Kristiane og Alfred Jensens slægt

Niels Hansen, hvis fødested er ukendt, døde 1654 på Esbjerggård. En bror, Joen Hansen, boede i Gesing , hvor han var fæster af en gård, mens en anden bror, Søren Hansen, var fæster af en gard i Ravnsbjerg.
1637 var Niels Hansen fæster eller forpagter af Sønderris i Guldager sogn. Dette år døde hans første kone, Maren Christensdatter, og der er skifte efter hende den 18. juli , så hun må være død omkring den 18. juni og begravet i Guldager.
Ved skiftet var den samlede vurderingssum ..... 1730 dlr. 3½ mk. Der blev delt i 14 søsterlodder a.............. 123 dlr . 2½ mk . af hvilke Niels Hansen selv tilkom 8 lodder, 7 på sine egne og 1 på sin salig datter Anne Nielsdatters vegne, som døde 9 uger efter hendes salig moder, hvilke han alene arver, som beløber sig udi en summa 989 daler". De andre 5 børn, 1 dreng og 4 piger, delte de resterende 6 lodder, hvoraf drengen fik de 2 og pigerne hver 1. Børnenes arv skal dog stå renteløs hos faderen, til de bliver 15 år.
Desuden skulle lille Hans Nielsen have en sort egekiste, som stod i stuen og havde været hans mors.
1637 opnår Niels Hansen på Sønderris forlig med en Hans Carlsen om noget omtvistet gods.
1639 nævnes Niels Hansen som tiendekommissær for Guldager sogn, idet han fordelte (krævede) en række fæstere i Guldager, Tobøl, Hjerting, Sædding og Bovbjerg "for deres efterstandendes tiendekorn, som det tilkommer ham at opberge efter registers lydeIse".
Niels Hansen giftede sig igen, vistnok allerede 1637 med Dorthe Christensdatter .
Engang i løbet af 1640'erne flyttede familien fra Sønderris til Esbjerg. Sønderris skiftede ejer i 1648, idet den blev købt af Sophie Vognsen, der selv tog ophold på gården, og det var vel grunden til, at Niels Hansen måtte flytte.
Esbjerggården var præget af forfald, måske en følge af krig og besættelse. I 1649 blev der foretaget syn over gården efter krav fra Niels Hansen. De 6 synsmænd fra egnen var tilkaldt "at se og syne" samt sætte og taksere, hvis huse og bygninger som fandtes på Esbjerg.
Anders Mogensen, der var kaptajn i militsen, havde i en årrække haft Esbjerggård som vederlag for sin tjeneste. I 1649 tog han sin afsked.
vel i forbindelse med hans afgang fra militærtjenesten 1649, at Niels Hansen rykker ind på gården .
Den gamle firlængede Esbjerggård lå i den nuværende Exnersgade overfor banegården. Nærmeste naboer har været Rørkærgårdene mod øst, Boldesagergårdene mod nord, og ude i nærheden af stranden, på hver sin side af Esbjerg Klev , Gammelby og Strandby, sidstnævnte med kro og færgeforbindelse til Fanø. Her har gården ligget og trykket sig
for blæsten i det træfattige land nær havet, omgivet af marker og heder. Fra sine jorder har Esbjergbonden dagen lang haft sognets midtpunkt, Jerne kirke, for øje, en bygning, der allerede for ham var så gammel, som havde den altid været . Den var dog for intet at regne mod Vor Frue i Ribe, hvis mægtige vagttårn han i nogenlunde klart vejr kunne se over vadehavets kiming.
Ved skiftet efter Niels Hansen viste det sig, at han havde siddet lunt som bonde på Esbjerggård.
Den 11. oktober 1654 afholdtes der skifte efter salig Niels Hansen mellem enken og deres 8 børn og hendes 5 stedbørn. Til enken bliver der 509 daler 2½ mark. Hun er stadig et godt parti og bliver da også snart gift igen, denne gang med Peder Sørensen.

