Kristiane og Alfred Jensens slægt

Død 1769 Hans Christensen af Raunsberg 62år 10 md 3uger.
Guldager 1761-1803 opsl 24

Christen Hansen Lykke var næsten 20 år ældre end Dorthe, så han har sandsynligvis været gift før. I hvert fald fremgår det af en retssag mod svigersønnen Niels Christensen Spangsberg på Sønderris 1753, at dennes kone, Anne Christensdatter, havde en halvbror ved navn Hans Christensen bosiddende i ravnsbjerg. Han er født omkring 1706 og er altså ca.10 år ældre end halvsøsteren, men Jerne kirkebog giver desværre ingen oplysninger, da den er meget mangelfuldt ført de første
10-15 år af 1700-tallet. Endelig kan Hans Christensen jo også være født uden for ægteskab. Det er tvivlsomt, om der kommer en løsning på dette spørgsmål. Men jeg kan ikke se rettere, end at Hans Christensen må være søn af Christen Hansen Lykke, og at han er opnævnt efter sin farfar, Hans Hansen Lykke.
Det vil altså sige, at hans første kone ikke kendes, men de har en søn:
Hans Christensen f.ca.1706 i Veldbæk d.1769 i Ravnsbjerg, g.ca .1746 m. Maren Madsdatter f.ca .1709 i Tobøl, d .1780 i Ravnsbjerg.
Kilde: Ingolf Mortensen

Hans Christensen er født omkring 1706. Han døde 1769 i Ravnsbjerg og blev begravet den 3o.april i Guldager. Han blev 62 år, 10 mdr. og 3 uger.
Da han var en halvgammel karl på omkring 40 år, fik han pludselig mulighed for at få foden under eget bord, idet han ca.1746 giftede sig med enken efter en gårdmand, Christen Hansen i Ravnsbjerg, der var død i efteråret 1745.
Enken, hvis navn var Maren Madsdatter, blev født omkring 1709 i Tobøl. Hun døde 1780 i Ravnsbjerg og blev begravet den 20.august i Guldager i en alder af 71 år.
Fra sit første ægteskab medbragte hun en søn og en datter. Af skiftet den 26.jan.1746 efter hendes afdøde mand fremgår det, at boet var fattigt. Gården, der var fæstegods under Krogsgård i Tjæreborg sogn, var på 5-2-3-0 tdr.hartkorn, men da alt var gjort op, blev der 16 rdl.til sønnen og 8 til datteren. Deres mors arvepart var således kun på 24 rdl.
Hans Christensen overtog nu fæstegården, enken og hendes 2 børn. Selv fik de en søn, Christen Hansen. Desværre har det ikke været muligt at finde noget skifte efter Hans Christensen, idet Krogsgård afhændede gården i Ravnsbjerg få år før han døde, og den nye ejer, Søren Christensen Spangsberg i Uglvig, har ikke efterladt sig noget arkiv.
Efter Hans Christensens død 1769 blev gården delt mellem sønnen Christen Hansen og stedsønnen Hans Christensen, så hver fik halvdelen, 2-5-1-lt tdr.hartk. af den oprindelige gård, og moderen har vel så levet sine sidste år som aftægtskone hos dem.
Lige siden jeg for mange år tilbage fandt Hans Christensens navn, har det været en gåde, hvor han var fra, og hvem hans forældre var. Først efter ca.40 års søgen viste der sig et spor, som pegede på en mulig løsning. Han har ikke gjort sig meget bemærket i dokumenterne fra den tid. Guldager kirkebog er mangelfuld, ja mangler helt for en længere periode omkring hans bedste år, og skifter er der heller ingen af. Men så optræder han pludselig som vidne i en retssag mod ejeren af det lille gods Sønderris i Guldager sogn, Niels Christensen
Spangsberg. Hans Christensen bliver forhørt den 31.juli 1753, og efter at have besvaret en lang række spørgsmål bliver han til sidst spurgt, om han er beslægtet eller besvogret til Niels Chr.Spangsberg eller hustru, hvortil han svarer, at han og Niels Spangsbergs hustru er halve søskende.
Niels Chr.Spangsberg blev 1751 gift med Anne Christensdatter Lykke, som er født 1716 i Veldbæk. Hendes forældre er Christen Hansen Lykke i Veldbæk og Dorthe Christensdatter fra Esbjerg. Han er næsten 20 år ældre end Dorthe, så hun er muligvis hans anden kone. Jerne kirkebog yder ingen hjælp, da den er meget mangelfuld de første 10-15 år af 17oo-tallet. Men måske er Hans Christensen søn af et tidligere ægteskab, eller måske er han født uden for ægteskab.
Maren Madsdatters 2 børn fra første ægteskab var

