Gregers Hansen, 1683–1755?> (72 år)
- Navn
- Gregers /Hansen/
- Fornavne
- Gregers
- Efternavn
- Hansen
Født
|
|
---|---|
Ægteskab
|
|
Datters fødsel
|
|
Ægteskab
|
|
Ægteskab
|
|
Hustrus dødsfald
|
|
Datters fødsel
|
|
Datters fødsel
|
|
Datters fødsel
|
|
Søns fødsel
|
|
Datters fødsel
|
|
Datters fødsel
|
|
Fars død
|
|
Datters ægteskab
|
|
Datters ægteskab
|
|
Datters ægteskab
|
|
Datters ægteskab
|
|
Død
|
|
far | |
---|---|
mor | |
ham selv |
far | |
---|---|
stedmor |
ham selv | |
---|---|
hustru |
1691–1759
Født: omkring 1691
Død: 14. oktober 1759 — Kvaglund, Jerne, Skast, Ribe |
Ægteskab | Ægteskab — omkring 1714 — |
Ægteskab | Ægteskab — omkring 1714 — |
2 år
datter |
1715–1775
Født: omkring 1715
32
24
— Giesing, Bryndum, Skads, Ribe Død: 25. juni 1775 — Strandby, Jerne, Skast, Ribe |
|
1712–1809
Født: omkring 1712
29
21
— Giesing, Bryndum, Skads, Ribe Død: 18. maj 1809 — Vejrup, Gørding, Ribe |
12 år
datter |
1723–1796
Født: 20. juni 1723
40
32
— Giesing, Bryndum, Skads, Ribe Død: 1796 |
19 måneder
datter |
1724–1794
Født: omkring 1724
41
33
— Giesing, Bryndum, Skads, Ribe Død: 22. november 1794 — Roust, Grimstrup |
15 måneder
søn |
1725–1803
Født: 11. marts 1725
42
34
— Giesing, Bryndum, Skads, Ribe Død: februar 1803 — Kvaglund |
19 måneder
datter |
1726–1801
Født: 29. september 1726
43
35
— Giesing, Bryndum, Skads, Ribe Død: efter 1801 |
19 måneder
datter |
1728–1796
Født: 25. april 1728
45
37
— Giesing, Bryndum, Skads, Ribe Død: før 1796 |
ham selv | |
---|---|
hustru |
1680–1714
Født: omkring 1680
45
32
— Gammelby, Jerne, Skast, Ribe Død: omkring 1714 — Giesing, Bryndum, Skads, Ribe |
Ægteskab | Ægteskab — omkring 1710 — Jerne, Skast, Ribe |
Note
|
Gregers Hansen blev gift 1. med Maren Madsdatter, datter af Mads Thomsen og Anne Madsdatter, omkring 1709. (Maren Madsdatter blev født omkring 1680 i Gammelby, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt,1 døde i Gjesing omkring 1714 i Bryndum sogn, Skast herred i Ribe amt. Det er ikke sikkert at Gregers Hansen blev gift 2. med Lisbeth Hansdatter men hun ikke kombineres med andre i Kvaglund. Hendes alder er passende. Navnet Lisbet optræder mindst 3 gange blandt børnebørnene (selvom Lisbet er forholdsvis sjældent i egnen omkring Bryndum Sogn). Og endelig er der de to sønner ved navn Hans. Fra Henning Jørgensens nye bog: Det skulle hurtigt vise sig at give problemer at genbesætte en ødegård. Med nutidens øjne måske bagateller. Med datidens øjne et spørgsmål om ære og stand. Da Gregers Hansen blev gift, mente han, at hans hustru havde ret til en plads i kirken, som nu var besat af Morten Joensens kone, Maren Lauridsdatter i Bryndum. Årsagen hertil var, at denne plads tidligere havde været besat af konen (eller gårdfæsterens søster) på Gregers Hansens gård. Imidlertid var gården blevet øde, og Morten Joensens mor havde da taget denne plads. Morten Joensens gård var nemlig opstået i hans forældres tid ved deling af en gammel helgård i Bryndum, og konen på den gamle helgård havde pladsen ved siden af den omtvistede plads – naturligt nok havde Morten Joensens mor derfor taget den ledige plads ved siden af, for nu behøvede konerne på Bryndum-gården to pladser i stedet for én. Sagen kom for herredstinget. Efter langvarige retsmøder og diverse vidneudsagn blev dommen afsagt. Nok havde konen på Gregers Hansens gård fra gammel tid ret til den omtvistede plads, men i 30 år havde pladsen været anvendt af konen på Morten Joensens gård i Bryndum. Da Morten Joensens kone desuden var væsentlig ældre og havde været gift i mange flere år end Gregers Hansens kone, så var det Morten Joensens kone, som havde ret til pladsen, og Gregers Hansens kone måtte trække længere ind på kirkebænken. Gregers Hansen viste sig også på andre sider at være af meget stædig natur. I 1725 kom han for herredstinget. Han havde fået hele Gjesing By på nakken, idet han kørte sit eget løb udenom vider og vedtægter. Han gravede uden tilladelse på byens gade, lavede volde ind imod sin gårdmand, lukkede sine dyr på engen uden tilladelse, tog andres redskaber, satte sig op mod ridefogeden og meget andet. Desuden havde han store restancer i landgilden til Ølufgård. Det endte med at gå galt for Gregers Hansen. I 1727 blev han ved herredstinget dømt for at have forbrudt sit fæste. Han havde stor gæld og store restancer i landgilden til Ølufgård, og bygningerne var blevet misvedligeholdt. Havde Gregers Hansen ikke været så genstridig, havde han måske - som mange andre - alligevel fået lov til at beholde sit fæste. Men han blev slet og ret fradømt sit fæste. Derefter bosatte han og hustruen sig i Jerne By, men endte deres dage i Kvaglund, Jerne Sogn. kilde: Spangsberg Mølles Gods 6. juni 1796. Kilde: www.ei.vis.eu/aner |
---|