Kristiane og Alfred Jensens slægt

Christen Hansen var gift med Maren Nielsdatter, og han var hendes første mand. Hun blev gift 3 gange og døde først omkring 1710 i Boldesager. Hun stammer fra Farup sogn og er vistnok født i Mejlby ved Ribe, hvor hendes bror, Laurids Nielse n, var fæster af en gård under Riberhus ladegård.
Man ved som sagt ikke, hvor Christen Hansen har rod.
I matriklen 1681 kaldes han Christen Hansen Smidt, fæster af kgl.ma.'s øde gods, ½ gård i Boldesager. Og der tilføjes: Antagen mod frihed. Den har altså været en del af hans løn.
Navnet Smidt mener jeg ikke at have truffet her på egnen på den tid, så måske er både Christen Hansen og Maren nielsdatter kommet hertil fra Ribekanten.
De havde tilsyneladende kun det ene barn, datteren Edel Christensdatter f.1674, d . 1751 i Strandby, g .1689 m. Hans Christensen Spangsberg f.1667 i Spangsbjerg, d.1737 i Strandby.
Den førnævnte synsforretning fra 1674 er indført i tingbogen og lyder således: Christen Hansen i Vognsbøl, kg1 .ma . delefoged i Skads herred på øvrighedens vegne et vidne, det Peder Jepsen i Måde, Peder Søfrensen i Esberg, Christen Gregersen i Spangsbjerg, Laurids Therkildsen i Andrup, Christen Nielsen i Kvaglund og Enevold Enevoldsen i Nourup skal syne og taksere hvis brøstfældighed, som kunne findes på de huse og bygninger på den halve gård i Boldesager, Hans Christensen, nu boende i Rørkær, tilforn påboede, så og hvis rougsæde dertil kunne være sået. Så haver de den 25 .april 1674 været forsamlet i bem. Boldesager, og der set og synet samme halve gårds huses reparation, som mangel på kunne findes, og hvis rougsæde dertil er sået, og det udi herredsfogden Laurids Jensen i Gesing hans overværelse, eftersom forn . Hans Christensen sig havde løs kyndiget? fra forn.halve gård og den til rette han? og efter kgl.ma.s forordning agter at kvittere efter tingsvidners formelding, da er takseret møndtsrougsæde og boghvede rougsæde, som ligger op til Spangsbjerg mark i den tægte, som kaldes Kringelflod, tilsammen eragtes i sæden for 3 tdr. rougsæde, anden kærve roug i den tægte, som kaldes Mangelbierg, roug tilsammen vurderet i sæden med en stykke udi toften 21 tdr. 7 skæpper . Brøstfældighed , som findes på huse og bygninger , er takseret som følger: Først østerende i salshuset 4 fag, mangler på tag, lægter, bjælker, spær, staffuer, døre, alt tilsammen for brøstfæld 1 sldl .
Nock 5 fag med ovn og skorsten, brønd og 2 døre samt al anden ind- og udværk , brøstfæld med en gammel forfalden skorsten for 4 sldl . Nock 5 fag salshus til vesterende, dets brøstfældighed for penge 4 sldl . En nederfalden vognskjul for penge 2 mark , ladehusene 13 fag , tilsammen, dets brøstfældighed 6 sldl . Kålgårdsdigen brøstfældighed for 2 mark . Ellers anden lykkes (indhegnings) brøstfældighed i marken befindes lige med andre naboer deres lykke . ... . . . . hvis ringe giøde, ' som befandtes på åsteden, eragtes for penge 2 mark. Således er takseret, sat og vurderet forn. åsted som for ermeldt, hvorpå de bad dem så sandt Gud til hjælp, og stod forn. Hans Christensen med forn. Christen Hansen til vedermålsting.
Tirsdag 28 . april 1674.
Kilde: Ingolf Mortensen

Edel Christensdatter, der er født den 28.november 1674 i Boldesager. Hun døde 1751 i Strandby og blev begravet den 18 juni, 77 år gammel .
Mange år før sin død fik Hans Christensen Spangsberg lavet en stor gravsten af tuf. Den er stadig bevaret, og dens indskrift lyder: "Anno 1714 er denne sten udhug en , Gud alene til lov og ære. Alt mit håb til Gud alene. Døde anno 1737 den 24.juli. HCS fød anno 1667. Gud være lovet for al sin godhed. ECD fød 1674 den 28.nov. Herpå er udhugen og derunder agter at hvile Hans Christensen Spangsberg i Strandby med sin kære hustru Edel Christensdatter, som kom til sammen udi ægteskab ..... okt.1689 og hafer avlet 11 børn, 3 sønner og
8 døtre, som og herpå findes udhugen. Gid Gud give dem allesammen..... her i verden ..... timelige ..... og døden ....himmerige. Amen.
Siden af Gud velsignet med den sidste søn Morten Hansen fød 1715 den 27.okt ."
Derefter kommer navn og årstal på alle børnene.
