Kristiane og Alfred Jensens slægt

Peder Sørensen Hebo er født omkring 1657, temmelig sikkert i Guldager sogn. Han døde 1734 i Fourfeld og blev begravet den 7.September på kirkegården i
Guldager, 77 år gammel.
Iflg. Ribe Hospitals fæsteprotokol fæstede Peder Sørensen den .jan.1688
"den halve gård i Fourfeld, som Søren Pedersens enke for alder og fattigdom til ham nu afstanden haver med den condition, at han af den gamle restance, hun er skyldig til hospitalet, betaler 20 rdl inden år og dag og ellers betaler den sædvanlige afgift og landgilde. Den afgåede fæster er hende, der i et ekstraskatteregnskab 1688 kaldes Kirsten, sal. Søren Pedersens enke. I det tilsvarende regnskab for 1690-92 står Peder Sørensen Hebo og hustru for gården.
I Riberhus amts kop-og kvægskatsregnskab 1686 kan man læse under Fourfeld: "Kirsten, sal. Søren Pedersens enke, som er Ribe hospitals tjener og sidder i armod, har 2 døtre, l ko og 2 får". Det ser virkelig fattigt ud. Gården var ellers ret stor, idet dens hartkorn var sat til 4-1-o-1½ tdr.
Peder Sørensen Hebo har nok fået gården mod at gifte sig med den ene af døtrene, Ellen Sørensdatter, og samtidig har han så fået moderen, Kirsten Hansdatter, på aftægt, efter at hun havde været enke i en længere årrække.
Efter tingbogen at dømme har der ikke altid hersket lutter idyl på gården, for den 3.nov.1692 indstævnes Peder Sørensen for herredstinget "for vidner, syn og sigtelse at påhøre angående hans hustrus mor, han med slag og hug har trakteret!!. Samtidig indkaldes moderen, Kirsten Sørens, til tinget for spørgsmål at besvare og ved ed at forklare svigersønnens medhandiing. Datteren, Ellen Sørensdatter, skal også møde.
Det endte vist, som den slags stridigheder ofte endte, med forlig.
Efter Ellen Sørensdatters død blev Peder Sørensen Hebo gift igen, denne gang med Maren Stephansdatter, men hverken hendes fødsel, alder eller død har det været muligt at finde. Hun er rimeligvis død i Fourfeld i tiden mellem 1750 og 1760, fra hvilken periode Guldager sogns kirkebog er gået tabt.
M.h.t. hendes fødsel er der dog en mulighed for, at hun stammer fra
Tjæreborg. I forbindelse med en retssag i Tjæreborg 1735 er Peder
Sørensens enke i Fourfeld indkaldt som vidne, men vrages, fordi hun
er søster til Ingvar Jensens hustru, hvis navn jeg desværre ikke har kunnet finde. Men 1709 var der på Ingvar Jensens gård en medfæster ved navn Staffen Mortensen, som måske er Marens far?
Det vides ikke, hvornår Peder Hebo og Maren er blevet gift. Men i
1710 er de i hvert fald sammen, for da optræder de i en sag om nogle tørv, som Maren har kørt hjem til deres gård, skønt de tilhørte en anden Fourfeldbonde, hvis kone oven i købet blev overfuset af Maren, der dog til sidst måtte bede om godt vejr.
I det hele taget var Peder Sørensen Hebo ikke uvant med processer.
Omkring 1704 var han indblandet i en stolestadestrid om, hvem der
"skulle sidde hvor i Guldager kirke. Det betød åbenbart en del, hvor man havde sin plads.
1707 måtte han igen i retten anklaget for at have ladet fra stranden borttage med sin mor, som hos hannem værende var, en indstrandet marsvin, som udi Peder Sørensens hus er indført, hvor både tran, finner og alt af samme er bjærget, hvilket Peder Sørensen i alle måder fordulgt haver og ej derom givet strandfogden ringeste til kende". Strandfogden var Hans Spangsberg i Strandby. Peder Sørensen Hebo blev idømt en bøde på "tvende 20 lod sølv".
Navnet Hebo (Hedebo) kendes her på egnen i en række tilfælde fra disse år. Således var der 1686 en Søren Pedersen Hebo i Guldager,
som muligvis er Peder Sørensens far. Han var gift med en Bodil Hansdatter, der omtales som enke 1700. Peder Sørensens mor, der var med i sagen om det indstrandede marsvin, hed netop Bodil Hansdatter.
Der nævnes også en Peder Hebo i Guldager så tidligt som 1623 og igen
1637 - måske Peder Sørensen Hebos farfar?
Den 25.oktober 1734 blev der afholdt skifte efter Peder Sørensen
mellem enken Maren Stephansdatter og børnene. Aktiverne blev opgjort
til 110 rdl.3 mark, passiverne til 114 rdl.5 mk.5 sk., "hvorfor intet bliver at arve, men enken, som bliver ved gården, lovede efter hendes lejlighed efterhånden at betale gælden og holde stedet udi stand" .
Senere fæstede sønnen Niels Pedersen gården, og Maren er så sandsynligvis gået på aftægt hos ham. Peder Sørensen Hebo efterlod sig 6 børn, men der har rimeligvis været flere.

1. Søren Pedersen d.1738 i Nørhebo, g.1733 m. Maren Nielsdatter.
2. Kirsten Pedersdatter f.ca.1696, d.1763 i Hostrup, Øse sogn, g.
   ca.173o m. Mads Nielsen f.ca.1697, d.1776 i Hostrup.
3. Anne Pedersdatter f.ca.1705, d .1771 i Tobø1, g.ca.1732 m. Niels
   Madsen f . ca.1705, d.1776 i Tobøl.
4. Ellen Pedersdatter f.ca.1707, d.1767 i Housthøje, g.m. Jes Hansen
   d .1754 i Housthøje .
5. Niels Pedersen f.ca.1715, d .1760 i Fourfe1d, g . ca .1739 m. Dorthe
   Christensdatter f.ca.1718 i Gesing, d .1780 i Fourfe1d.
6. Søren Pedersen f.ca.1717, d.1777 i Guldager.
   Der er tale om 2 hold børn. Mon ikke de 3 sidste er Marens. Det kan
   passe med, at nr.4, Ellen, er opkaldt efter Ellen Sørensdatter, som
   så er død omkring 1705?

Kilde: Ingolf Mortensen