1. Kirsten Christensdatter f.1740, d.1770 i Ravnsbjerg.
2. Hans Christensen f.1743, d.1796 i Ravnsbjerg, g.1770 m.Birthe Laursdatter f.1747 i Astrup, d.1821 i Ravnsbjerg.
   Med Hans Christensen havde hun sønnen:
3. Christen Hansen f.1747, d.1805 i Ravnsbjerg, g.1773 m.Mette Thomasdatter f.1749 i Kvaglund, d.1812 i Ravnsbjerg.
   I det følgende betragter jeg som givet, at Hans Christensen som halvbror til Anne Christensdatter Lykke på Sønderris må være søn af Christen Hansen Lykke i Veldbæk, men hvem hans mor er - det bliver nok et uløseligt spørgsmål.

              Slægtsgården i Ravnsbjerg (Guldager)

I 16oo- årene havde godset Krogsgård i Tjæreborg sogn en fæstegård
i Ravnsbjerg, Guldager sogn . Iflg . et ekstraskattemandtal fra 1648-1650 hed fæsteren Søren Hansen, men han omtales i Skads herreds tingbøger allerede 1636, 1638 og 1640. Han var bror til den Niels Hansen i Sønderris, senere Esbjerggård.
I 1663 er Søren Hansen død, og sønnen Hans Sørensen har overtaget
gården , der efter matriklen 1664 er på 3- 2- 0- 0 tdr.hartkorn og kaldes en halvgård . Iflg. den ny matrikel 1688 bliver gårdens hartkorn forhøjet til
5- 2- 3- 0 tdr .
I Riberhus amts ekstraordinære skatters regnskab for 1704-05 står
Hans Sørensen stadig som fæster af gården, men han er "gammel og
udlevet". Han har 2 sønner og 3 døtre, og i begyndelsen af århundredet overtager datteren Kirsten Hansdatter og hendes mand Hans Adsersen gården . 1733 nævnes han som fæster af ejendommen, der stadig er på 5- 2- 3- 0 tdr . hartkorn , og han betaler 14 rdl . i landgilde til herskabet.
Hans Adsersen dør 1737 , og der er skifte efter ham den 26 . februar
1738, og da det siger noget om gården og tiden, gengives det her:
Skifte efter sal. Hans Adsersen i Ravnsbjerg, gift med Kirsten Hansdatter, og deres 3 børn : Christen Hansen, 30 år, Maren Hansdatter,
25 år og Anne Hansdatter, 19 år . Enkens laugværge Niels Madsen i
Vognsbøl . Christen Poulsen i Briksbøl er formynder for Anne Hansdatter, og Mads Adsersen i Gammel by er formynder for Maren Hansdatter. Sønnen Christen Hansen fæster stedet . Endskønt boet ej dertil kunne strække, når besætning, bygfeld og deslige efter lov en forlods skulle afgå, lovede han dog at give hver af de 2 søstre 50 sletdaler og en seng, en kiste og skrin, som på stedet findes og straks blev dem anvist . Så gives dennem og hver 2 får, hvoraf de fra denne tid nyder yngel og uld, men selv til vinter dog besørger dem fød . I lige måde lovede og forbandt han sig og arvinger og efterkommere på stedet at svare og levere hans moder, formedelst hun gården med besætning og løsøre til hannem oplader og afstår , til lifsophold og aftægt årlig , nemlig 3 tdr.rug, 1½ tdr . byg, til hommel og salt 1 rdl . , 1 skp . boghvedegryn , 8 skålpund flæsk, ½ skp. havregryn . Så udtager hun en ko, som hun nyder malkning af, der fodres og græsses lige med hans egne , og når den bliver utimelig, da skaffes hende en anden i steden . Så udtager hun og 4 får , som
hende med yngel og uld skal tilhøre hendes lifstid og i lige måde fødes og græsses med beboernes . Og når hun agter at være for sig selv på aftægten, forskaffes hende færdiggjort de allerede dertil i vesterenden på salshuset indrettede 2 fag hus med loftskud, vindver og døre til brug og beboelse.