Fra Skads herreds tingbog:
Den 17.10.1654
Doretthe Christensdatter, salig Niels Hansens af Eisbjerg, hendes fader og fuldmægtig, ærlig og velagtede mand Christen Pedersen i Risbøl (Vorbasse, senere Lindknud sogn), et afkald det Hans Nielsen, født i Eisbjerg på sin egen, Joen Hansen i Gjesing pa Maren og Karen Nielsdatters vegne, Jørgen Christensen i Gjesing pa hans hustru Line Nielsdatters vegne og Niels Sørensen i Starup pa hans hustru, Johanne Nielsdatters vegne stod i dag og gav forne Christen Pedersen på hans datter, Dorethe Christensdatters vegne en evig afkald for al arv, de kunne tilfalde efter deres salig fader, Niels Hansen af Eisbjerg og efter ders salig moder, Maren Christensdatter af S¢nderris, det være sig udi bo og boskab...

Doretthe Christensdatter, salig Niels Hansens af Eisbjerg, hendes fader og fuldmægtig, ærlig og velagtede mand Christen Pedersen i Risbøl et vidne, det Oluf Madsen i Velbæk med flere var den 11. oktober næstforleden udi salig Niels Hansens bo udi Eisbjerg at skifte og registrere den salig mands gods imellem hans efterladte hustru, Dorethe Christensdatter og deres børn, Christen Nielsen, Peder Nielsen, S¢ren Nielsen, Thomes Nielsen, Jacob Nielsen og anden Søren Nielsen og Mae Nielsdatter og Anne Nielsdatter med deres lavværge, Christen Pedersen i Risbøl, børnenes oldefader (d.v.s. børnenes morfader) pa mødrene side og Joen Hansen i Gjesing børnenes farbroder pa fiærene side, desligeste imellem hende og hendes stedbørn, Hans Nielsen pa sin egne vegne, Johanne Nielsdatter med hendes lavværge,Niels Sørensen i Starup, Line Nielsdatter med hendes lavværge, Jørgen Christensen i Gjesing så også Mae Nielsdatter og Karen Nielsdatter med deres lavværge, Joen Hansen i Gjesing på fædrene og Peder Christensen i Brøndum på mødrene side deres vilje og samtygge. (Registreringen...)

Niels Hansen havde i første ægteskab med Maren Christensdatter 6 børn:

1. Hans Nielsen, Bryndum, g.m. Ane Nisdatter, Strandby.
2. Johanne Nielsdatter, g.m. Niels Sørensen, Starup.
3. Lene Nielsdatter, g.m. Jørgen Christensen, Gesing.
4. Mae Nielsdatter, g.m. Hans Andersen, Rousthøje.
5. Karen Nielsdatter.
6. Anne Nielsdatter, d.1637.

Børn af Niels Hansen og Dorthe Christensdatter:

                           i.    Christen Nielsen, født omk. 1638 i Sønderris i Guldager Sogn, Skast Herred. Omtales som død 1659.                          ii.    Peder Nielsen, født omk. 1639 i Sønderris i Guldager Sogn, Skast Herred. G.m. Mette f.ca 1643 d.1709                         iii.    Maren Nielsdatter, født omk. 1641 i Sønderris i Guldager Sogn, Skast Herred; død 1714 i Skads Sogn, Skast Herred. g.m Morten Jepsen kjersing.                        iv.    Anne Nielsdatter, født omk. 1643 i Sønderris i Guldager Sogn, Skast Herred; død før 1661.                         v.    Thomas Nielsen, født omk. 1645 i Sønderris i Guldager Sogn, Skast Herred.                    vi.    Søren Nielsen Esbjerg, født omk. 1647 i Esbjerg i Jerne Sogn, Skast Herred; død omk. 1692 i Bolds; gift med Maren Nielsdatter omk. 1681. død ca 1710 i boldesager.                       vii.    Jacob Nielsen, født omk. 1650 i Esbjerg i Jerne Sogn, Skast Herred.                      viii.    Søren Nielsen Esbjerg, født omk. 1652 i Esbjerg i Jerne Sogn, Skast Herred; død omk. 1713 i Rørkær i Jerne Sogn, Skast Herred; gift med (1) Karen Sørensdatter; død omk. 1688; gift med (2) Anne Hansdatter omk. 1688; født 1664 i Boldesager i Jerne Sogn, Skast Herred; død 23 jun 1717 i Rørkær i Jerne Sogn, Skast Herred.

