Kristiane og Alfred Jensens slægt

Hans Christensen er født 1776 i Ravnsbjerg, hvor han døde den 10.april 1850 og blev begravet den 16.april i Guldager.
Han blev døbt den 4.febr., og fadderne var Laurs Nielsen Rørkiers hustru fra Sædding, som bar barnet, Hans Christensen i Ravnsbjerg og Hans Laursens datter Lene Hansdatter ibm., Jacob Jensen, Bryndum og Niels Spangsbergs søn Christen Spangsberg på Sønderris.
Han blev konfirmeret den 15.apr.1792 i Guldager kirke.
Hans Christensen blev gift den 6.apr.1805 i Guldager kirke med
Dorthe Jensdatter. Forlovere ved vielsen var Søren Pedersen, Havborg og Laust Hansen, Ravnsbjerg.
Dorthe Jensdatter er født den 16.sept.1780 i Sædding. Hun døde den 10.aug.1866 i Ravnsbjerg og blev begravet den 16.aug.på Guldager kirkegård.
Hun blev døbt den 17.sept.1780, og fadderne var Christen Madsens hustru Anne Nielsdatter af Tobøl, barnets faster, som bar det, Laurs Frandsen og Jens Nissens datter Dorthe af Fourfeld, Christen Lykke af Sønderris og Jørgen Smeds datter Anne af Sædding.
Hans Christensen overtog gården i Ravnsbjerg efter faderen Christen Hansen iflg. skøde dateret 27.nov.1804. Gården var på 2-5-1-lt tdr. hartkorn, og han gav 598 rdl.for den.
Efter folketællingen 1801 er Hans Christensen hjemme hos sine forældre i Ravnsbjerg. Han omtales som "livgarde til fods", så det er nok fra ham, tilnavnet "Garder" stammer.
Iflg. folketællingen 1845 er Hans Christensen og Dorthe Jensdatter henholdsvis 71 og 65 år, og de er på aftægt hos sønnen Christen Hansen. På dette tidspunkt har de været aftægtsfolk i godt en halv snes år, idet de solgte ejendommen 1833.
Skøde 11.dec.1833:
Hans Christensen i Ravnsbjerg har solgt til min søn Christen Hansen min hidtil ejende og påboende gård beliggende i Ravnsbjerg af hartkorn 2-5-1-1 med bygninger og besætning, grund og ejendomme, levende og dødt, samt den halve konge-korntiende samt kirkens korntiende, item konge-og kirkens kvægtiender af gårdens hartkorn med samme ret
og rettighed, som jeg den har ejet, for den mellem mig og min søn accorderede købesum 300 rbd.rede sølv, og da nu bem.min søn Christen Hansen i dag redelig og til takke har betalt mig samme, så skal fornævnte gård med ovennævnte tiender, lige som jeg har ejet samme uden mindste
forbeholdenhed , imod min søn opfylder denne med mig af d.d.
oprettede opholdskontrakt, følge og tilhøre ham som en købt og betalt ejendom, hvorimod jeg skal være hans hjemmelsmand efter denne min ihændehavende skøde dateret 27.nov.1804, tinglæst 6.marts 1810.
Aftægtskontrakt 11.dec.1833:
Hans Christensen og hustru Dorthe Jensdatter i Ravnsbjerg har solgt vores påboende gård til vores søn Christen Hansen med bygninger og ejendomme og besætning af ind-og udbo, lige som det nu befindes, og han har modtaget samme, imod at han giver mig og kone vores livsophold samt vores vankundige og stumme, syge dreng Laust Hansen således som følger:

1. Jeg, Christen Hansen, lover og medgiver hermed, at mine kære foældre og broder må forbeholde dem husværelse, det der er indrettet i østerhuset i sønderende. Bemeldte husværelse, som er rigelig 2 fag, holder jeg eller gårdens beboere bestandig ved lige for mine forældre, således at det kan være varmt og tæt, at de kan godt være tjente dermed. Ønsker de at blive boende i huset hos mig, er det dem tilladt og da nyde føde og klæde i alle måder, lige så godt som mig selv.
2. Af gårdens indbo medtager de på deres aftægt af småting det, de nødvendig behøve til deres egen brug. Kjedel og kar, brygge-og bage redskaber må de fælles bruge med os uforhindret, og de må udtage på deres aftægt en af gårdens senge med fuldt tilbehør bestående af 4 lagener, hvilken de vælger af dem, de selv gjort haver.
