdatter og ni børn: Thomas Bertelsen af Tistrup, Jeppe Bertelsen af Ude, Christen Bertelsen af Agerkrog, Jens Bertelsen og Niels Chr. Bertelsen af Uhre der alle er myndige og Kirsten Bertelsdatter i Uhre, 43 år, som både er vanfør og noget vanvittig og er ugift, Elle Bertelsdatter, gift med Christen Knudsen i Tistrup, Maren Bertelsdatter, der har været gift med Christen Knudsen i Galthoe, er død på dette tidspunkt, Kirsten Bertelsdatter i Uhre, 37 år. 1789 indlod Niels Chr. Bertelsen sig på en ret kostbar sag, da han nedbrød gårdens daværende stuehus og opførte et nyt. Efter sin første kone, Johanne Jensdatters død hensad Niels Chr. Bertelsen i uskiftet bo, men inden sit andet giftermål skiftede han med sine børn. Skiftet er indført i Nørholm skifteprotokol den 9. oktober 1826. Børnene var: Thomas, 23 år, jens, 20 år, Bodil, gift, Mette, gift, Maren, gift, Anne, gift, Birthe, 16 år. Efter Niels Chr. Bertelsens død overtog sønnen Thomas Nielsen fæstet af gården den 23. juli 1832. Fæstere af Uhregård. |
Medieobjekt
|
media/Uhregaard.jpg |
---|