Esbjerggård:
Denne gård var en stor enestegård. Den er ikke medtaget i præsteindberetningen 1651, selvom den da eksisterede. Det kan måske skyldes, at gården siden 1615var udlagt til bolig og underhold for en kaptajn i hæren, samtidig med at der var en fæster til at drive gården. Gården har derfor sikkert haft en særstilling, som kunne berettige den til ikke at blive medtaget i indberetningen ligesom præstegården?
Der var kun en bruger på gården helt til 1721, hvor to sønner overtog den. Arne Sundbo har beskrevet en del af denne gårds forhold i Fra Ribe Amt (bd.4, 5-49-50 og 83-89), hvorfra en del af oplysningerne om brugerne og gårdens ældre forhold er hentet. Det nævnes her, at Kronen i 1615 måtte afkøbe fæsteren gårdens bygninger for 300 rdl, da gården skulle indrettes til kaptajnsgård. Det er et stort beløb, som Sundbo forklarer med, at den på den tid gik fra træbygninger til stenhuse. Dette var nu ikke tilfældet, som det dels ses af de senere syn over gården og dels af oplysningerne fra herredet som helhed. Grundmuren kom først i slutningen af 1700-tallet. Men dermed er det store beløb ikke forklaret.
I 1649 er gården synet. (Tingbogen. 1649 Side 28) Den bestod da af 15 fag salshus, som var nedsunket og forfaldent på det meste af den søndre side. Der nævnes loftskud, men det er ikke stedfæstet.
Hvert fag blev vurderet til tre sdlr. Ladehuset var på 15 fag, som også var forfaldent, særlig på den søndre side, og her blev hvert fag sat til to sdlr. Vesterhuset på 16 fag med mange brækkede spær blev ansat til I sldr. pr. fag. Østerhuset på ni fag var også meget brøstfældig og blev sat til 3 mk. pr. fag. Således vurderedes alle gårdens 59 fag kun til 109 sldr. 1mk. Og selvom gården nu var meget forfalden, var der langt op til de 300 rdl. i 1615.
I 1654 blev der skiftet efter fæsteren Niels Hansen (Tingb. 1654 Side 82) Bygningerne nævnes ikke, da de tilhørte Kronen, men der nævnes en stue og en lillestue. I 1660 nævnes bygningerne som ganske brøstfældige og forfaldne, (Jordebog 3II-54 Rtk.) og de blev da også synet samme år. (Tingbogen. 1661 Side 30, 17/4) Her beskrives de således: "Salshuset i den vester ende de tre fag, som fandtes en skorsten og noget loftskod over den ene side" sat for 3 sldr 3 mk., dernæst "4 fag med en gammel skorsten, uden loftskod" sat for 3 sldr. 2 mk. "Nok 9 fag øster bedre" for 4 sldr. 2 mk. Ialt blev salshuset nu vurderet til 14 sdlr. 3 mk., dvs. under 1/3 af vurderingen i 1649.
Ladehuset på 15 fag blev sat til ni sldr. 1½mk., vesterhuset på 15 fag til 5 sdlr. 2½ mk., og "2 små østerhuse og noget
gammelt træ fra førnævnte hus" for i alt tre mk. Alle bygningerne beløb sig nu kun til 30 sldr. 2 mk.
I markbogen 1683 og matriklen 1688 nævnes der kun en bruger, Peder Sørensen, men i rytterjordebøgerne 1682 og 86 nævnes der to brugere, nemlig Peder Sørensen og Chresten Pedersen. I 1696 nævnes kun Chresten Pedersen. Det er ellers sjældent, at der er uoverensstemmelse mellem disse forskellige kilder. Det kan tænkes, at sønnen var på vej til at overtage faderens gård allerede fra 1682. Bygningerne beskrives i 1686, da gården var blevet ryttergård. Der var da et stuehus på 18 fag, lade på 18 fag, lade og stald på 16 fag og fæhus på II fag, i alt 63 fag. Der er sket en forøgelse på 4 fag siden 1649, hvor der var 59 fag, og siden 1660, hvor der var 49 fag plus østerhusene. I 1696 beskrives bygningerne som en sønderlænge på 17 fag, østerlænge på II fag, nørrelænge på 18 fag, vesterlænge på 16 fag og "nok vesten
til vognhus 4 fag" samt et rytterhus på 6 fag, i alt 66+6 fag. Det er igen en forøgelse af fagantallet siden foregående syn. Det er svært at sige sikkert, om salshuset var nørre eller sønderlængen, men nørrelængen varierer mindst, så salshuset var måske her. Variationen er kun på fra 19 fag til 18 fag. Laden, der så var i syd, var på de forskellige tidspunkter på 15, 15, 18 og 17 fag. Vesterlængen var da på 16, 15, 16, og 16 plus vognhuset på fire fag. Østerlængen eller østerhusene var på 9, ?, II og II fag. Hvor rytterhuset har ligget, vides ikke. Ved denne gård har der været et konstant forhold inden for længernes størrelse gennem disse urolige tider. Kvaliteten er vel forbedret siden det forfaldne stadium i 1660 og frem mod 1686-96, hvor der ikke angives særlig store mangler. Sruelængen er ret godt beskrevet med sine 4 inddelinger i 1660. Beboelsen var i vestenden, og her var der to stueafdelinger med en skorsten i hver. Bryggerset med ovn og skorsten lå midt i huset, og herefter kom der 9 fag, som nok er den gamle kaptajnslejlighed, der senere overgik til andet formål.
I 1721 overtog Niels og Peder Christensen deres faders gård, men helt frem til 1780 var bygningerne stadig ikke adskilt. (Fra Ribe Amt bd. 4, s.83-85)
Kilde: "Bondegårde i Skads herred"