3. Skal jeg eller gårdens beboere levere dem årlig 4 tdr. godt,
   sund rug, 3 tdr. godt, sund byg, som jeg køl tørrer af i malt efter det, de forlanger årlig, 2 skp. boghvedegryn, ½ skp. hver
   tamperdag, 3 lispund 4 pund smør, hvoraf der leveres 1 pund den første dag i hver uge, 1 kande nymalket mælk daglig, 1 kande sur do hver anden dag, 1 lispund tør flæsk uden ben hver majdag, 1 lispund fersk do fra forenden til hver jul, 1 lispund fersk kjød hvert års martini, 1 lispund tørret do hvert års majdag, ½ skp. do årlig om martini. Ovennævnte rug og byg leveres årlig i 2 terminer, ren og forsvarligt mål, det halve hvert års majdag, og det andet halve hvert års martini.
4. De haver lov at udtage 4 af gårdens får, hvilke de lyster, hvoraf de benytter dem af uld og yngel årlig, som fodres og græsses med gårdens egne fårr 10 pund godt hør hvert års martini, 2 pund sæbe til samme tid, ½ skp. salt, middel, til samme tid, 12 kander godt kornbrændevin, 12 pund godt røgtobak, som leveres 1.dag i hver måned, årlig 4 pund talg, 1 kande olie hvert års martini, 60 friske hønseæg, 30 til jul og 30 til påske, 1 pund humle årlig, 4 pund kaffe, 1 pund sukker, 1 pund cikorie.
5. Til kål og urter forbeholder de sig af gårdens nuværende kål
   hauge den sønderste og østerste kvarter efter stikkelsbærhækken, samt må jeg forskaffe dem 1 skp. land at sætte 1 skp. kartofler i, bemeldte kålhaugegård og jordæbler gjødes fra gården, og jordæblepletten må være ved gårdens jordæbleplads, som de selv avler, så længe de kan, 2 skp.? hvert forår, samt årlig 4 rbd., 2 rbd. sølv til hjælp til min stumme barn og 2 rbd. til anden påkommende udgift for de gamle.
6. Til ildebrændsel årl. 10 forsvarlige læs klyne med 24 snese til
   læsset, 20 forsvarlige læs tørv, alt avles og bjerges på gårdens
   grund, 1 læs lyng årl., som gårdens beboere hjemfører, tørret i
   klod, og lyng og klyne på deres loft, som de selv graver og
   røgter, så længe de kan, og siden af gårdens beboere. Gårdens beboere skaffer aftægtsfolkene et stueur samt en jernbilæggerkakkelovn, når de forlanger.
7. Deres korn forskaffes dem til og fra møllen, og i fald de blive indbudne af deres gode venner i forretning, skal jeg eller gårdens beboere udføre dem, ligeledes til kirke til Herrens bord i svaghedstilfælde. De har fri adgang til at bruge vores bageovn og gårdens brønd.
8. Når mine kære forældre bliver skrøbelige og svagelige, skal jeg eller gårdens beboere gå dem til hånde og være dem behjælpelig, som børn er pligtige og skyldige i al mulig måde, og når en af mine forældre ved døden afgår, afgår 1 td. rug, 1 td. byg og 1 får årlig mindre til aftægt, det øvrige uforandret, til den sidste af mine forældre er død, og det tillades den længstlevende at flytte andetsteds hen, hvor den lyster, imod at sørge for sin svage barn, om den lever, og der leveres det overblivende i et og alt, hvad her er bestemt for den sidste, undtagen mælk og brændsel er aftægtsgiveren så fri for, men aftægtshuset skal stå-i stand og tillades den længstlevende med barnet at drage deri igen og så nyde mælk og brændsel, som bestemt er. Ved mine kære forældres bortgang
   hjemfalder til gården igen det, de har udtaget med sig på aftægt, en sengs klæder med mere husgeråd, imod at lade deres lig hæderlig og anstændig til jorden bestedige efter skik og brug.
9. Skulle den syge og vankundige efterleve mine forældre, skal deres sengs klæder tilhøre ham, samt så længe han lever have fri husleje og logis i mine egne værelser og holde omsorg med renhed og tilsyn, og indrømme at mine 2 søstre, Dorthe og Birthe Marie, skal jeg besørge til konfirmation, og så længe haver de fri tilhold hos mig både vinter og sommer, og når de er konfirmeret, skal de have en anstændig kjole til afvejning. Ved mine forældres dødelige bortgang deles min faders liv-og gangklæder mellem mig og mine 2 brødre, min moders liv-og gangklæder mellem mine søstre, min broder Jens og mine 4 yngste søstre giver jeg hver en god ålam i efteråret ved mikkelsdagstider, efterhånden som de forlanger samme.
