Christen Brich
Han boede i "Brichgaard" ved Børsmose i Aal Sogn i sidste halvdel af 1500'tallet, idet en søn Christen Christensen Brich nævnes i Riberhuus Toldregnskaber 1598-99, at lande fisk ved Sønderside i Ho Sogn. Men da Brichgaard ikke var krongods ses gården ikke lensregnskaberne, som er en afvores få bevarede kilder fra den tid.
Kilder:
Riberhus Toldregnskaber 1598-99, nu i Rigsarkivet, (kopier Lokalhistorisk Værksted).
Gert Ravn om Brichgaard ved Børsmose:
Interessen for gården BRICH ved Børsmose er betydelig, mange familier har deres rødder derfra.
Ved flere lejligheder har jeg truffet ældre lokale beboere, der er født i Børsmose, har gået i skole der og senere haft deres hjem og tilværelse i Børsmose, til deres gård eller hus blev eksproprieret af Staten i 1967. Under disse samtaler om gamle dage i Børsmose har jeg gang på gang hørt om gården "Store Brik", som de tillægger ensærlig betydning i historisk sammenhæng.
I folkemunde antages det, at gården "Brik" har sit navn og oprindelse fra en strandet spansk brig ved Børsmose Strand engang i 17-1800'årene. Af det ituslåede skibs tømmer har man så bygget gården og siden kaldt den for "Brig", der så har ændret sig til "Brik".
At briggen skulle være spansk, mener man bevist ved, at mange af Børsmoses oprindelige beboere var meget mørke i huden, havde mørke øjne og et opfarende gemyt.
En kontrol af disse "beviser" gennem studier af kirkebøgerne og de gamle justitsprotokoller bringer intet beviselig frem i relation til disse sidste overleveringer.
Derimod ses det af både den ældste kirkebog og af de 400 år gamle justitsprotokoller, at navnet "Brich" eksisterede både som slægtsnavn og gårdnavn så langt tilbage som i 1581,
I bogen "Om Henne Sogn Gennem Tiderne" læses, at adelsslægten Staverskov i begyndelsen af 1500'årene besad den lille herregård "Briche" ved Børsmose i Aal Sogn, men jævnfør Danmarks Adels Aarbog er oplysningen om gården "Briches" placering henlagt til Ulfborg Sogn og ikke til Aal Sogn, som hævdet i bogen om Henne Sogn herover.
Historikeren H.K. Kristensen i Varde har fortalt mig, at gården "Brich", der tidligere havde været i adelseje, ved Reformationen i 1536 var udlagt til kirken, og at gårdmanden under og lige efter Reformationen, Simen Brix, muligviser i dentisk med den sidste katolske præst ved Aal kirke. Oplyst af Svend Aakjær i Viborg. Omkring 1560 er det Antonius Simensøn, en søn af forgængeren. Latiniseringen af hans fornavn Anton til "'Antonius" underbygger også påstanden om faderens gejstlige bestilling, uden at det dog med sikkerhed kan bevises.
H.K. Kristensen fortalte mig også, at pens. gårdejer Aage Vigen Hansen i Oksbøl lå inde med en betydelig mængde historiske optegnelser, der var indsamlet af hans far, afdøde plantør, Hansen i Kjærgaard, før århundredskiftet, og at der i mellem dette var oplysninger om et krucific ved Brich og resterne af en forsvunden træborg vest derfor i engen.
Ved en efterfølgende snak med Aage Vigen Hansen i Oksbøl , fortalte han mig, at hans far, der var meget historisk interesseret ofte havde udspurgt de gamle på egnen om minder og sagn, ligesom han opkøbte rav af de lokale beboere, der var fundet mellem Blaavandshuk og Henne Mølle, hvilket gav ham en meget betydelig ravsamling.
Det var blevet hans far fortalt, at Brichgaard i den katolske tid havde tilhørt bispedømmet i Ribe, og at indkomsterne fra landbruget bl.a. skulle gå til et krucifix, der lå ved den gamle vej syd fra Brichsgaard ud til skrænten. På stedet ses endnu nogle store granitfundamentsten i vestkanten af det nuværende granhegn.
Krueifixet skulle være helliget en helgen ved navn "Set. Brix", hvis bedrifter og dåd vi desværre intet kender til.
Brix-navnet er i øvrigt ikke et ukendt navn på egnen, således optræder det i Skast Herred i stednavnet "Brixbøl" og ofte som personnavn, f.eks. "Brie Pedersen", "Hans Brixen" eller "Maren Brixdatter".
Men tilbage til "Brichgaard" ved Børsmose og dens beboere der gennem flere hundrede år har adskilt sig fra de andre omkringboende-bønder i Børsmose-Grærup-Kjærgaard, ved at være delvis selvejere eller øvrighedspersoner ved birketinget i Kjærgaard eller ved herredstinget i Rottarp.