Ved vielsen tjente han i Houstrup. Præsten skriver Brylluppet stod paa Lønneheede.
Han var rytterbonde i sit fødehjem i Lønneby. Gårdens hartkorn var 2-1-0-0.
Ved auktionen 1719 solgtes gården fra Riberhus til Lydumgaard (se salg af Krongods i Riberhus Amt 1719 -B 9 -1194 i LAV.
De ses begge 31.12.1699 i kop- og udskiftningsskat med 2-1-0-0 i Lønnehede.
I udskiftnings- skatten 15.2.1700 er de nævnt med hartkorn 2-1-0-0 på Lønnehede.
Riberhus amt, Vester Horne herred, 1694 d. 22 .oktober er
Sal. Jens Jørgensens enke i Lønne har efter hendes sal.mands død til dette beboet en partgård på Lønne hede af 6 skp. hartk., som hun ej for alderdom og svaghed kan vedblive eller fortsætte, derfor har hun afstået den til sin søn Søren Jensen.
Ditto er sal. Søren Jensens bolig i Lønne forundt Søren Jepsen af Henne sogn,som ægter enken, for indfæstning l rd.
Alt foregående er nedskrevet Visselbjerg d. 2. oktober 1702.
General og special restance for Koldinghus amt: side 136
Ditto er Søren Jensens fradøde bolig i Lønne forundt en ung karl Søren Jepsen tillige enken på stedet at ægte, for fæste 4 mk.
Slut på filmruIle 44501. Start filmrulle 44502, bog no. 10
1/1 1703 til 1/1 1704:
Lønne sogn og by, som har hartkorn 0600, er formedelst sandflugt med størstedelen af dets ejendomme ganske blevet øde, og derfor nu bruges som gadehus og beregnes som sådan og giver årlig til kassen 1 rd. 3 mk. Side 153.
Ekstrakt af de fra Kammerkollegiet mig tilstillede antegnelser udi mit allerunderdanigste aflagte kasseregnskab pro anno 1703, 15. post, 3. artikel, fol. 133 og 134, Lønne sogn: Datum sessionen i Varde 19. juni 1705. Side 155
Post 52: Søren Jensen i Lønne som sammsteds havde en bolig i fæste skylder l td. 5 skp. er for nogen tid siden død, hvorover enken i henseende atter ved s-tedet at forblive, har indladt sig i ægteskab med en ung karl Søren Jepsen som stedet i fæstebegærer, formodes vorde bevilget.
Sv: Bevilges og giver til fæste 4 mk.
I 1. jyske nationale Regiments rytterbønder i Vester Horne Herred 1678-1715 (ved Holger Hertzum Larsen) side 19 er anført: 26. januar 1702 er Søren Jensens fradøde bolig i Lønne forundt en ung karl Søren Jepsen tillige enken på stedet at ægte, for fæste 4 mk.
Ved Landmilitsens Munderingsskat 11.12.1704 står han for " een trediedelsgaard" på Lønnehede. (skattelister for 1. Jydske Nationale Rytterregiments rytterbønder" (Microfilmene 44.498-44.500 og 44.510-44.516 i RA) Vardesyssel Aarbog 1990 side 110.)
Søren Jepsen er født ca. 1672 i Lønne sogn og døde som fæstegårdmand i Lønne by 1727.
Ved Land-militsens Munderingsskat 11.12.1704 står han for " een trediedelsgaard" på Lønnehede.(Sk.L.for l.Jydske Nat. Rytterreg. rytterbønder M.F.44498-44516 ) Som undertekst på skattelisten læses: " Forskrevne mandtal saaledes rigtig at være, og at der icke findes enten Haandværksmænd, Husfolk eller Inderste på Ryttergodset i dette Slette Sogn, som efter Forordningen kan tilkomme Kopskatten at udgive, Testeres Allerunderdanigst Henne Præstegaard dend 21. febr. 1705 Knud Michelsen Hoe." Kilde Vardesyssel årbog 1998 side 101 af Gert Ravn.