10. Til forsikring for denne herudi anførte aftægt gives den 1.prioritet i gården, og denne kontrakt, som imellem os er oprettet, er jeg som aftægtstager Hans Christensen fornøjet med, så min søn Christen Hansen forpligter sig til at opfylde samme i alle sine poster, som herved bestemt er.
    Skulle min svage broder Laust Hansen leve efter mine forældre , skal denne have en pot sød mælk daglig og ikke mere pligtig, undtagen som ovenermeldt husleje og opvartning , imod at dersom denne dør før mine forældre, da ved hans dødelig bortgang afgår årlig i mine forældres foranførte aftægt 4 skp .rug, 4 skp.byg, 12 pund flæsk - 6 pd.
    tør og 6 pd . fersk - 1 får, 1 pot sød mælk daglig, 4 pund smør årlig.
    Med hensyn til værdien af aftægten er den for 1 år 60 rbd.sølv, i 5 år 300 rbd .sølv, således vedtaget af aftægtsgiveren og aftægtstagerne. Tinglæst 1 . sept.1835 .

Da Ravnsbjerggårdens brandforsikring i 1840 blev fornyet og forhøjet fra 580 rbd.sølv til 800 rbd., beskrives gården således: a) Stuehus i sønder, 13 fag, 9½ alen dyb, af grundmur og bindingsværk med tavlmur, fyrre-og egeovertømmer, stråtag . Heraf 8 fag til beboelse med loft, vinduer og døre og 2 skorstene, resten til stald, 400 rbd.
b) Et vesterhus, 5 fag 8 alen dyb af grundmur med fyrreovertømmer og blandingstag, til lade, 80 rbd.
c) Det nordre hus, 13 fag 9 alen dyb , af samme bygningsmateriale, til lade, 200 rbd .
d) Det østre hus 6 fag 8 alen dyb, af grundmur med fyrre- og egeovertømmer, blandingstag, heraf 3 fag til aftægtshus med loft, vinduer og døre og 1 skorsten, resten til køreport og tørvehus, 120 rbd. I alt 800 rbd.sølv.
Hans Christensen og Dorthe Jensdatter fik 10 børn.

              Slægtsgården i Ravnsbjerg (Guldager)

I 16oo- årene havde godset Krogsgård i Tjæreborg sogn en fæstegård
i Ravnsbjerg, Guldager sogn . Iflg . et ekstraskattemandtal fra 1648-1650 hed fæsteren Søren Hansen, men han omtales i Skads herreds tingbøger allerede 1636, 1638 og 1640. Han var bror til den Niels Hansen i Sønderris, senere Esbjerggård.
I 1663 er Søren Hansen død, og sønnen Hans Sørensen har overtaget
gården , der efter matriklen 1664 er på 3- 2- 0- 0 tdr.hartkorn og kaldes en halvgård . Iflg. den ny matrikel 1688 bliver gårdens hartkorn forhøjet til
5- 2- 3- 0 tdr .
I Riberhus amts ekstraordinære skatters regnskab for 1704-05 står
Hans Sørensen stadig som fæster af gården, men han er "gammel og
udlevet". Han har 2 sønner og 3 døtre, og i begyndelsen af århundredet overtager datteren Kirsten Hansdatter og hendes mand Hans Adsersen gården . 1733 nævnes han som fæster af ejendommen, der stadig er på 5- 2- 3- 0 tdr . hartkorn , og han betaler 14 rdl . i landgilde til herskabet.
Hans Adsersen dør 1737 , og der er skifte efter ham den 26 . februar
1738, og da det siger noget om gården og tiden, gengives det her:
Skifte efter sal. Hans Adsersen i Ravnsbjerg, gift med Kirsten Hansdatter, og deres 3 børn : Christen Hansen, 30 år, Maren Hansdatter,
25 år og Anne Hansdatter, 19 år . Enkens laugværge Niels Madsen i
Vognsbøl . Christen Poulsen i Briksbøl er formynder for Anne Hansdatter, og Mads Adsersen i Gammel by er formynder for Maren Hansdatter. Sønnen Christen Hansen fæster stedet . Endskønt boet ej dertil kunne strække, når besætning, bygfeld og deslige efter lov en forlods skulle afgå, lovede han dog at give hver af de 2 søstre 50 sletdaler og en seng, en kiste og skrin, som på stedet findes og straks blev dem anvist . Så gives dennem og hver 2 får, hvoraf de fra denne tid nyder yngel og uld, men selv til vinter dog besørger dem fød . I lige måde lovede og forbandt han sig og arvinger og efterkommere på stedet at svare og levere hans moder, formedelst hun gården med besætning og løsøre til hannem oplader og afstår , til lifsophold og aftægt årlig , nemlig 3 tdr.rug, 1½ tdr . byg, til hommel og salt 1 rdl . , 1 skp . boghvedegryn , 8 skålpund flæsk, ½ skp. havregryn . Så udtager hun en ko, som hun nyder malkning af, der fodres og græsses lige med hans egne , og når den bliver utimelig, da skaffes hende en anden i steden . Så udtager hun og 4 får , som
hende med yngel og uld skal tilhøre hendes lifstid og i lige måde fødes og græsses med beboernes . Og når hun agter at være for sig selv på aftægten, forskaffes hende færdiggjort de allerede dertil i vesterenden på salshuset indrettede 2 fag hus med loftskud, vindver og døre til brug og beboelse.
