Kristiane og Alfred Jensens slægt

Mads Nielsen Rasch Født 1585 død 1655 i Janderup
Hans kone nævnes som "Dorothe Sal. Madz Bandsverig's".
Mads er fæster på Bandsbjerg, der hører under Ribe Domkapitel . I 1669 er gårdens skyld og landgilde 2 ørte rug (10 skæpper , 1 skæppe=17.39 liter), 2 ørte byg (12 skæpper) og 1/2 tønde smør. Fra i hvert fald 1664 er den udlagt til ryttergods.
I 1635 udspiller der sig en kriminalsag i Janderup. Den er for Vester Horne herredsting den 1. august, og her vidner to mænd om at "de den 3. juli nu sidst forleden fandt Dynis Nielsen, som var til huse i Bandsbjerg, i Janderup , og så tog Jens Nielsen i Janderup og Niels Madsen ibid. før nævnte Dynis Nielsen af vandet , og lagde ham på brinken." Den døde så ikke godt ud. Manden på Bandsbjerg, Niels Rasch, Mads' far, kalder en mindre flok mænd sammen, og de kan bevidne, at han var "blå og blodig i hans ansigt, og somme steder var huden af hans krop, så at han var i ynkelig medfart." Niels Rasch og hans kone Bodil, som Dynis åbenbart har tjent hos, kan også fortælle, at de ikke har set ham i deres gård "siden den næste lørdag næst tilforn, førend han blev død fundet". Mens Ib Mathisen kan bevidne, "at forne Dynis Nielsen var i hans hus den næste søndag tilforn, førend han blev død fundet."
Sagen genoptages lørdagen efter, den 8. august. I mellemtiden er der faldet mistanke på Peder Knudsen i Hebo, Mads Nielsen i Bandsbjerg og Matis Søensen, tjenende i Janderup prætegrd. Det fremgå ikke hvorfor netop de skulle væe drabsmænd, og sognets folk er heller ikke enige: "Bøge Gregersen i Janderup, Søren Jensen, Niels Lassen, Jep Lassen, Niels Jensen , Christen Bertelsen, Christen Simensen, Hans Frandsen, Peder Jessen, Mads Hansen, Jørgen Pedersen, Boed Bennedsen, Niels Madsen , Mads Skræder, Ib Mathisen, Olle Bennedsen, Hans Nielsen ibid. , Sren Olesen i Strudvad, Tomis Hansen ibid., Peder Rasch i Sdr . Hebo, Christen Pedersen ibid., Niels Hansen i Nr. Hebo, Mads P edersen, Peder Hansen ibid., Jens Mickelsen i Hillerslev, Niel s Pedersen, Jens Lauridsen, Mads Madsen, Eske Christensen, Søren Hansen, Poul Skræder, Mads Jensen ibid., Niels Møller i Grydvad mølle, Niels Knudsen i Kærup, Hans Jepsen, Niels Hansen, Gde Hansen, Peder Jespersen, Jens Mickelsen ibid., Hans Rasch i Vige, Hans Lambertsen ibid., Søren Christensen i Janderup og Troels Bertelsen ibid. (alle mænd må være af huse!) de vidnede hver med oprakte fingre og helligåndsed, at Mads Nielsen i Bandsbjerg og Peder Knudsen i Hebo og Matis Sørensen i Janderup præstegård, at nogen af dem skulle være årsag i salig Dynis Nielsens død ; men noget løs rygte og kællingesnak har de hørt sige; først at den ene skulle være årsag i hans død, og den anden, og siden den tredie, men ikke de har hørt det sige af nogen, så at skulle være udi sandhed, at nogen af forne 3 personer skulle have været skyldig der udi."
Hvordan afgøres en sådan sag, uden vor tids tekniske hjælpemidler ? Det kan man også læse i tingbogen for samme dag:
"Peder Knudsen i Hebo, Mads Nielsen i Bandsbjerg og Matis Sørensen i Janderup præstegård de stod i dag for tingdom og begærede , at salig Dynis Nielsen måtte komme op af jorden, da ville de gerne lægge hånd på ham på deres uskyldighed; om Gud da ville gøre tegn om de var skyldig i hans død, og når det måtte ske.
Dertil svarede Las Christensen i Blaksmark på sin husbonds vegne : At have ladet advare sognefolk i Janderup sogn, at de i morgen når prædiken og gudstjeneste er med til Janderup kirke, de da ville møde der og lægge hånd på bemeldte salig Dynis Nielsen s lig, at bemeldte Peder Knudsen, Mads Nielsen og Matis Sørensen også da ville møde der, og samme deres begæring i den sag efterkomme.
Stod Peder Knudsen, Mads Nielsen og Matis Sørensen med Las Christensen til vedermålsting. Peder Knudsen, Mads Nielsen og Matis Sørensen og Las Christensen tog vidne."
Som sagt så gjort. Den 15. august bogføres følgende:
"Mickel Jensen i Billum, Hans Madsen, Laurits Jepsen, ?? Pedersen, Niels Rasch og Jep Hansen i Billumgård de vidnede hver med op rakte fingre og ed, at de søndag nu sidst forleden var til syn på Janderup kirkegård den tid prædiken og gudstjeneste var endt , da så de salig Dynis Nielsens lig var optaget af graven på Janderup kirkegård. Så fremgik Mads Nielsen i Bandsbjerg, Peder Knudsen i Hebo, Matis Sørensen tjenende i Janderup præstegård, og lagde hænderne på forne salig Dynis Nielsens lig, efter deres egen begæring, såvel som menige sognemænd og ungkarle, som da tilstede var, og bad de alle, at Gud i Himlen ville give nogen tegn, om der var nogen af dem som var årsag i Salig Dynis Nielsens død, eftersom der var sket i Janderup kirke og Billum kirke derom tilforn. Da samme tid skete der ingen tegn enten på salig Dynis Nielsen eller nogen anden udi nogen møde.
Peder Rasch tog vidne, Las tog genpart."
Videre hedder det:
"Niels Jensen i Janderup, Christen Bertelsen ibid., Niels Rasch i Bandsbjerg, Oluf Bennedsen i Janderup, Christen Johansen ibi d., Søren Olesen i Strudvad, Mads Madsen i Hillerslev og Jacob Hansen i Janderup vidnede hver med oprakte fingre og helligånds ed, at de den 5. juli sidst forleden, da så de salig Dynis Nielsen af Bandsbjergs lig, da syntes de, at det blodighed forne salig Dynis Nielsen havde i hans ansigt, det rendte med blod og vand af hans næse og mund, ogs det hud som var af hans krop, det syntes de var slidt af hans klæder i vandet, og ikke de syntes han havde nogen hug, sting, slag eller skade på hans krop eller ansigt, at mennesker skulle have gjort ham."
Sagen kommer for landstinget i Viborg den 26 august 1635. Den ender med at sandemændene "udlagde Dynis Nielsen af våde og vanlykke udi en at være druknet og omkommet, og det ham til bane og liv lagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret ."
Mads' gård har været stor, han har måske været enefæster på Bandsbjerg. Besætningen, som den fremgår af skiftet fra 20. marts 1665, er ganske imponerende: 1 rødblisset gilding, 16 dlr., 1 brun unghoppe, 24 dlr., 1 gl. rød hoppe, 8 dlr., 1 lille brun plag , 7 dlr., 1 brun hesteføl, 6 dlr., 1 gl. sorthoved ko, 8 dlr. , 1 sorthoved ko, 9 dlr., nok 1 lille sorthoved ko, 8 1/2 dlr. , 1 gråhoved ko med kalv, 9 dlr., 1 rd stud, 10 dlr., 1 lille sort stud, 6 dlr., 1 lille blakhjelmet studekalv, 5 dlr., 1 sorth oved ko, 6 dlr., 1 gråstjernet ko, 5 dlr., 1 lille sorthoved k o 4 1/2 dlr., 1 lille sorthoved ko 4 dlr., 4 får og 1 ronvædder , 5 dlr., 3 lam 7 1/2 mk., 1 grå galtsvin, 2 dlr.1 mk., 1 hvid kalv, 2 dlr., 2 grise den ene 3 mk., den anden 3 1/2 mk. Der er to vogne og plov, og de sædvanlige mindre redskaber. Bryggerudstyret har været i orden med bl.a. en kobberkedel, vurderet til 3 d lr. Møblementet i storstuen har bestået i et bord og en bænk, et skab og et par kister, og i køkkenet har der været flere kopper og fade i tin . Efter at boet er gjort op og gælden og tienden fratrukket er der 203 dlr. 3 mk. 8 sk til deling mellem de fem brn, og det er slet ikke ringe. Simon og Niels den ældre, der har overtaget fæstet af gården, må love, at hans søskende Jens , Niels den yngre, Anne og Karen skal "have deres fri husværelse i forne halvgård, og alle til ild og varme med mig selv imedens de er enlige og ugifte, skikker dem ærlig og vel. Hvad Karen Madsdatter sig berlanger, som er i hendes 10. år, da har Simon Madsen hendes gods, efter lodseddels indhold, til sig taget, som er 40 sdr., og dertil lovet at svare hendes rette værge, skadesløs, og lovet at føde og klæde hende til hun bliver 15 år gl. med årlig og hæderlig føde og klæder, så og holde hende lære, og udi skole at lære og læse prent vel, som forsvarligt kan være.
Simon døde siden under krigen i Wismar. Det har formentlig været under besættelsen af byen i svensk Forpommern, i december 1673 .

Kilde: 35. Jydske domme og dokumenter 1440-1700. Ved Holger Hertzum-Larsen. Hertzums forlag, 1999. s. 270.
Holger Hertzum-Larsen, Niels Pedersen og Ingeborg Christensdsdatter i Janderup, Lemvig, 1989, bilag s. 88- 89-90

Brev til Riberhus Lensregnskaber 1616-17:
"Kendes jeg mig Mads Rasch i Hillerslev og gør vitterlig, at Willem Hansen skriver paa Riberhus har betalt mig, som jeg har købt til Kgl: Mayst.´s behov et halvthundrede og ni mark dun, for hver tretten skilling danske. Til vitterlighed har jeg min egen haand her underskrevet. Actum Hillerslev den 18 Aprilis 1617. Mads Rasch egen haand."
Her er mark en vægtenhed, der svarer til 250 gram, det var så 14,75 Kg dun, han havde samlet til kongens dundyner. man må håbe Hans Majestæt (Kong Christian den fjerde) sov god i dem.
Kilde Gert Ravn