Gregers Hansen, 16831755 (72 år)

Navn
Gregers /Hansen/
Fornavne
Gregers
Efternavn
Hansen
Familie med forældre
far
mor
ham selv
Faders familie med Margrethe Rolands
far
stedmor
Familie med Lisbeth Hansdatter
ham selv
hustru
Ægteskab Ægteskabomkring 1714
Ægteskab Ægteskabomkring 1714
2 år
datter
17151775
Født: omkring 1715 32 24 Giesing, Bryndum, Skads, Ribe
Død: 25. juni 1775Strandby, Jerne, Skast, Ribe
-23 måneder
datter
17121809
Født: omkring 1712 29 21 Giesing, Bryndum, Skads, Ribe
Død: 18. maj 1809Vejrup, Gørding, Ribe
12 år
datter
17231796
Født: 20. juni 1723 40 32 Giesing, Bryndum, Skads, Ribe
Død: 1796
19 måneder
datter
17241794
Født: omkring 1724 41 33 Giesing, Bryndum, Skads, Ribe
Død: 22. november 1794Roust, Grimstrup
15 måneder
søn
19 måneder
datter
17261801
Født: 29. september 1726 43 35 Giesing, Bryndum, Skads, Ribe
Død: efter 1801
19 måneder
datter
Familie med Maren Madsdatter
ham selv
hustru
16801714
Født: omkring 1680 45 32 Gammelby, Jerne, Skast, Ribe
Død: omkring 1714Giesing, Bryndum, Skads, Ribe
Ægteskab Ægteskabomkring 1710Jerne, Skast, Ribe
Note

Gregers Hansen blev gift 1. med Maren Madsdatter, datter af Mads Thomsen og Anne Madsdatter, omkring 1709. (Maren Madsdatter blev født omkring 1680 i Gammelby, Jerne sogn, Skast herred i Ribe amt,1 døde i Gjesing omkring 1714 i Bryndum sogn, Skast herred i Ribe amt.
I et arveafkald 1710 omtales Maren Madsdatter som Gregers Hansens fæstemø.

Det er ikke sikkert at Gregers Hansen blev gift 2. med Lisbeth Hansdatter men hun ikke kombineres med andre i Kvaglund. Hendes alder er passende. Navnet Lisbet optræder mindst 3 gange blandt børnebørnene (selvom Lisbet er forholdsvis sjældent i egnen omkring Bryndum Sogn). Og endelig er der de to sønner ved navn Hans.

Fra Henning Jørgensens nye bog:
Gården var helt øde fra 1680. Nogle af gårdfæsterne på de andre gårde fæstede dele af jorden, men måtte bevilges hjælp. Hans Gregersen fra IVA fæstede noget af jorden. Også nogle af fæsterne på III fæstede dele af jorden. Men i 1710 genopstod gården. Ovennævnte Hans Gregersens søn Gregers Hansen (*ca. 1683 †1755) overtog da fæstet af trefjerdedele af jorden, HK 3.0.3.0., og fik gården i drift som en selvstændig enhed igen. Den resterende del af gårdens jord HK 1.0.1.0. blev permanent bortfæstet til anden side (fra ca. 1721 blev denne jord fast bortfæstet som en del af jorden til IIB). Gregers Hansen blev gift i ca. 1710 med Maren Madsdatter (*ca. 1682 †ca. 1715??), en datter af Mads Thomsen fra Gammelby, Jerne Sogn. Det er usikkert, om hans første kone døde omkring 1715, men sandsynligt. Derefter blev han ret sikkert gift med Lisbet Hansdatter (*ca. 1691 †1759). Hun stammede måske fra Kjelst eller et andet sted i Billum Sogn.

Det skulle hurtigt vise sig at give problemer at genbesætte en ødegård. Med nutidens øjne måske bagateller. Med datidens øjne et spørgsmål om ære og stand. Da Gregers Hansen blev gift, mente han, at hans hustru havde ret til en plads i kirken, som nu var besat af Morten Joensens kone, Maren Lauridsdatter i Bryndum. Årsagen hertil var, at denne plads tidligere havde været besat af konen (eller gårdfæsterens søster) på Gregers Hansens gård. Imidlertid var gården blevet øde, og Morten Joensens mor havde da taget denne plads. Morten Joensens gård var nemlig opstået i hans forældres tid ved deling af en gammel helgård i Bryndum, og konen på den gamle helgård havde pladsen ved siden af den omtvistede plads – naturligt nok havde Morten Joensens mor derfor taget den ledige plads ved siden af, for nu behøvede konerne på Bryndum-gården to pladser i stedet for én. Sagen kom for herredstinget. Efter langvarige retsmøder og diverse vidneudsagn blev dommen afsagt. Nok havde konen på Gregers Hansens gård fra gammel tid ret til den omtvistede plads, men i 30 år havde pladsen været anvendt af konen på Morten Joensens gård i Bryndum. Da Morten Joensens kone desuden var væsentlig ældre og havde været gift i mange flere år end Gregers Hansens kone, så var det Morten Joensens kone, som havde ret til pladsen, og Gregers Hansens kone måtte trække længere ind på kirkebænken.

Gregers Hansen viste sig også på andre sider at være af meget stædig natur. I 1725 kom han for herredstinget. Han havde fået hele Gjesing By på nakken, idet han kørte sit eget løb udenom vider og vedtægter. Han gravede uden tilladelse på byens gade, lavede volde ind imod sin gårdmand, lukkede sine dyr på engen uden tilladelse, tog andres redskaber, satte sig op mod ridefogeden og meget andet. Desuden havde han store restancer i landgilden til Ølufgård. Det endte med at gå galt for Gregers Hansen. I 1727 blev han ved herredstinget dømt for at have forbrudt sit fæste. Han havde stor gæld og store restancer i landgilden til Ølufgård, og bygningerne var blevet misvedligeholdt. Havde Gregers Hansen ikke været så genstridig, havde han måske - som mange andre - alligevel fået lov til at beholde sit fæste. Men han blev slet og ret fradømt sit fæste. Derefter bosatte han og hustruen sig i Jerne By, men endte deres dage i Kvaglund, Jerne Sogn.

kilde:
http://www.vnsa.dk/jrgensenweb/10214.htm

Spangsberg Mølles Gods 6. juni 1796. Kilde: www.ei.vis.eu/aner
Afdød: Zidsel Gregersdatter i Qvaglund (Kvaglund)
Enkemand: Bendix Jørgensen.
Hendes søskende:
Hans Gregersen i Qvaglund.
Ellen Gregersdatter gift med Niels Nielsen ved Vejrup kirke.
Anna Gregersdatter i Roust, enke.? (Niels Nielsens enke. Hun døde i 1794) LV: (svigersøn) Jens Hansen i Roust
Maren Gregersdatter i Strandby, død 1775 (var gift med Sven Olesen)
Anne Gregersdatter i Strandby, død men efterlader søn:
a. Gregers Lauridsen i Strandby (gift med Dorthe Hansdatter)
Ingeborg Gregersdatter i Grimstrup, enke (var gift med Niels Pedersen)