Ekstraordinær karosse-, paryk- og fontageskat, samt 1/6 part af tjenestefolkeløn, udstedt 22. sept. 1710. Memorial: At jeg underskrevne, efter udgivne befalinger skal indgive min relation om tilstanden på ryttergodset i Henne og Lønne sogne, til hans kongl. majsts. regimentsskriver, da er det i alle måder vist og sandt, at der i begge menigheder ikke findes een person, enten karl eller kvinde, som tjener for løn på det gods, langt mindre er der nogen som bruger parykker elller toppe, eller an det som den kongel. forordning om melder. Thi jeg og ingen af dem, til de skatters udgivelse anskrive.
Henne Præstegaard den 22. december 1710. Knud Mikkelsen Hoe. Kilde HHL side
Kopskat udstedt 7. december 1711.
Mandtal over en del rytterbønder i Henne sogn, på hvilke, imod forhåbning, gøres pretention at de den allernådigst påbudne kopskat efter knngl. forordning af dato 7. december 1711 bør at betale.
Udi en by kaldet Dyreby, bor en mand navnlig Poul Eskesen, som vel kunne smede noget, men han kan i denne egn fintet få at arbejde ved. De som vil have noget gjort hos ham må selv være om ildebrand, så der går tit 4 eller 6 måneder hen, han aldrig fortjener en skilling. I byen næstbos som kaldes Fidde, findes en anden af samme sort, som hedder Gregers Jensen, han har vel tilforn brugt smedehåndværket, dog han ligesom den forrige, aldrig haver lært hos nogen mester, men nu udi mange år har han næppe kunnet gøre sit eget arbejde, endsige han skulle arbejde for andre. Han søger alene sin næring ved avling og fiskeri. I samme by bor en stakkels tåbelig ung karl navnlig Henrik Jensen på et Boel, som han i fæste har, og betaler udgiften af til regimentskassen. Giver derfor den tiende til kongen, kirken og præsten. Men to køer nægter han ikke han jo haver. Sådan en boelsmand ved navn Jens Pedersen findes også i en by kaldet Hovstrup, som siger sig at have regimentsskriverens indstedelsesseddel på væringen han besidder, betaler også sit kontingent til kassen, og giver både korn og kvægtiende i alle tre parter. Hans nåboer siger vel at han har to køer, men selv siger han, at den ene af dem, er hans broders udi Henne mølle, hvilken han haver lånt ham, til hans børns opdragelse. Endnu findes her en skibskarl navnlig Jørgen Jacobsen, som har sat sig og sin hustru et jordhus på enden af en rytterbondes ager. Han er for nogle år siden indroulieret for en bådsmand til kongens tjeneste, og har sin rigtige pas derpå fra generaladmiral Gyldenløve.at fremvise. Han nægter absolut sig på sin egne vegne at have mere end een ko.
Sådan min sandfærdig relation om disse deres tilstand, beder jeg ydmygeligst min højgunstige hr. stiftsamtmand med mig vil attestere, såsom det i alle måder skal befindes, som det her underdanigst er skrevet af Knud Mikkelsen Hoe. Henne præste-gård den 27. april 1712. Kilde: !. jydske nationale regiments rytterbønder i V.Horne Herred 1678 -1715 Holger Hertzum Larsen
Krigsstyrberegning og mandtaller for 1. jydske regiment, dateret 1713.
Lønne sogn: Udi Lønne sogn findes hverken karlss eller kvindeperson på det gods, som er lejet til avling at drive. Thi de unge drager hen og tjener på andre steder. Hvilket underdanigst testeres Henne Præstegaard den 2. maj 1713. Knud Mikkelsen Hoe.
Søren blev gift med Anne Adsersdatter, datter af Adser Pedersen og Maren Adtzers´kone, den 15 Okt. 1699 i Lønne Kirke. (Anne Adsersdatter blev født i 1675 i Lønne og døde AFT =1735.)