Peder Pedersen Storgaard (Fruergaard?)
Født: Omkr 1645, Sdr. Felding
Ægteskab (1): Kirsten Svendsdatter
Ægteskab (2): Kirsten Pedersdatter
(Noget kunne tyde på at rækkefølgen måske er omvendt)
Død: Videbæk
Begivenheder i hans liv:
Beskæftigelse: Gårdmand i Videbæk, Vorgod.
Peder blev gift med Kirsten Svendsdatter, datter af Svend Christensen og Ukendt. (Kirsten Svendsdatter blev født i 1648 i Sdr. Felding sogn, døde den 24 Aug. 1734 i Sdr. Felding sogn og blev begravet den 29 Aug. 1734 i Sdr. Felding sogn.)
Fra "Slægten fra Fastergaard":
Det første, der er fortalt om Mads Pedersens Slægt, er ifølge en mundtlig overleveret Beretning, at den skulde stamme fra et jordløst Hus i Sædding, og blev giftet ind i en Familie i Fruergaard i Sønder Felding. Hvis denne Beretning er rigtig, maa dette sikkert have fundet Sted mindst saa langt tilbage i tiden som omkring Aar 1650. At Slægten virkelig har haft en Forbindelse med Fruergaard, er sikkert nok, men direkte hjemlede Vidnesbyrd fra den Tid har vi ikke tidligere besiddet, naar vi undtager selve Familiens Kendingsnavn »Fruergaard«. I det følgende er indføjet nye Oplysninger.
Mads Pedersens Hjem var i Herborg, hvortil hans Fader, Peder Pedersen Fruergaard, var kommet fra sit Barndomshjem i Videbæk. Farfaderen, som ogsaa hed Peder Pedersen og Peder Fruergaard, har det været vanskeligt at følge og ingen Undersøgelser har kunnet skaffe klarhed over hans Fødested.
Mellem 1692 og 1695 bosætter denne ældre Peder Pedersen sig som Fæstegaardmand i Videbæk i Vorgod Sogn under Bregninggaard Gods. Han kaldes mest Peder Fruergaard, dog en enkelt Gang i Konsumptionsregnskaberne 1699 for Peder Pedersen. Her finder vi ham endnu saa sent som 1713, da han skatter af en Dreng. Det er ikke oplyst, hvornaar han er død. Derimod er han i 1699 opført som Enkemand, og en Menneskealder derefter, i 1734, er »salig Peder Fruergaards Enke af Videbæk« død 86 Aar gammel. Han har altsaa været gift to Gange, men ingen af de to Hustruer er nævnt ved Navn, og deres Herkomst er vi afskaaret fra at finde.
Navnet Fruergaard og den dertil knyttede Tradition har baade før og efter denne Bogs første Fremkomst ledet ind paa Undersøgelser af den Tids Beboere af Fruergaard i Sønder Felding Sogn. /1* Sidst har Læge Andreas Toft studeret Rigsarkivets Markbøger og Regnskaber for at finde Oplysninger om den der boende Fæstebonde Peder Pedersen. Men to Forhold udelukker, at der kan være Tale om den samme Mand. Endnu 1700 opføres han paa Listerne i Sønder Felding,
skønt Peder Fruergaard allerede er optaget paa Listerne i Vorgod før 1695 -og han kan ikke betale Skat to Steder samtidig. Yderligere opføres han stadig med Hustru, medens den rigtige Peder Fruergaard havde mistet sin Hustru i 1699.
Ved fornyet Kulegravning af Markbøger m. m. /2 har Genealogen Thorv. Lodberg imidlertid fundet endnu en Peder Pedersen, ikke i selve Fruergaard, men som Fæster i Fruergaard Mølle paa Fruergaards Mark. Det ejendommelige ved dette Fund er, at Mølleren Peder Pedersen forsvinder fra Sønder Felding Sogn samtidig med, at Peder Fruergaard dukker op i Videbæk i Vorgod Sogn.
Fruergaard Mølle var en lille Vandmølle under Fruergaard Hovedgaard; den blev drevet af Overfaldsvand, der havde sit Tilløb fra nogle smaa Kildevæld i Heden. Hjulenes Højde var 5 Alen i Diameter, Kværnstenen 7 Kvarter bred, Vandløbets Rende 1'2 Alen bred, og den løb tør om Sommeren. Naar der hverken hørte Agerjord, Overdrev eller Tørveskær til Møllen, uden hvad der blev bevilget paa Fruergaards Mark, og der heller ikke hørte Fiskeri til Møllen, har Møller Peder Pedersen sikkert ført en kummerlig Tilværelse. Dog ser vi, at han 1683
skatter af 1 Ko og 2 Faar, og at han ialfald et enkelt Aar havde en Tjenestekarl.
Aarsagen til at Peder Pedersen Fruergaard forlod Fruergaard Mølle og bosatte sig i Videbæk skyldes ganske sikkert Møllens Ringhed. Den lille Bæk kunde ikke give Mølleren stor Næring, og naar den udtørredes om Sommeren, gik mølleværket i Staa.
Efter at Peder Pedersen opgav Møllen, kom der ikke nogen ny Fæster. 1699 siges den at være øde, og 1702 siges den at være af ringe Værdi og ikke anderledes end en Skvatmølle af en liden Gren; den var ikke alene øde, men endog ubrugelig.
Hvor mange Børn Peder Pedersen Fruergaard i Videbæk har haft i sine to Ægteskaber, er usikkert; fra Vorgod Kirkebog kender vi tre, som vi maa anse for at være deres Børn. Den ene er Anne Pedersdatter Fruergaard, der 1717 blev gift med Jeppe Madsen fra Herborg; den anden er Peder Fruergaard den
Yngre, som blev Fader til Mads Pedersen paa Fastergaard; den tredie hed Svend Fruergaard, han blev nogle Aar senere gift med Sidsel Madsdatter fra Videbæk.
/1 Fruergaard, der tidligere var en Hovedgaard, blev 1659 brændt af Svenskerne, først 1668 blev den genopbygget og taget i Fæste af Svend Christensen, senere i Fællesskab med Lasse Laursen og Peder Pedersen, der sikkert var hans Svigersøn.
/2* Markbog 887, Matriklen af 1664 og 1688, Konsumtionsregnskaber og Ekstraskatter 1671-1713; Rigsarkivet.
Desuden kendes nu fra Skattemandstallene for 1697-99 en Søn Niels og en Datter Kirsten, der boede hjemme.
Af disse Søskende blev Søsteren Ane bosat i Storgaarden i Herborg; Brødrene Peder og Svend Fruergaard satte begge Bo i Videbæk, muligvis i den samme Gaard, som deres Fader havde beboet. Her blev Peder Fruergaard boende i det mindste indtil 1726. Han flyttede imidlertid fra Videbæk til Herborg, hvor vi træffer ham i 1734 og 1737. Rimeligvis kom han her straks til at bebo Storgaarden, hvor han døde 1747, 77 Aar gammel. Storgaarden blev dengang beboet af flere Familier samtidig: Jeppe Madsen, Mikkel Pedersen, Peder Fruergaard og muligvis flere.