Kristiane og Alfred Jensens slægt

Uhre gård: navn er slægtninge til Kristiane Jensen
Kilde: http://www.ejgilh.dk/Uhregaard/UddragAfUhregaardsHistorie.htm

I Viborg Landsting dombog fra 1649 nævnes Michel Christensen i Uhre blandt de indkaldte tingmænd, og fra præsteindberetningen den 12. marts 1651 om tiendeydere i Tistrup sogn ved vi, at Morten Christensen på den tid er fæster i Uhregård.

Den første matrikel i Danmark blev udarbejdet i tiden 1662-1664, og her finder man opført Mads Henriksen som fæster på Uhregård. I en fra årene 1665-1667 bevaret tingbog for Øster Horne Herred finder vi adskillige gange Mads Henriksen i Uhre blandt tingets otte mænd, og i en sag angående landgildeydelsen til Henrik Thott på Fyn vidner han, at af denne måtte han levere en ørtug rug til Fårup, mens han måtte betale 7 slettedaler og 1 mark i Bjallerup. Flere steder nævnes også en Peder Madsen i Uhre sammen med Henrik Madsen i Galtho, og det synes at måtte være Mads Henriksens sønner.

Hvornår Mads Henriksen har afstået gården eller er død vides ikke, men den 15. juni 1672 nævnes den da nyudnævnte herredsfoged for Øster Horne Herred Niels Mogensen (Holman) som fæster i Uhregård, hvoraf han dog kun siges at have den halve gård i fæste. Det er da muligt, at Mads Henriksen eller sønnen Peder Madsen bebor den anden halvpart.

Fra 1682 nævnes Jens Nielsen som fæster på Uhregård sammen med Niels Mogensen (Holman).

Niels Mogensen (Holman), som vist nok var en præstesøn fra Gaurslund i Holmans Herred, har åbenbart ikke været særlig velvalgt til herredsfogedembedets bestridelse, hvad der bl.a. fremgår af landsdommernes betænkning fra 1687, som er meget kritisk overfor hans tilsyneladende meget lemfældige domme. Af en sag fra 25. februar 1687 fremgår, at han ikke kunne skrive. Han blev da også afsat fra embedet den 20. december 1686.

I markbogen for Tistrup sogn, udarbejdet 1681-1683, oplyses det, at Uhregård har i alt 24½ td. Land under plov, og samme står anført: ”Jorden består af sand og muld, eragtes 2/3 for middel og resten for skarp”.

I krigs- og portionsjordebog for ryttergodset i Jylland, dateret 1696, finder man Uhregård opført med to fæstere, nemlig Jens Nielsen og hans søn Anders Jensen. I 1704 noterer regimentsskriveren i sin protokol følgende: ”Jens Nielsen I Uhre er en meget gammel affældig mand og intet selv kan arbejde”, hvorfor regimentsskriveren foreslår, at sønnen Thomas Jensen overtager fæstet, selv om han er indrulleret som dragon.

Ved kopskattemandtallet af 1705 oplyses det, at Anders Jensen og Thomas Jensen har hver sin halve gård i fæste.

Af jordebog for Lunderup Gods, dateret 1720, fremgår det, at Anders Jensen i Uhre har afstået eller er fradød sin halvpart af gården, der er overtaget af Benned Nielsen.

Ved en skifteforretning den 15. april 1730 optræder Thomas Jensen i Uhre som værge for Kirsten Jepsdatter i Hauge, der synes at være en af hans nære slægtninge.

I fattigvæsenets protokol for Tistrup sogn den 9. november 1740 ses, at Thomas Jensen er afløst af sønnen Bertel Thomasen, og i jordebogen for Lunderup Gods meddeles samme år, at Bertel Thomasen og Benned Nissen har fæste på hver sin halvpart af gården. Af nogle retsakter i Nørholm Godsarkiv ses det, at Thomas Jensen endnu lever der som aftægtsmand den 28. juni 1748.

Benned Nissen afstod 1749 sin halvgård, som ifølge en notits i Nørholm godsregnskab 26. november 1749 overdrages til Jens Christensen Aggerkrog (Agerkrog). Denne synes ret hurtigt at have overdraget sin halvpart af Uhregård til Bertel Thomasen. Der er ikke fundet dokumentation for dette, men da Bertel Thomasen 1783 afstår Uhregård til sin søn Niels Christian Bertelsen, er det hele Uhregård, det drejer sig om.

