|
Delt note |
Christen Hansen var gift med Maren Nielsdatter, og han var hendes første mand. Hun blev gift 3 gange og døde først omkring 1710 i Boldesager. Hun stammer fra Farup sogn og er vistnok født i Mejlby ved Ribe, hvor hendes bror, Laurids Nielse n, var fæster af en gård under Riberhus ladegård.
Man ved som sagt ikke, hvor Christen Hansen har rod.
I matriklen 1681 kaldes han Christen Hansen Smidt, fæster af kgl.ma.'s øde gods, ½ gård i Boldesager. Og der tilføjes: Antagen mod frihed. Den har altså været en del af hans løn.
Navnet Smidt mener jeg ikke at have truffet her på egnen på den tid, så måske er både Christen Hansen og Maren nielsdatter kommet hertil fra Ribekanten.
De havde tilsyneladende kun det ene barn, datteren Edel Christensdatter f.1674, d . 1751 i Strandby, g .1689 m. Hans Christensen Spangsberg f.1667 i Spangsbjerg, d.1737 i Strandby.
Den førnævnte synsforretning fra 1674 er indført i tingbogen og lyder således: Christen Hansen i Vognsbøl, kg1 .ma . delefoged i Skads herred på øvrighedens vegne et vidne, det Peder Jepsen i Måde, Peder Søfrensen i Esberg, Christen Gregersen i Spangsbjerg, Laurids Therkildsen i Andrup, Christen Nielsen i Kvaglund og Enevold Enevoldsen i Nourup skal syne og taksere hvis brøstfældighed, som kunne findes på de huse og bygninger på den halve gård i Boldesager, Hans Christensen, nu boende i Rørkær, tilforn påboede, så og hvis rougsæde dertil kunne være sået. Så haver de den 25 .april 1674 været forsamlet i bem. Boldesager, og der set og synet samme halve gårds huses reparation, som mangel på kunne findes, og hvis rougsæde dertil er sået, og det udi herredsfogden Laurids Jensen i Gesing hans overværelse, eftersom forn . Hans Christensen sig havde løs kyndiget? fra forn.halve gård og den til rette han? og efter kgl.ma.s forordning agter at kvittere efter tingsvidners formelding, da er takseret møndtsrougsæde og boghvede rougsæde, som ligger op til Spangsbjerg mark i den tægte, som kaldes Kringelflod, tilsammen eragtes i sæden for 3 tdr. rougsæde, anden kærve roug i den tægte, som kaldes Mangelbierg, roug tilsammen vurderet i sæden med en stykke udi toften 21 tdr. 7 skæpper . Brøstfældighed , som findes på huse og bygninger , er takseret som følger: Først østerende i salshuset 4 fag, mangler på tag, lægter, bjælker, spær, staffuer, døre, alt tilsammen for brøstfæld 1 sldl .
Nock 5 fag med ovn og skorsten, brønd og 2 døre samt al anden ind- og udværk , brøstfæld med en gammel forfalden skorsten for 4 sldl . Nock 5 fag salshus til vesterende, dets brøstfældighed for penge 4 sldl . En nederfalden vognskjul for penge 2 mark , ladehusene 13 fag , tilsammen, dets brøstfældighed 6 sldl . Kålgårdsdigen brøstfældighed for 2 mark . Ellers anden lykkes (indhegnings) brøstfældighed i marken befindes lige med andre naboer deres lykke . ... . . . . hvis ringe giøde, ' som befandtes på åsteden, eragtes for penge 2 mark. Således er takseret, sat og vurderet forn. åsted som for ermeldt, hvorpå de bad dem så sandt Gud til hjælp, og stod forn. Hans Christensen med forn. Christen Hansen til vedermålsting.
Tirsdag 28 . april 1674.
Kilde: Ingolf Mortensen |