Esbjerg gård nedrives i 1895. Den lå på hjørnet af den nuværende Exnergade og Ribegade i Esbjerg.

tidsskrift.dk
Historisk Tidsskrift, Bind 16. række, 4 (1995) 1
BØNDERNE OG HÆREN I DANMARK 1614-1662 AF
Karl-Erik Frandsen

Albret Skeel fik ordre til i Riberhus len at finde en gård til en
kaptajn.

Han valgte en senere meget kendt gård: nemlig enkeltgården Esbjerg i Jerne sogn i Skads herred. Der var bare det problem, at bønderne i Skads herred selv ejede bygningerne på deres gårde, så den pågældende bonde forlangte naturligvis erstatning. Det måtte kongen gå med til, men han væltede elegant byrden over på kronens bønder i Riberhus len ved at kræve, at Albret Skeel skulle give dem ordre til i fællesskab at kontribuere 300 rdl. til betaling for bygningerne. Kaptajn Jon Gønge flyttede ind på Esbjerggård, der var en stor gård på godt 9 tdr. landgildehartkorn,som Albret Skeel altså gik glip af. Endnu 1646 var Esbjerg

12 Hans H. Fussing: Stiernholm Len 1603-1661. 1957 s. 106f.
13 Kancelliets Brevbøger 1615 s. 817.
Side 163 en kaptajnsgård, men derefter synes den at være blevet gjort til en normal kgl. fæstegård.

Det er interessant at iagttage, jvnf. s. 147, hvorledes disse officerer blev rekrutterede. Regimentscheferne var højadelige, mens kompagnichefer og løjtnanter var danske ikke-adelige men heller ikke bønder, sådan som underofficererne. De fleste kom fra byerne og havde taget navn efter den købstad, hvor de var født. I 1617 blev der udnævnt to lavadelige kompagnichefer. På s. 149 fortælles endvidere, at disse officerer kom fra de eksisterende enheder: Underofficerer fra besætningen på Kronborg og kongelige drabanter fra Københavns slot, samt at nogle af dem havde været med i Kalmarkrigen.
Man må altså sige, at det trods alt må have virket som et fremmedelement.