Kristiane og Alfred Jensens slægt

Niels Madsen Rasch (den yngre) Født 1630 i Bandsbjerg, Janderup og død 1705 i Bandsbjerg, Janderup. Han gidtede sig I 1662 med Maren Nilesdatter
Niels nævnes i 1664, 1681, 1686 og 1688, som fæster på den ene halvgård af ryttergården Bandsbjerg. Den anden halvgård fæstes af Backen Jensen. I matriklen 1664 hedder det om Bandsbjerg: Udlagt til rytteri under ritmester Devitz kompagni, f æstere er Dorte salig Matz Nielsens og Niels Matzen, hartkorn 11 tdr. 4 skpr. , betaler 2 rte rug, 2 rte byg, 1/2 tønde smør. I matriklen 16 81 kan man læse at ryttergodset er udlagt fra Riber Domkapitel , og nu nævnes også Bachen Jensen som fæster.
I 1686 er der syn på ryttergårdene. Om Bandsbjerg hedder det: Tilsammen hartkorn 11-4-0-0 (7-0-0-0). Niels Madsen: Kan så 4 td. rug, 1 1/2 td. byg, 2 skp. boghvede . Avl befundet: 16 trv. rug " 2 1/2 skp. , 10 trv. byg " 3 skp. , 10 læs hø. Har 2 bæster, 3 køer, 1 kalv, 5 får, 2 bistokke. Bygninger: stuehus 9 fag, ladehus 7 fag, hølade 7 f
ag, stald og fæhus 8 fag. Mangler 4 bjælker, 8 spær. 1685 bekommet lånekorn, som i år, formedelst kornets ringhed, ej kan betales 10 skp. rug , 1 td. byg, 10 skp. havre. Bruget temmelig, manden nogenledes.. Bandsbjerg er en ryttergård, dvs. fæsteren skal til at forsørge en rytter og hans hest. I de hårde tider i slutningen af 1600- tallet, hvor der er megen armod og misvækst, og man knapt nok er kommet sig oven på svenskekrigene, kan det være
en stor belastning. Der har nok været mange bryderier, om hvor meget rytterne med rimelighed kunne kræve, og der er ligefrem lavet en forordning for, hvordan man kunne måle sig frem til den rigtige størrelse på et læs hø!
Trods de dårlige tider kræver hæren, hvad den har ret til, og den har midler til at straffe, hvis bønderne ikke efterkommer kravene. Den 26. juli 1687 kan man læse i regimentsskriverens
regnskab: "Opsat en pæl i Hillerslev, Janderup sogn, til at straffe ulydige rytterbønder ved." Den kostede med træ, jernlænker og at opsætte 1 rdl. 1 mark. 1683 er datteren Karen, der senere bliver gift med Christen Christensen Broeng, noteret som hjemmeboende, fra '84 og frem er det mest Anna, som hjælper til, og til sidst, i '96 -97 bor både Anna, som i '97 flytter til Jegumgård med sin man
d, nabosønnen Niels Bachensen, og Dorethe på gården.
3 august 1698 oplader Niels "formedelst svagheds skyld godvillig " sin halve part af Bandsbjerggård til datteren Dorethe og hendes mand Christen Eskesen.

Kilde: Kathrine Tobiasen