Det ser ud til, at Hans Christensen Spangsberg er flyttet til Strand by et halvt års tid før giftermålet , for "den 15.marts 1689 har Niels Hansen boende i Strandby solgt og afhændet til Hans Christensen, barnefød i Spangsberg, min gård, som jeg udi Strandby ibor og i fæste og brug haver"
Det skal nok forstås således, at Hans Christensen Spangsberg købte bygningerne, mens han kun var fæster af jorden, der var krongods, som Sorø kloster havde indtægten af. Det var dengang almindeligt, at fæstebønderne i Sydvestjylland selv ejede bygningerne på deres fæstegårde.
1661 var landgilden af denne gård 1½ ørte rug, 1½ ørte byg, 1 svin og 1 daler gæsteri. Efter matriklen 1664 blev gårdens hartkorn sat til 4-5-0-0 tdr., der 1688 forhøjedes til 5-5-2-0 tdr.
Da kronen så i begyndelsen af 170o-tallet solgte ud af strøgodset i Sydvestjylland, købte Hans Christensen spangsberg sin fæstegård.
Iflg . skøde af 24.april 1703 gav han 379 rdl. 1 mark for de 5-5-2-0 tdr.hartkorn a 66 rdl.4 mk.pr.td.
De følgende år købte han flere gårde, og 1718 opføres han som ejer af 23 tdr.hartk. Så sent som 1727 blev han ejer af 3 gårde og 1 hus i Sjælborg og 3 huse i Kraunsø, i alt 12-2-0-0 tdr.hartk., pantegods, som han fik for ikke indfriet gæld. Han gav sig altså også af med at låne penge ud.
Af tingbøgerne fra den tid kan man se, at Hans Christensen Spangsberg ofte førte retssager på herredstinget for andre. på Fanø birketing mødte han tit op som en slags prokurator og tolk for hollændere. Af det sidste kan man måske slutte, at han har drevet stude handel på Holland og selv været der på handelens vegne.
Hans Christensen Spangsberg var tillige fuldmægtig hos amtsforvalter Duche i Ribe. Denne skulle opkræve skattekornet, som bønderne måtte yde. Til at modtage det opmålte korn benyttede han Hans Christensen Spangsberg. For at spare bønderne for at køre den lange vej til Ribe, måtte de levere det ved nærmeste ladeplads, hvorfra det så blev sejlet til bestemmelsesstedet. Men så måtte de betale op mål, som er top på hver fjerde tønde rug og 1½ fjerdingkar på hver
tønde havre. Skulle de køre en længere vej med det, slap de for opmål.
Nu gik der snak om, at Hans Christensen Spangsbergs måletønde ikke var, som den skulle være,"den var ikke brændt", og at han tog ulovligt opmål , hvorved han ikke alene berigede sig selv, men også Duche, der skulle være vel vidende om det svigagtige forhold.
Det endte med en større proces mellem Hans Christensen Spangsberg og pastor Maturin Castensen i Jerne, en sag der stod på i næsten 7 år. Retssagen drejede sig i virkeligheden kun om skældsord og sladder . Den begyndte ved herredstinget, hvor Hans Christensen Spb. blev frifundet , men den blev ført videre helt til højesteret, hvor han blev dømt til at bøde 500 rdl. og betale andre 500 rdl. i sags omkostninger. Endelig skulle han tilbagekalde, hvad han havde sagt
om præsten og betale ham 200 rdl.i sagsomkostninger.
Processen begyndte med, at præsten den 15.okt.1714 var kaldt til en dødssyg kone i Strandby for at berette hende. Det ser ud til, at byens folk ved en sådan lejlighed samledes for at deltage i den dermed forbundne gudstjeneste . Ved ankomsten savnede præsten Hans Christensen Spangsberg og kone og fik at vide, at han var på Fanø, og hun var svag. Præsten udbrød da: "Hans Spangsberg kommer ikke i sådan forsamling, som er gudsfrygt. Han burde blive hjemme og passe
sine tyvekoster, thi som hans hus er fuldt af tyvekoster, er hans hjerte fuldt af djævle. Jeg siger det her, for at I skal sige det til ham" .
Det blev også troligt berettet til Hans Spangsberg, der ligeledes
brugte grov mund mod Castensen, og så begyndte processen.
Ved herredstinget blev Duche og Hans Spangsberg pure frifundet, og de nedsættende udtalelser blev kendt døde og magtesløse "og må ikke komme nogen til skade på godt navn og rygte". Men præsten førte sagen Videre, og da den trak i langdrag, kneb det for Hans Spangsberg at holde ud. Han bad gang på gang om at få sagen fremmet, og han klagede over de mange udsættelser, Castensen fik ved stadig at stævne nye vidner. Da den endelige dom faldt, havde præsten sejret. For Hans Spangsberg var det et hårdt økonomisk slag .
De 2 parter blev ikke forligt efter dommen. På sit dødsleje forlangte Hans Spangsberg, at der ikke måtte tales ved hans grav. Det efterkom præsten dog ikke.
Økonomisk var han dog kommet på fode igen. Ved sin død efterlod han sig foruden gården i Strandby, der blev vurderet til 379 rdl., en formue på 3075 rdl.
Edel Christensdatter overlevede sin mand i 14 år . Det siges om hende, at hun i en alder af over 70 år stadig skrev ualmindelig smukt.
Da hun afstod gården til sønnen Morten Spangsberg, blev der oprettet aftægtskontrakt 14 .febr. 1748.
Kilde: Ingolf Mortensen