Kristiane og Alfred Jensens slægt

Søren Pedersen Hebo levede i Guldager, hvor han var fæster af en gård, der iflg .matriklen 1664 var på 4- 6- 0- 0 tdr. hartkorn og hørte under kronen. Men i en jordebog fra 1669 over Ribe domkirkes sogne præsts præbende (hans tillagte indtægter) erklærer præsten , "at han afgiver sin præbendgård Klåby på 4-6-0-0 tdr. hartkorn og som vederlag får den forarmede udlagte gård i Guldager, Søren Pedersen påbor af hartkorn 4-6-0-0 tdr." Han har nu nok ikke lidt noget tab ved byttet, for i matriklen 1688 for højedes hartkornet til 5- 5- 0-1 tdr.
I Riberhus amts ekstraordinære skattersregnskab for 1678 nævnes Søren Hebo med hustru, 1barn , 2 heste, 3 foler, 4 køer, 4 ungnød og 10 får. I kop-og kvægskatbregnskabet for 1686 omtales Søren Pedersen Hebo med hustru, 1 søn, 1 datter, 2 heste, 2 køer, 2 ungnød og 4 lam. Men i familie- og folkeskatsregnskabet for 1700 er det sal. Søren Hebos enke, der står for bedriften, og hun har hjemme hos sig 1 søn og 2 døtre.
1690 var Søren Pedersen Hebo i retten med sin datter, Karen Sørensdatter, i anledning af ukvemsord mellem en kone i Skads og Karen, som tjente på en gård der.
Han levede endnu i slutningen af 1691 , da han igen var for herredsretten, denne gang på sin kones vegne. Hun hed Bodil Hansdatter og var født i Hygum som datter af sal . Hans Sørensen. Hun mente, at det ikke var gået helt rigtigt til ved fordelingen af arven, og at noget var holdt udenfor.
1698 hedder det i tingbogen,"at Bodil Hansdatter af Guldager berettede at være tjener til sognepræsten i Ribe, magister Niels Seerup", så på det tidspunkt er hun altså enke .
Søren Pedersen Hebo omtales allerede 1665 som gift med Bodil Hansdatter.

Både 1654 og 1657 nævnes i tingbogen en Søren Pedersen i Guldager, som optræder på sin fader, Peder Sørensens vegne. Sidstnævnte er nok den samme som den Peder Hebo i Guldager, der omtales allerede 1623 og igen 1637.