Hun medtager hendes seng og lifklæder, kiste, stol og spindhjul .
Brygge- og bageredskab forundes hende til fornødenhed, og føres hendes korn til og fra møllen. Så skal hun og nyde tørv og ilding til fornødenhed, samt en plet kåljord til nødtørft udvises .
Dersom Vorherre hende med alderdom og svaghed bebyrder, skal hun
befordres med heste og vogn til og fra Guds hus, og når hun ved døden afgår, skal Christen Hansen eller efterkommere lade hende efter stand og vilkår hæderlig begrave , hvorimod hvis hun sig efterlader tilfalder ham eller efterkommende stedets beboere, undtagen hendes lifs- og gangklæder , som deles mellem forbemeldte tvende døtre.
Ydermere lovede Christen Hansen at bekoste hans tvende søstres trolovelse, om den tid af hannem opleves, og sligt da ske her på stedet.
Christen Hansen blev gift med Maren Madsdatter fra Tobøl i Guldager sogn, men han døde allerede 1745 , og enken sad nu tilbage med gården og 2 børn. Der er skifte den 26 . januar 1746. Boet var fattigt. Da alt var gjort op, var der 48 rdl.til deling mellem enken og børnene .
Ravnsbjerggården kommer nu ind i slægten , idet Maren Madsdatter,
kort efter giftede sig igen, denne gang med Hans Christensen, der er født omkring 1706, sandsynligvis i Veldbæk i Jerne sogn . De får 1747 en søn , der den 29 . oktober bliver døbt Christen efter hendes første mand.
Mens Hans Christensen er fæster , skiller Krogsgård sig af med gården, der købes af Søren Christensen Spangsberg i Uglvig . Det sker omkring 1760.
Efter en jordebog 1788 er gården blevet delt mellem Hans Christensens søn Christen Hansen og stedsøn Hans Christensen, så hver har halvdelen i fæste, nemlig 2- 5- 1-1 tdr . hartkorn.
Iflg . skøde dateret 4.juli 1800 køber Christen Hansen sin del af Ravnsbjerggården for 370 rdl .af Morten Sørensen Spangsberg i Uglvig, der har arvet den efter sin far. Kort efter - den 27.november 1804 sælger Christen Hansen ejendommen for 598 rdl . til sin søn Hans Christensen, født 1776, der i folketællingen 1801 omtales som livgarde til fods, så det er nok fra ham, tilnavnet Garder stammer.
Den 1. september 1835 solgte Hans Christensen gården til sønnen Christen Hansen for 300 rdl . og aftægt til forældrene og "vores vankundige og stumme, syge dreng Laust Hansen.
I den ny matrikel 1844 blev gårdens hartkorn ændret til 2- 3- 3-1 tdr.
Christen Hansen sad nu som ejer af den, til han ved skøde af 13 . december 1871 overdrog hovedparcellen på 2- 3- 1- 0 tdr.hartk .til sønnen Christen Jensen Christensen for 1600 rdl.og aftægt til forældrene.
Kort forinden havde han solgt 2 mindre parceller , en til svigersønnen Jørgen Madsen på 0-0- 1-2 3/4 tdr.hartkorn for 300 rdl. og en anden til Jacob Sørensen på 0- 0- 0- 1 1/4 tdr .hartk .for 70 rdl.
Christen Jensen Christensen (Garder) havde nu ejendommen en lille
snes år, til han den 24.januar 1891 afhændede den til Peder Nielsen
Bjerre fra Hygum for 17000 kr .med "påstående bygninger, kirke- korn og
kvægtiende, konge- og kvægtiende og den halve konge- korntiende,
samt gårdens øvrige rette tilliggende og tilhørende i enhver henseende".
Da var begge forældrene døde, og Ravnsbjerggården var hermed ude af slægtens eje.

Kilde: Ingolf Mortensens bog: En Sydvestjysk slægt gennem mere end 300 år.