Hun medtager hendes seng og lifklæder, kiste, stol og spindhjul .
Brygge- og bageredskab forundes hende til fornødenhed, og føres hendes korn til og fra møllen. Så skal hun og nyde tørv og ilding til fornødenhed, samt en plet kåljord til nødtørft udvises .
Dersom Vorherre hende med alderdom og svaghed bebyrder, skal hun
befordres med heste og vogn til og fra Guds hus, og når hun ved døden afgår, skal Christen Hansen eller efterkommere lade hende efter stand og vilkår hæderlig begrave , hvorimod hvis hun sig efterlader tilfalder ham eller efterkommende stedets beboere, undtagen hendes lifs- og gangklæder , som deles mellem forbemeldte tvende døtre.
Ydermere lovede Christen Hansen at bekoste hans tvende søstres trolovelse, om den tid af hannem opleves, og sligt da ske her på stedet.
Christen Hansen blev gift med Maren Madsdatter fra Tobøl i Guldager sogn, men han døde allerede 1745 , og enken sad nu tilbage med gården og 2 børn. Der er skifte den 26 . januar 1746. Boet var fattigt. Da alt var gjort op, var der 48 rdl.til deling mellem enken og børnene .
Ravnsbjerggården kommer nu ind i slægten , idet Maren Madsdatter,
kort efter giftede sig igen, denne gang med Hans Christensen, der er født omkring 1706, sandsynligvis i Veldbæk i Jerne sogn . De får 1747 en søn , der den 29 . oktober bliver døbt Christen efter hendes første mand.
Mens Hans Christensen er fæster , skiller Krogsgård sig af med gården, der købes af Søren Christensen Spangsberg i Uglvig . Det sker omkring 1760.
Efter en jordebog 1788 er gården blevet delt mellem Hans Christensens søn Christen Hansen og stedsøn Hans Christensen, så hver har halvdelen i fæste, nemlig 2- 5- 1-1 tdr . hartkorn.
Iflg . skøde dateret 4.juli 1800 køber Christen Hansen sin del af Ravnsbjerggården for 370 rdl .af Morten Sørensen Spangsberg i Uglvig, der har arvet den efter sin far. Kort efter - den 27.november 1804 sælger Christen Hansen ejendommen for 598 rdl . til sin søn Hans Christensen, født 1776, der i folketællingen 1801 omtales som livgarde til fods, så det er nok fra ham, tilnavnet Garder stammer.
Den 1. september 1835 solgte Hans Christensen gården til sønnen Christen Hansen for 300 rdl . og aftægt til forældrene og "vores vankundige og stumme, syge dreng Laust Hansen.
I den ny matrikel 1844 blev gårdens hartkorn ændret til 2- 3- 3-1 tdr.
Christen Hansen sad nu som ejer af den, til han ved skøde af 13 . december 1871 overdrog hovedparcellen på 2- 3- 1- 0 tdr.hartk .til sønnen Christen Jensen Christensen for 1600 rdl.og aftægt til forældrene.
Kort forinden havde han solgt 2 mindre parceller , en til svigersønnen Jørgen Madsen på 0-0- 1-2 3/4 tdr.hartkorn for 300 rdl. og en anden til Jacob Sørensen på 0- 0- 0- 1 1/4 tdr .hartk .for 70 rdl.
Christen Jensen Christensen (Garder) havde nu ejendommen en lille
snes år, til han den 24.januar 1891 afhændede den til Peder Nielsen
Bjerre fra Hygum for 17000 kr .med "påstående bygninger, kirke- korn og
kvægtiende, konge- og kvægtiende og den halve konge- korntiende,
samt gårdens øvrige rette tilliggende og tilhørende i enhver henseende".
Da var begge forældrene døde, og Ravnsbjerggården var hermed ude af slægtens eje.

Kilde: Ingolf Mortensens bog: En Sydvestjysk slægt gennem mere end 300 år.