Kristiane og Alfred Jensens slægt

De fleste, der har besøgt Jerne Kirkegård, vil ikke have undgået at lægge mærke til nogle gamle prægtige gravstene, hvis inskription og hele forarbejdning vidner om noget over det almindelige i sognet.

I over hundrede år lå de på første plads, blev derefter optaget og lagt ved kirkens nordre mur, men er nu blevet anbragt på kirkegården sydvest for kirken, og således som en passende fredning af disse gamle minder giver anledning til.

Disse gravstene dækkede støvet af og minder os om de gamle Spangsbergere, der residerede i Strandby og på Uglviggård i Jerne Sogn, og er blevet stamfædre til en slægt, der først slår rod i selve sognet og derfra har bredt sig til de omkringliggende sogne og senere langt længere ud.

Den første af disse stamfædre er Hans Christensen Spangsberg. Han fødtes i1667. I kirkebogen står han som alle den gang indført alene med fornavn, men på sin gravsten, som han lod hugge 23 år før sin død, angiver han sig selv med navnet Spangsberg.

At hans fader hed Christen er temmelig sikkert, måske har det været den Christen Gregersen, der omkring 1660 blev fæster på den ene halvdel af Spangsberggården, 1661 var Sandemand og endnu 1685 sad på gården.

Den tanke ligger nær, at han har tilegnet sig navnet derfra. I året 1689 blev han viet til Edel Christensdatter, f. 1674. I ægteskabet var der 12 børn. Omkring 1696 kom de til Strandby, og 1703 køber Hans Christensen Spangsberg (Den ene af de 2 gårde i Strandby, der senere bliver til "Strandbygård" og Strandby Kro) den gamle Kannikegård dersteds af sin senere svorne uven, Præsten Marturin Castensen, Jerne, der lige i forvejen havde købt gården på kongens auktion over sine godser i Jerne Sogn.

Hans Christensen Spangsberg var nok fæster på gården. Prisen på gården, der var på 5 Tdr. 5 skpr. 2 Fdk. Hartkorn, var på 66 Rdl og 4 Mk. pr. Td Hartkorn hvilken blev til 379 Rdl. og 1 mark. I de følgende år køber Hans Christensen Spangsberg flere gårde, bl.a. Ugleviggård, således at han i 1718 står som ejer af 23 Tdr. Hartkorn.

Selv om han måske er blevet hjulpet med penge af sin fader, så har han sikkert desuden selv måttet tjene eller skaffe sig mange penge til købet af de mange Tdr. Hartkorn. Uden tvivl har han tjent en del ved handel med stude. At han flyttede til Strandby, hænger sikkert sammen med, at Hjerting i 1680 var gjort til toldsted for udskibningen af øksne, og den kgl. plakat af 4.9.1680 henledte landets opmærksomhed på den lille havn, der snart blev vestkystens eneste betydelige.

I den første del af 1700 var Hans Christensen Spangsberg kongens præsident Duches Fuldmægtig ved opkrævningen af skattekornet. På Duches vegne modtog han kornet, så bønderne ikke behøvede at køre så langt med det, men herfor måtte de betale opmål, dvs. rigeligt mål.

I den egenskab er det, at Hans Christensen Spangsberg bliver indviklet i den lange proces, der varede fra 1714 til 1721, idet Pastor Castensen beskylder ham for, at hans hus er så fyldt med tyvekoster, som hans hjerte er fuld af djævle.

Anst Herreds Tingbog:
1717 - tirsdag den 31. august:
Tingbogen er blevet brugt ved Skads herreds ting med retten betjent af herredsfoged Thomas Ebbesen på Amhede som sættefoged og Peter Høeg af Vranderup som sætteskriver. Herredsfoged Christian Byggum af Astrup og
ridefoged Christen Sørensen på Sneumgård vil i forbindelse med en kommissionssag i Ribe føre tingsvidne mod Maturin Castesen, sognepræst for Jerne og Skads menigheder. Under mange protester fra denne fremlægges en del attester. Det drejer sig om, hvad der skete på tinget 12/2 1715 og efterfølgende tingdage i en sag mellem præsten og Hans Christensen Spangsberg i Strandby.