Niels Christian Bertelsens fæstebrev indeholder en hel del om de forpligtelser og byrder, han gik ind under og giver et godt indblik i en fæstebondes kår på den tid. Det vil dog føre for vidt at gengive fæstebrevet i dette uddrag.

Bertel Thomasen døde den 26. maj 1791, og den 28. september samme år blev der afholdt skifte. Det ses her i, at han efterleves af sin hustru Bodild Jepsdatter og ni børn: Thomas Bertelsen af Tistrup, Jeppe Bertelsen af Ude, Christen Bertelsen af Agerkrog, Jens Bertelsen og Niels Chr. Bertelsen af Uhre der alle er myndige og Kirsten Bertelsdatter i Uhre, 43 år, som både er vanfør og noget vanvittig og er ugift, Elle Bertelsdatter, gift med Christen Knudsen i Tistrup, Maren Bertelsdatter, der har været gift med Christen Knudsen i Galthoe, er død på dette tidspunkt, Kirsten Bertelsdatter i Uhre, 37 år.

1789 indlod Niels Chr. Bertelsen sig på en ret kostbar sag, da han nedbrød gårdens daværende stuehus og opførte et nyt.

Efter sin første kone, Johanne Jensdatters død hensad Niels Chr. Bertelsen i uskiftet bo, men inden sit andet giftermål skiftede han med sine børn. Skiftet er indført i Nørholm skifteprotokol den 9. oktober 1826. Børnene var: Thomas, 23 år, jens, 20 år, Bodil, gift, Mette, gift, Maren, gift, Anne, gift, Birthe, 16 år.

Efter Niels Chr. Bertelsens død overtog sønnen Thomas Nielsen fæstet af gården den 23. juli 1832.

Fæstere af Uhregård.
1498 Michel Pedersen.
1556 Las Jespersen.
1611 Jens Jepsen.
1649 Michel Christensen.
1651 Morten Christensen.
1664 Mads Henriksen. (slægtning)
1672 Niels Mogensen (Holmand) og Peder Madsen.
1682 Niels Mogensen (Holmand) og Jens Nielsen.
1696 Jens Nielsen (slægtning) og Anders Jensen.
1705 Anders Jensen og Thomas Jensen.
1720 Bertel Thomasen (slægtning) og Benned Nissen.
1740 Bertel Thomasen (slægtning) og Benned Nissen.
1749 Bertel Thomasen (slægtning) og Jens Christensen Agerkrog.
1785 Niels Christian Bertelsen. (slægtning)
1832 Thomas Nielsen.

