Kristiane og Alfred Jensens slægt

Jacob Sørensen er født ca.1690 i Rørkær, Jerne sogn. Han døde 1753 i Kjersing, Bryndum sogn og blev begravet den 4.februar i Bryndum, 63 år gammel.
Det vides ikke med 100% sikkerhed hvem han først var gift med. men hun døde 1722 efter en fødsel og blev begravet den 20 .maj i Bryndum, men hverken navn eller alder er
oplyst i kirkebogen. Der er dog stor sandsynlighed for at det er den Dorthe Pedersdatt er, der er født 1692 i Novrup som datter af Peder Eskildsen og Karen Nisdatter. Hvis dette er tilfældet, er Jacob Sørensens første datter opkaldt efter sin farmor, Anne Hansdatter i Rørkær, mens den næste datter har fået navn efter sin mormor, Karen Nisdatter i Novrup. Da det også ser ud til, at den første datter i Jacob Sørensens nye æg
teskab kom til at hedde Dorthe, støtter det tanken om, at hun
har heddet Dorthe, idet en afdød hustru efter regl en skulle opkaldes, så snart det var muligt i det nye ægteskab. Endelig kalder Jacob Sørensens ældste datter, Anne Jacobsdatter i Kvaglund, sin første datter Dorthe - også en styrkelse af teorien.
Jacob Sørensen giftede sig igen den 25.oktober 1722 med Mette Madsdatter fra Gammelby.
Allerede omkring 1710 boede Jacob Sørensen i Kjersing. Han nævnes da i et ekstraskatteregnskab for Riberhus amt. Han er fæster under godset Endrupholm, og gården er på 3-4- 3-0 tdr. hartkorn, en såkaldt halvgård. Iflg.en afskrivnings bog for landgilde og kgl. skatter for Endrupholm betalte Jacob Sørensen 6 rdl.4 mark i landgilde og frihedspenge.
1725 var Jacob Sørensen indstævnet som vidne i en sag om Rørkærboernes brug af Esbjerg hede til tørvegravning, men han blev vraget, fordi han var beslægtet med begge parter i sagen.

I Jacob Sørensens første ægteskab var der mindst 5 børn , hvoraf de 3 døde som små .
Fra andet ægteskab kendes 4 børn:

1. Dorthe Jacobsdatter f. 1726 , d .1741 .
2. Søren Jacobsen f .1729 , d. 1784 i Kjersing , g.m . Johanne Jørgensdatter f . ca .173o, d .1771 i Kjersing.
3. Maren Jacobsdatter f .1732, d .1761 Gesing, g .1756 m. Søren Nielsen f .1732 i Gesing, d .1791 samme sted .
4. Mads Jacobsen f .1737 , d .1738

Der har været endnu 2 sønner , for i året 1724 den 23. januar og 13. maj blev Jacob Sørensens sønner begravet , er alt hvad kirkebogen siger, så i hvilket ægteskab, de hører hjemme, vides ikke .

Kilde:
http://vardesyssel.dk/Aarbog%202004web.PDF

Det ser ud til, at enkelte rytterafdelinger i begyndelsen af 1717
endnu ikke havde forladt deres vestjyske kvarter, for mandag den
1.februar 1717 ud på eftermiddagen kom en fremmed ryttersoldat
ridende til Kjersinggaard i Bryndum sogn, en gård beboet af to
fæstere, Jacob Sørensen(18) og Hans Zachariasen(19). Det var Jacob
Sørensen, der tog imod rytteren, men hvad hans ærinde har været er
uvidst. De er åbenbart ikke kommet til enighed, for pludselig, til syneladende
uden grund, overfaldt rytteren Jacob Sørensen med sin dragne
kårde og tiltvang sig adgang til gården, hvorefter han trak sin hest ind
16
i stuen og bandt den til kakkelovnen. Så "tog han ilde af sted i huset
med den blotte degen (kårde) i hånden" og teede sig som afsindig.
Alt dette gik jo ikke stille af, og hidkaldt af larmen kom nu naboen,
Hans Zachariasen, ind for at se, hvad der var på færde. Han forsøgte at
tale den ophidsede rytter til fornuft med det resultat, at denne nu gik
helt grassat. Han slog hesten løs og jog den ud af stuen, kostede rundt
med den forskræmte kone, der havde et spædbarn på armen og de lidt
større, rædselsslagne børn ved skørterne. Derefter smed han rundt med
sengeklæderne, sårede sig selv i brystet med en kniv og "slog dørene
op med gevalt", som om han var fra sans og samling.
Men han havde endnu ikke raset ud. Hans Zachariasen, der intet
kunne stille op, havde fået nok og ville fortrække til sin egen halvdel
af gården, men rytteren forfulgte ham, slog ham til jorden og huggede
løs på ham med kården. Synsmændene sagde senere, at hans højre
hånd, som han vel har holdt afværgende op for sig, var så forhugget, at
han "til sin død blev et lemlæstet menneske og hånden unyttig til
nogen gerning". Derudover havde han fået hug både i hovedet og over
øjet, sår "som ikke kunne skjules af en hat eller hue"!
Under tumulten var Hans Zacharisens datter Karen også kommet i
vejen for den ustyrlige soldat, der tilføjede hende hugsår i hovedet og
bankede med den flade klinge. Først efter, at han forlod gården og red
bort, mente man, at hans kvarter lå i Jernvedlund, og så var hans navn
vistnok Jacob. - Det voldsomme overfalf fandt sted midt under den
Store Nordiske krig med hektisk militær aktivitet efter Karl den
Tolvtes hjemkomst fra Tyrkiet, og det er muligvis forklaringen på
rytterens tilstedeværelse på egnen.