Christen Madsen Brich
Under ham er de to gårdsdele af Brichgaard tilsyneladende igen blevet lagt sammen, og kommet til at høre under Hesselmed. - Han var gift med Karen Hansdatter, der døde før 16.5.1679, da der denne dag blev indført et skifte efter hende i Kjærgaard Birks Tingbog. Fra tingbøgerne gengives et udpluk af de mange sager, han var indblandet i, nemlig først i Kjærgaard Birks Tingbog 26.4.1622:
"Søren Adsersen i Skjødstrup i dag for tingdom gav last og klage på Christen Madsen Brich, for han i går tre uger ude på havet skar hans liner sønder, han skulle drage fiske med.
Poul Smed i Oxbøl og Mads Sørensen i Skjødstrup vidnede med oprakte fingre og ed, at de gik på land forne dag og så på forne liner forne dag, at de blev sønderskåert.
Og lyste Hans Vistisen forne Christen Madsen derfor vold til, og kaldte første ting på sandemænd.
Knud Pedersen tjener på Hesselmed og Adser Sørensen i Skjødstrup vidnede med oprakte fingre og ed, at de på søndag var 14 dage ved Aal Kirkegaard og mundtlig gav Christen Madsen varsel for disse vidner. Hans Vistisen tog vidnet".
14 dage senere ser vi, at faderen, Matz Christensen møder op på tinget og varetager sønnens interesser, idet der i tingbogen læses:
Matz Christensen Brich stillede sig i Hr. Albrett Skiells og Christen Langes minde for hvis hans søns forseelse findes for de liner, han skar på havet"
Snart gik det galt igen, for 14.4.1626 ses efterfølgende sag i Kjærgaard Birks Tingbog:
"Hans Hansen i Kjærgaard lyste Christen Madsen på Brich vold til, og kaldte på sandemænd første ting, for han huggede Niels Hansen i Grerup hans dreireb sønder på havet den næste onsdag før påske. Hans Throgelsen i Vrøgum og Lambert Hansen ibid. vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at de i dag 8 dage gav Christen Madsen mundtlig varsel på Aal Kirkegaard for dette vidne.
Jens Jensen og Niels Christensen i Klougaard vidnesmænd til dette vidne". - Den 21. 4 .1626 fortsætter sagen således:
"Hans Jepsen i Oxbøl, Niels Hansen i Borre, Niels Jensen i Søhuse og Søren Olufsen i Kjærgaard vidnede hver med oprakte fingre og helligånds ed, at på den næste tirsdag før Skærtorsdag sidstforleden så de det, Niels Hansen i Grerup roede med sine skibskarle, som er Christen Hansen i Grerup, Simen Nielsen, Lauritz Madsen, Peder Jensen, Hans Pedersen ibid., Mads Hansen i Vrøgum, Elle Nielses, Hans Sørensen i Kjærgaard ind til Christen Madsen på Brich hans skib på havet for Vesterside, som han der lagde hans garn, og roede Christen Madsens åre sønder, og roede til for Christen Madsens garn, tog dem op af vandet, og så huggede han og hans søn Simen Nielsen i Grerup forne garn 3 eller 4 steder sønder. Christen Madsen vidnede det for et vildigt vidne". Samme dato ses videre: "Christen Madsen på Brich med oprakte fingre og helligånds ed sigtede og klagede på Niels Hansen i Grerup, for at han med fri vilje med alle hans skibskarle, den næste tirsdag før Skærtorsdag sidst forleden, på havet ved Vesterside roede til Christen Madsens skib, roede hans åre sønder, og huggede hans garn sønder.
Laurids Bachensen l Oxbøl og Christen Christensen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og helligånds ed, at de i dag 14 dage gav Niels Hansen i Grerup, Simen Nielsen og Anders Nielsen ibid. varsel i Grerup for Niels Hansens dør og bopæl for denne sigtelse og klage og alle disse forne vidner. Og samme dag gav de alle hans andre karle varsel ved Vesterside mundtlig for disse vidner".
Sagen fortsætter ugen efter med, at Matz Christensens husbond Christen Lange til Hesselmed går ind i sagen:
"Hans Vistisen i Oxbøl beretter, at velbårne Christen Lange lod Hans Hansen i Kjærgaard ombede, at han ville lade den tiltale blive, han har til Christen Madsen på Brich. Christen Lange vil selv tale med Hr. Albrett Skiell derom. Var de begge til vedermålsting".
I 1631 gravede han en afvandingsgrøft fra Langsøs nordlige
udløb, som kunne føre vandet herfra til Brichgaards enge længere mod nord. Da Kgl. Mayestæts bønder så, vandet begyndte at falde i udløbs renden, blev de bange for, at deres fiskevand ville tage skade, hvorfor de den 16.4.1631 stævnede Christen Madsen Brich på Vester Horne Herredsting, hvor sagen lyder således:
"Peder Stall l Rottarp, på hr. Albrett Skiells vegne, efter 2 uendelige domme, tog endelig dom på Christen Madsen Brich i Børsmose for han har ladet kaste en grøft og grob nord ud af Langsø, og dermed faldet vandet fra sin Arlids rinde, Kongl. Mayestæts tjenere i Børsmose til skade og brast på deres fiskeri og ålsæt i den gamle Aredels rinde aflangsø; desligeste til skade med vandfløde på deres enge, hvormed forbemeldte Hr. Albrett Skiell formener Christen Madsen at have gjort ueret, og at han bør fornævnte grob og grøft igen at opfylde og efterjævne, som den tilforn af Ardels tid været har; og der for uden at stå til rette og lide tiltale.
Så mødte fornævnte Christen Madsen og fremlagde en stævning med hvilken har har stævnet fornævnte uendelige domme, og dem som samme domme forhvervet har; så og forbemeldte Hr. Albrett Skiell, som samme dommer har ladet forhverve. Desligeste de mænd i Børsmose, om de har noget til at svare.
