De fleste, der har besøgt Jerne Kirkegård, vil ikke have undgået at lægge mærke til nogle gamle præg…

Delt note

De fleste, der har besøgt Jerne Kirkegård, vil ikke have undgået at lægge mærke til nogle gamle prægtige gravstene, hvis inskription og hele forarbejdning vidner om noget over det almindelige i sognet.

I over hundrede år lå de på første plads, blev derefter optaget og lagt ved kirkens nordre mur, men er nu blevet anbragt på kirkegården sydvest for kirken, og således som en passende fredning af disse gamle minder giver anledning til.

Disse gravstene dækkede støvet af og minder os om de gamle Spangsbergere, der residerede i Strandby og på Uglviggård i Jerne Sogn, og er blevet stamfædre til en slægt, der først slår rod i selve sognet og derfra har bredt sig til de omkringliggende sogne og senere langt længere ud.

Den første af disse stamfædre er Hans Christensen Spangsberg. Han fødtes i1667. I kirkebogen står han som alle den gang indført alene med fornavn, men på sin gravsten, som han lod hugge 23 år før sin død, angiver han sig selv med navnet Spangsberg.

At hans fader hed Christen er temmelig sikkert, måske har det været den Christen Gregersen, der omkring 1660 blev fæster på den ene halvdel af Spangsberggården, 1661 var Sandemand og endnu 1685 sad på gården.

Den tanke ligger nær, at han har tilegnet sig navnet derfra. I året 1689 blev han viet til Edel Christensdatter, f. 1674. I ægteskabet var der 12 børn. Omkring 1696 kom de til Strandby, og 1703 køber Hans Christensen Spangsberg (Den ene af de 2 gårde i Strandby, der senere bliver til "Strandbygård" og Strandby Kro) den gamle Kannikegård dersteds af sin senere svorne uven, Præsten Marturin Castensen, Jerne, der lige i forvejen havde købt gården på kongens auktion over sine godser i Jerne Sogn.

Hans Christensen Spangsberg var nok fæster på gården. Prisen på gården, der var på 5 Tdr. 5 skpr. 2 Fdk. Hartkorn, var på 66 Rdl og 4 Mk. pr. Td Hartkorn hvilken blev til 379 Rdl. og 1 mark. I de følgende år køber Hans Christensen Spangsberg flere gårde, bl.a. Ugleviggård, således at han i 1718 står som ejer af 23 Tdr. Hartkorn.

Selv om han måske er blevet hjulpet med penge af sin fader, så har han sikkert desuden selv måttet tjene eller skaffe sig mange penge til købet af de mange Tdr. Hartkorn. Uden tvivl har han tjent en del ved handel med stude. At han flyttede til Strandby, hænger sikkert sammen med, at Hjerting i 1680 var gjort til toldsted for udskibningen af øksne, og den kgl. plakat af 4.9.1680 henledte landets opmærksomhed på den lille havn, der snart blev vestkystens eneste betydelige.

I den første del af 1700 var Hans Christensen Spangsberg kongens præsident Duches Fuldmægtig ved opkrævningen af skattekornet. På Duches vegne modtog han kornet, så bønderne ikke behøvede at køre så langt med det, men herfor måtte de betale opmål, dvs. rigeligt mål.

I den egenskab er det, at Hans Christensen Spangsberg bliver indviklet i den lange proces, der varede fra 1714 til 1721, idet Pastor Castensen beskylder ham for, at hans hus er så fyldt med tyvekoster, som hans hjerte er fuld af djævle.

Anst Herreds Tingbog:
1717 - tirsdag den 31. august:
Tingbogen er blevet brugt ved Skads herreds ting med retten betjent af herredsfoged Thomas Ebbesen på Amhede som sættefoged og Peter Høeg af Vranderup som sætteskriver. Herredsfoged Christian Byggum af Astrup og
ridefoged Christen Sørensen på Sneumgård vil i forbindelse med en kommissionssag i Ribe føre tingsvidne mod Maturin Castesen, sognepræst for Jerne og Skads menigheder. Under mange protester fra denne fremlægges en del attester. Det drejer sig om, hvad der skete på tinget 12/2 1715 og efterfølgende tingdage i en sag mellem præsten og Hans Christensen Spangsberg i Strandby.

Sidste ændring
31. maj 201021:51:15
Forfatter til sidste ændring: Henning
Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
357 12 286 70 fredag d. 22. januar 2010 kl. 23:26
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring