Kristiane og Alfred Jensens slægt

Kilde:Bogen Familien Spangsberg af 14 Juli 1835 af Ole Wulff og En Sydvestjysk Slægt gennem mere end 300 Aar.
Starten på Spangsbergnavnet, starter med Gregers Clemendsen som må siges at være stamfader til Spangsberg slægten.
Gregers var fæster under herregaarden Krogsgaard i Tjæreborg Sogn. Omkring 1640 blev han foged eller fuldmægtig for godset. Det var mens den hårde holstenske herremand Jørgen Ratlow havde gården. Han var ikke afholdt af sine undergivne. I 1640 var Jørgen Ratlow i strid med en af sine fæstere. En af dem påstod, " at siden Gregers Clemend blev foged på Krogsgaard, da kunne der hverken være fogede eller tjenere tilhobe ". Han har måske været mere nidkær i tjemesten, end bønderne brød sig om.
Under en retssag, der fandt sted på samme tid, mod en fæster i Skads ved navn Jens Steffensen, blev Gregers Clemendsen overfaldet af Lene Jenskone, der slog ham i hoved og på hånden med en kæp. I munden på hinanden råbte Jens Steffensen og hans kone til fuldmægtigen: " Du har altid lagt os for had og været aarsag til denne trætte ". Og Lene Jenskone føjede til for egen regning: " Jeg skal love dig, at du skal få en djævels færd, din skælm ", en meget farlig bemærkning i en tid, hvor man mente, at enhver kvind var en lantent heks.
Jens Steffensen var flyttet fra sin fæstegaard i Skads til Rovst i Grimstrup Sogn, og han havde taget med sig en del nagelfastte ting, som godsejeren mente hørte gaarden til.
Gregers Clemendsen var blandt de 24 dannemænd i det stokkenævn, der i 1637 udtalte sig om Marin Tomisdatter ( Maren Splids) vandel. Hun var født i Grimstrup " af erlige, gudfrychtige oc fromme forældre oc hafde altid fra sin barndom, oc al den stund hun hafuer werit udi herett, sogn, by oc omgenggelse hos denom, hafde hun shicket oc forholdt sig erligen, christeligen oc vel, saa ingen kunde andet end gifue hinde et godt windesbiurd "
Det hjalp som bekendt ikke, idet Christian den 4. efter 5 års rettergang krævede hende henrettet, hvorefter hun i 1641 blev brændt mellem galgebakkerne uden for Ribe på et bål med 22 læs brænde.
Den 4. April 1637 fremlagde Chr. Saderup i Varde et tingsvidende angående 7 skp. korn, som Gregers Clemendsen skulle have lovet Chr. Saderups far.Gregers Clemendsen påstod, at vidnet var falsk. Herredsfogeden gav Jens Hansen I Maade og Peder Christensen i Strandby skriftet ( efterdi de var af de 8 mænd og kunne læse og skrive). De syntes, at et ciffer var forandret. og fogedens segl på skrivelsen var ikke rigtig, og skriverens segl var ikke " undertrykt". Mens Peder Christensen sad og læste i skriftet, tog Chr. Saderup det ud af hans haand " uden forlov og holdt den hos sig og ville den ikke fremlægge ". Fogeden forbød ham på kgl. majestæts vegne " at gange fra tinget, førend han lagde den fra sig, fordi den var erklæret for falsk ".Sagen omtaltes ikke siden, så parterne er nok indgået forlig.
I 1642 solgte Jørgen Ratlow Krogsgaard til Wentzel Rothkirch, Christian den 4.`s redningsmand i slaget ved Lutter am Barenberg 1626. Han opførte en ny kostbar hovedgaard med 4 fløje i 2 etager, omgivet af volde og grave.
Efter Riberhus lensregnskab 1654-1655 får Gregers Clemendsen sammen med flere andre en bøde, fordi de ikke pågreb "Tommes Terp udi Varde , der han dræbte Peder Nielsen i Forumlund". Hver skulle betale 18 daler curant.
Det var en urolig tid, Gregers Clemendsen levede i - 4 krige oplevede han: Kalmarkrigen 1611 - 13, Kejserkrigen 1625 - 29, Torstensonkrigen 1643 - 45, og endelig Karl Gustavkrigene 1657 - 60. Under de 3 sidste var Jylland besat, med alt havd dette indebar af vold. plyndring, afbrænding og pest. Alligevel ser det ud til, at han klare sig nogenlunde helskindet gennem de svære tider, for han efterlod sig det rigeste dødsbo i hele herredet under svenskekrigene.
Der blev holdt skifte efter ham den 6 marts 1660, men på grund af de uorlige tider blev skiftet føst tinglæst et år senere. Formuen var på 2269 sletdaler plus uvisse gældsbreve på 440 sldl. - Gælden var på 526 aldl., så nettofformuen blev 2183 sldl. - Deril kommer, at 2 sønner i medgift havde fået 539 og 511 sldl., så der var tale om en betydelig formue efter den tids målestok.
Gregers Clemendsen er nævnt talrige gange i Skads herreds tingbøger i forbindelse med retssager. Han er stamfader til den udbredte Spangsbergslægt, der havde en fremtrædende stilling i Jerne Sogn i 1700-tallet.
Kilde:bogen " Fra Ribe Amt bind 18".
Det rigeste dødsbo i Puglund var Gregers Clemmensens i Andrup, hvor skiftet holdtes 6 marts 1660, men først blev tinglæst næsten et aar senere. Her var formuen 2-269 sdl. plus uvisse gældsbreve på 440 sdl. Gælden var 526 sdl., så nettoformuen blev 2.183 sdl.