Og blev han tildømt der udi uret at have gjort, og bør fornævnte grob og grøft at opfylde og efterjævne, som det af Ardels tid været har; og derforuden at lide tiltale for ham, imod loven, har faldet vandet fra Sin Ardels rinde.
Peder Stall på Hr. Albrett Skiels vegne tog dommen. Christen Madsen tog genpart".
Allerede den 24.6. samme år finder vi ham igen i Kjærgaard Birks Tingbog, idet:
"Hans Hansen havde i rette stævnet, på Hr. Albrett Skiells vegne, Christen Madsen på Brich, Jørgen Pedersen i Skjødstrup, Knud Andersen i Oxbøl og Jens Nielsen i Giedbjerg, for at de har draget af kongens forstrand, og ikke lod deres sandtold udaf deres skib og båd i dette år 1631, og formente de dermed uret at have gjort, og bør derfor at stande til rette.
Så mødte Iver Hendrichsen i Oxbøl og fremlagde velbårne Christen Lange til Hesselmed hans beretning. Og sagen da at være opsat til i dag 3 uger. Han tog opsættelse".
Samtidig hedder det i Riberhus Lensregnskaber 1631-32, at:
”Christen Madsen Brich føhrer sit eget Schib, er Welbaarne Christen Langis Thiener, paa Lensmandens goede behoug er be uilget nu som thilforne frii for Sandtolde".
Ved flere lejlihgeder ses det i tingbøgerne, at Christen Madsen Brich udlånte penge, og når lånerne glemte at betale blev disse stævnet. At folkene i Brichgaard har været velhavende er der ingen tvivl om, og antagelsen af, at de var delvis selvejere, måske af den halve Brichgaard ses begrundet mange steder, men ikke bevist.
Som enke blev Karen Hansdatter engang under fredagsmessen udsat for et ejendommeligt tyveri ved Aal Kirkegaard, som er indført i Kjærgaard Birks Tingbog den 9.11.1649, og lyder således:
"Mads Lauridsen i Børsmose vidnede med oprakte fingre og ed, at nu på fredag var 10 uger, da hørte og så han ved Aal Kirke vesten til Kirkegården, at Hans Nielsen i Børsmose gik fra Karen Christens på Brich hendes vogn med et hjul på hans ryg, og så stod forne vogn efter med tre hjup på:
Udi lige måde vidnede Christen Lassen ibid., at han samme dag så at forne Karen Briches vogn stod ved forne Aal Kirke, og var ikke uden 3 hjul på den; og da samme tid så og hørte han, at Mads Christensen på Brich gik til forne Hans Nielsens vogn, og kendte sig fuldt og fast ved det hjul, som stod på forne Hans Nielsens vogn. Hjemlede Hans Christensen og Søren Christensen på Brich med oprakte fingre og ed, at de på onsdag var 14 dage sidst forleden gav forne Hans Nielsen varsel for hans dør og bopæl for dette vidne forne Iver Henrichsen på sin husbonds tjeners vegne her i dag til forne ting agtede at tage beskrevet. Iver Henrichsen tog vidnet".
Af efterfølgende sag tyder det på, at Karen Hansdatter i Brichgaard døde som enke i midten af april måned 1679, idet skiftet normalt afsluttes på 30 dage efter dødsdagen. Vu rde ri ngen ef te r Karen Hansdatter ses i Kjærgaard Birks Tingbog den 16.5.1679 pag. 69b:
"For retten fremkom Niels Nielsen Friis og Christen Hansen i Børsmose, og afhjemlede med opholdne fingre og ed, at de på lørdag forgangen var 14 dage, gav Jes Christensen i Søhuse og sin hustru Zidsel Christensdatter og Søren Nielsen i Troldholm og sin hustru Kirsten Christensdatter lovlig varsel for deres dør og bopæl for registrerings- og vurderingsvidne at tage beskrevet. Fremkom Frands Sørensen i Kjærgaard og Knud Olufsen i Børsmose og afvidnede med opholdne fingre og ed, at de på lørdag var 14 dage var på Brich, og der vurde rede hvis gods, som fandtes efter salig Karen Hansdatter på Brich. Første en kobberhat og 2 piber, vejede 9 lispund al 1 mark er 9 mark, 1 gammel ko for 2 rigsdaler, 1 lille kiste af fyr 1 mark, 1 flaske og 1 tinkop 1 mark, 1 tinstob og 1 bliktragt 12 skilling, 1 gammelt kar 12 skilling, 1 gammel standtønde 4 ski 11 i ng, og fandtes rede penge ef te r hende 7 mark. - Nok i dag for retten vurderet 1 gammel brændevinskedel for 4 daler og 1 mark, som for dem blev fremvist. Nok blev der af Mads Christensen og Hans Christensen på Brich foregivet ef te r opskrift , at have bekostet på den salige kones ligkiste 5 daler og 2 mark, malt og hummel 2 daler og 1 mark, til brød og kager 9 skæpper rug er 2 daler og 1 mark, 10 kander vin bliver 10 mark. Til smør og ost 1 daler, til lys 2 mark, til graven at kaste og klokkerne at ringe 24 skilling. Til degnen 1 mark, 2 mark resterer til præsten for ligprædiken. Skyldig til Niels Madsen i Henne Mølle 2~ mark. Beløber bortskyldig og bekostning 15 daler og 3 mark. Forskrevne goed beløb 13 daler og 12 skilling, bortskyldig og bekostning beløber 2 daler, 2 mark og 4 skilling over goedet. Herefter Mads Christensen og Hans Christensen var tingsvidner begærende".
Kilde: Gert Ravn "Brichgaard"