Se også Note ved hans kone Edel Christensdatter.
Noter : Hans var evt. 79 år ved hans død. svært at læse kirkebogen. I Jerne kirkebog 1680 står der : den 25-03-1680 Hans Spangsberg en datter Mette født i Strandby.
Noter : Fra Hans Nielsens Slægtsbog om Spangsberg slægten Kan læses følgende om Hans Christensen Spangsberg.
citat start - "De fleste, der har besøgt Jerne Kirkegaard, vil ikke have undgaaet at lægge Mærke til nogle gamle, prægtige Gravstene, hvis Inskription og hele Forarbejdning vidner om noget over det almindelige i Sognet. I over hundrede Aar laa de paa deres første plads, blev derefter optaget og lagt op ved Kirkens nordre Mur, men er nu blevet anbragt paa Kirkegaarden sydvest for Kirken, og saaledes som en passende Fredning af disse gamle Minder giver Anledning til. (*Stenene er her i nyere tid anbragt inde i kirken).
Disse Gravstene dækkede Støvet af og minder os om de gamle Spangsbergere, der residerede i Strandby og paa Uglviggaard i Jerne Sogn, og som er blevet Stamfædre til en Slægt, der først slaar Rod i selve Sognet og derfra har bredt sig til de omkringliggende Sogne og senere langt længere ud.
Den første af disse Stamfædre er Hans Chrestensen Spangsberg. Han fødtes i 1667. I Kirkebogen staar han som alle den Gang indført alene ved Fornavn, men paa sin Gravsten, som han lod hugge 23 Aar før sin Død, angiver han sig selv med Navnet Spangsberg. At hans Fader hed Chresten er temmelig sikkert, maaske har det været Chresten Gregersen, der omkring 1660 blev Fæster paa den ene Halvdel af Spangsberggaarden, 1661 var Sandemand og endnu 1685 sad paa Gaarden. Den Tanke ligger nær, at han har tilegnet sig Navnet derfra.
I Aaret 1689 blev han viet til Edel Christensdatter, f. 1674. I Ægteskabet var der 12 Børn. Omkring 1696 kom de til Strandby, og nogle Aar senere køber Hans Chrestensen Spangsberg den gamle Kannikegaard dersteds af sin senere svorne Uven, Præsten Marturin Castensen, Jerne, der lige i Forvejen havde købt Gaarden paa Kongens Auktion over sine Godser i Jerne Sogn. Prisen paa Gaarden, der var paa 5 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdr. Hartkorn, var 379 Rdl. og 1 Mark. I de følgende Aar køber Spangsberg flere Gaarde, bl. a. Uglviggaard, saaledes at han i 1718 staar som Ejer af 23 Tdr. Hartkorn. Selv om han maaske er bleven hjulpet med Penge af sin Fader, saa har han sikkert desuden selv maattet tjene eller skaffe sig mange Penge til Købet af de mange Tdr. Hartkorn. Uden Tvivl har han tjent en Del ved Handel med Stude. At han flyttede til Strandby, hænger sikkert sammen med, at Hjerting i 1680 var gjort til Toldsted for Udskibning af Øksne, og den kgl. Plakat af 1680 henledte Landets Opmærksomhed paa den lille Havn, der snart blev Vestkystens eneste betydelige.
I den første Del af 1700 var Hans Christensen Spangsberg Kongens Præsident Duches Fuldmægtig ved Opkrævning af Skattekornet. Paa Duches Vegne modtog han Kornet, saa Bønderne ikke behøvede at køre saa langt med det, men herfor måtte de betale Opmaal, d.v.s. rigeligt maal. I denne Egenskab er det at Hans Christensen Spangsberg bliver indviklet i den lange Proces, der varede fra 1714 til 1721, idet Pastor Castensen beskylder ham for, at hans Hus er saa fyldt med Tyvekoster, som hans Hjerte er fuld af Djævle. Hans Christensen Spangsberg skal have taget for meget i Opmaal ved at maale med ikke brændte Tønder. Ved Skads Herredstings Dom blev Duche og Spangsberg pure frifundne. Men Præsten, der ikke er tilfreds med denne Afgørelse, gaar ikke den lige Vej til Landstinget i Viborg. Han ansøger nemlig Kong Frederik den Fjerde om, at der maa blive nedsat en Kommision til at undersøge Herredstingsdommen og lægge Sagen til Rette, inden den kom for Højesteret. Kommisionen bliver nedsat, men det trækker i langdrag, og det kniber Spangsberg at holde ud, hvorfor han den ene Gang efter den anden ansøger om, at Sagen maa blive fremmet, og klager over de mange Udsættelsen, som Castensen faar ved stadig at føre ny Vidner frem, over 40, der for Resten ofte gaar ham imod. Ved den store Vidneførsel lykkes det for Castensen at skaffe et saa uhyre Materiale til Veje, at han trods de voldsomme Beskyldninger, der under Sagens Gang rettes imod ham, afkræfter sin Modpart, og som den store Godsejer han var, savnede han jo ikke Midler til at føre Sagen. - Endelig faldt Højesteretsdommen den 19. Juni 1721, efter at Sagen havde været behandlet i nævnte Ret den 1., 3., 5., 6., 7., 8., 10., 12., 13., 14., 15., 17., 19., 20., 21., 24., 26., og 27. Maj. Det blev en dyr Dom for Spangsberg. Den lød paa, at han skulde betale 500 Rdl. i Bøde og 500 Rdl. til Generalfiskalen i Procesomkostninger. Men ikke alene Spangsberg, ogsaa Præsident Duche, Stiftbefalingsmanden Henrik v. Calnein, og i det hele en stor del af dem, der havde med Sagens Rettergang at gøre, blev idømt Bøder og fik at føle, hvad det kostede at gaa imod den mægtige Prælat. - Processen er udførligt omtalt i "Fra Ribe Amt", 1906, af Bankdirektør J. Madsen, og den er at betragte som et Stykke af Familiens Historie.
Præsten og Spangsberg blev ikke forligte i levende Live, og det er vel Grunden til, at Spangsberg forlanger, at der ikke maa tales ved hans Grav. Dette Forlangende eller Ønske efterkommer Præsten dog ikke. - Hans Chr. Spangsberg døde i Aaret 1737, og Skiftet efter ham fandt sted i August samme Aar.