Jens Nielsen, født ca. 1630 i Hesselhogård, Tistrup sogn, død efter 1704. Han var først gårdfæster i Hodde, senere, vistnok fra 1679 i Uhregård. I Øster Horne Herreds tingbog 1665 til 1667 omtales en retssag mellem Jens Nielsen og Søren Jensen i Hodde præstegård. Striden drejede sig om Jens Nielsens kvæg, som Søren Jensen havde fundet i sit korn, hvilket havde medført en ret voldelig kamp om kvæget
Hans hustrus navn kendes ikke, men hun var vistnok en datter af forpagteren på Agerkrog i Tistrup Sogn, Thomas Lauritsen.
I Ø. Horne Herreds tingbog 1665-1667, folio 26-31, ses en interessant retssag, hvoraf her bringes et uddrag:.
"Jens Nielsen i Hodde stod her i Dag for Tingsdom och gaff Last och Klage ofver Søren Jensen i Hodde Præstegaard, desligiste Thomas Jørgensen, Inger Nielsdatter og Maren Christensdatter, formedelst di dend 14de Augustij sidst forleden, da hand toeg Hr. Jensis Qvæg i Hodde i sit Koren, och villet driffuet det hiemb till sit Huus efter som hand dertill hafde billig Aarsag, mod hans Willie och Minde, sametied voldeligen och med Macht fratoeg hannem same qvæg Nembig 16 Høffueder paa sin rette farende wey, som hand dref af sin Agger, och hiemb adt sit Hus till, Huorfore hand i dag første Gang liuste for sit ransforfølgning, kroeffuede och kaldte første Gang paa Ransnefninger der om at tye och suerge epter Lougen, Naar di loulig vorder tillfuldt Hiemblet med opracte Fingere och Ed, Peder Søfrendsen i Hodde och Bertel Christensen ibid., at de i Fredags 8te Dage varssel gaffue for Dør och bopell Søfren Jensen i Hodde Præstegaard med sin Rete Laugværge, Ittem Thomas Jørgensen, Inger Nielsdatter och Maren Christensdatter, alle tienendis ibid. till i Dag for Last och Klage och første Opholdd paa Ransnefninger, Item same Dag varsell gaff de Niels Jørgensen i Friisvad, Niels Jepsen i Sig, och paa Torsdag 8te Dage varsell gaff de Christen Ifversen i Østbeck och Niels Bertelsen i Stenderup, samptlige Ransnefninger her udi Herredet.
2/10 1665
Jens Nielsen i Hodde tager et Vinde epthersom hand i Dags 8te Dage gaff last og klage offuer Søfren Jensen i Hodde Præstegaard, Thomas Jørgensen, Inger Nielsdatter och Maren Christensdatter formedelst de den 14. August sist forleden imod hans Villie voldelig paa farende Wege hafde frataget hannem det Qvæg hand da toeg i sit Korn, och da liuste for sin Rans deele, och kreffuede første Gang paa Nefninger, Saa i lige Maade var han och i Dag Anden opkald begierrendes, Hiemlet med oprachte Fingre och Ed Peder Søffrensen och
Bertel Christensen i Hodde at de paa Fredag med 14 Dage varsell gaffue Søfren Jensen i Hodde med sin Laugværge, item. Thomas Jørgensen, Inger Nielsdatter og Maren Christensdatter, alle ibid., disligeste Ransnefningerne Niels
Jørgensen i Frisvad, Niels Jepsen i Siig oeh paa Torsdag 14 Dage gaffue de Christen Pedersen i Østbeek och Niels Bertelsen i Østbeek varseel alle for Døre oeh Bopelle.
Den 9. Oktober 1665 fremstod Jens Nielsen paa Ø. Horne Herredsting og gav Ransnævningerne den tredie Opkaldning. Samme Dag var imidlertid Præsten i Hodde Hr. Jens Sørensen mødt paa sin Søn Søren Jensens Vegne tilligemed Tjenestefolkene Inger Niessdatter og Maren Christensdatter og Thomas Jørgensen "I forhaabning sagen inden 8te dagen kunde vorde bilagt" og begærede derfor at Sagen skulle udsættes i 8 Dage, hvorefter de fremstod paa Tinget sammen
med Jens Niessen til et Vedermaalsting, der forløb som følger: Her Jens Søfrensen i Hodde tager ett Vinde, att Thomas Jørgensen och Christensdatter tiennendis i Hodde Præstegaard de stode her i Dag for Tingsdom och vandt med
opragte Fingre oeh Ed epther Recessen, at det Qvæg som Jens Nielsen i Hodde dennem tillige med Søfren Jensen och Inger Nielsdatter tiltalles for at haffue taget fra hannem imod hans Villie, det toeg de paa bemeldte Hr. Jens's Præstegaards Grund, och icke paa Jens Nielsens ellr nogen Andris, Hvortil
Jens Nielsen suarede, at omskiøndt saa kunde vehre, saa var det dog paa hans farende Vey, fra sit Korn der med, och hiemb adt sit Hus till, Och Stod bemeldte Hr. Jens och Jens Nielsen samptlig med huer andre til Vedermaalsting, der dette gick wed Tingsvinde beschreffuit.
Den 16. Oktober 1665 staar Jens Nielsen frem efter otte Dages udsættelse og "opkalder" Ransnævningerne for tredie Gang. Endvidere fremlægger han i Retten et Tingsvinde udstedt af Nørholms Birketing, dateret 30. August 1665 lydende: "Otte Mend hafver vundet, at sidst forleden var Mandag 14 Dage, saa de paa Hodde Mark, at Her. Jensis Creter i Hodde, som var 16 Nøed giek udi noget Roug, som stoed høstet paa Aggeren, som var Jens Nielsens og Eske Pedersens
i Hodde, och schred same Roug, da giek Jens Nielsen och Søffren Pedersens Pige og ville tage det i Hus, da kom Her. Jensis Folk, Nemblig Inger Nielsdatter, hans Søn Søfren Jensen, Maren Christensdatter och Thomas Jørgensen løbendes och toeg same Qvæg med giwalt fra dennem."
Yderligere 2 Mænd fra Hodde staar frem og aflægger et ligelydende Vidne om Begivenheden, hvorefter det til Slut hedder: "Derfor frembstod bemeldte Jens Nielsen, lagde sin Haand paa Boeg och med Ed och opragte Fingre, sver och bechrefted, At bemeldte Søfren Jensen, Inger Nielsdatter, Thomas Jørgensen og Maren Christensdatter, Hannem det qveg omvundet er, som hand toeg i sit Korn, woldelig och med magt, imod hans Villie at haffue frataget, och derfore efter Loven tillyste dennem en fuld Rann; Med begiæring fylling paa Nefinger att settes, som derom kunde tye och suerge, huis Lougen dennem tillholder och de achter at forsuare, Saa møtte i rette Thomas Jørgensen tiennendis i Hodde Præstegaard och fremblagde en Sedell liudendis ord epter anden som følger: Epther som min Discipell Søfren Jensen, uden sin Faders och Schollemesters Forlouf sig noget imod verdslig Loug haffuer forseet, da formener jeg hannem ingen Ret, end sin Skoelemesters Disciplin børe at wehre
undergiffuen, Huorfore ieg Noch som skall wide mit Embede icke at forsømme, och will Widere vere gifven dig om behoff giøres."
Datum, Hodde Præstegaard dend 25. September. Anno 1665.
Befandtis lest paa øster Herritsting for Domb d. 25. September 1665. Dernæst fandtes paaschrefvet: "Bekiender jeg underschrefne, at min Discipel Søfren Jensen hafver udstaaet sin Scholerett, som hand med Rette burde. Thill Vindisbyrd min Haand underschrefven, Hodde Præstegaard den 26. September Anno 1665."
Peder Lauritsen, egen Haand.
Item lest paa øster Herredtzting for Domb d. 9. Oktober, och i Dag, som er den 16. Oktober 1665, Och var paa bemeldte Her. Jens Sørensens Vegne begierendes denne Zedell i dag herudi at mote indføres. Dernæst fremstoed forskrefne Thomas Jørgensen paa sin egen och Visti Madsen paa forbemeldte Maren Christensdatter hindis Vegne fuldkomelig vedstoed och bekiende, At de forne Tid omvundet ehr med vohr at tage bemeldte Her. Jensis Creter fra Jens Nielsen
oc epthersom Loven tilholder, at naar nogen med Ransag søges, och om den som vedgaar førend sorret vorder, kommer Nefninger icke till at suerge, Meente de i daug for Rans Ed qvit at Were. Och vahre Jens Nielsen i Hodde, nu som
tilforne fylding paa Nefninger begierendes, derom at tye och suerge och Skelne Ret imellem Bonden och Kongen, Saa blef da opnefnt til Fyllingsmænd Ib Pedersen i Agersnap og Niels Olufsen i Biallerup, Huilcke for Rete fremstoed og toeg huer andre i Haand och satte Fylling paa Ransnefner, denne i Dag at
Thye och suerge om hvis de nu er tilkreffulde, Som de achter at suare och Ret giør imellem Kongen og Bonden, Dernest fremstoed Ransnefninger, Niels Jepsen i Sig, Christen Pedersen i Østbeck, Niels Jørgensen i Friisvad, som alle nu epter anden lagde Haand paa boeg, sver med oprachte fingre och Hellig
Aandtz Eed, Att epter Wunde Los Klage Sigtelse, och ellers det Rettelse de dennem hos andre hafde kunde besporge, da efversoer de bemeldte Søfren Jensen i Hodde Præstegaard och Inger Nielsdatter, tiennendis ibid. for begangen Gierning och fuld Rahn. Bekengendes Thomas Jørgensen, som paa sin
egen och Maren Christensdatter, som med sin fuldmægtig Viste Madsen paa Lindes Vegne Gierningen hafde vedgangen. Paa denne viste de intet at sverge, Men hvo vider derpaa att tahle hafde da det att giøre epther Loven Hiemlet med opracht Finger och Ed epter Recessen Peder Søfrensen och Bertel Christensen i Hodde, att de paa Torsdag 4 Uger varsel gaf Chr. Pedersen i Østbeck och Niels Bertelsen i Stenderup och paa Fredag 4 Uger varsel gav de Niels Jepsen i Sig, Niels Jørgensen i Friisvad, samtlig Ransnefninger her udi Herredet.
Item s. Dag gaf de Søfren Jensen i Hodde Præstegaard Inger Nielsdatter, Thomas Jørgensen och Maren Christensdatter, smst. der for døre och enhuer for sin Boepæl Varsel de Umyndige med deres Laugværge for at tage imod 1ste Opkald
af Ransnefninger och Fyllings Paasettelse Saa och 4de Ugers Varsel for Nefningers Eed och toug i Dag at tage beschrefuen."