Kristiane og Alfred Jensens slægt

Bror til Christen Christensen I639
Se note under faderen

Hans Christensen blev født inden 1600 i Lykkegård, Jerne. Han giftede sig med Kirsten Hansdatter Hun var født omk 1615. Hendes herkomst kendes ikke med bestemthed, men meget tyder på, at hun var datter af Hans Jørgensen og Anne Hanskone på Esbjerggård.

Af deres børn kendes:
Else Hansdatter, født 1640 i Lykkegård, Jerne. Hun blev 1663 i Jerne gift med Christen Gregersen. Hun døde 1694 i Spangsberg, Jerne. Der foreligger et skifte efter hende
af 16. november 1694.
Hans Hansen Lykke, født 1640 i Lykkegård, Jerne. Han blev gift med Anne Sørensdatter.
Han døde i Veldbæk, Jerne og blev begravet 1687 i Jerne. Datoen på hans begravelse er ulæselig i KB.
Anne Hansdatter, født omk 1640 i Lykkegård. Hun blev gift med Jens Eskildsen.
I Riberhus lens jordebog 1581-82 nævnes Løckegård som krongård, og fæsteren hed Christen Jensen. 1593-94 omtales den igen i lenets jordebog og med samme fæster. 1608-09 er han stadig på Lykkegård, men den 29. juli 1617 bliver gården fæstet bort til Christen Jensens søn Hans Christensen for 35 Rdl. (iflg A. Sundbo).
Det er formentlig forkert, se:
http://www.vnsa.dk/jrgensenweb/591.htm
På grund af krig og ildebrand fik gården i 1629 afkortning i sine afgifter til Riberhus (Vensild).
Han havde nu Lykkegård til han i 1632 byttede gård med sin bror, Christen i Bollesager, men af en eller anden grund gik byttet året efter tilbage, og Hans Christensen fortsatte de følgende år som fæster på Lykkegård. Omkring 1650 blev han afløst af Gregers Nielsen, og overtog selv en gård i Velbæk. Her nævnes han i matriklen 1664 som sandemand og fæster af en af kronens gårde sammen med sønnen Hans Hansen. Gården er på 9-2-1½-½ tdr. hartkorn. Han optræder som
sandemand allerede 1640.
I 1645 udlånte Hans Christensen i Lykke 70 sldl. til en mand i Tjæreborg, og i stedet for renter skulle han nyde afgrøden af engen Søskift.
På Lykkegård gik det imidlertid ikke fæsteren Gregers Nielsen særligt godt. I 1661 matriklen nævnes det, at gården var afbrændt af fjenden 1657. I et syn, som er indført i tingbogen 1/7 1661, omtales gården som meget forfalden. Der nævnes her intet om brændte huse eller tømmer. I skiftet efter Gregers Nielsen i 1659 nævnes intet om bygningerne. Ved synet i 1661 oplyses, at østerhuset var ganske nedbrudt og borttaget undtagen 5 stolper "som stod i jorden". Vesterhuset, som havde været på 9 fag, manglede tag og bjælker, undtagen fire kobler spær og tre bjælker. Skillerummene og alt andet inventar var borte. Af ladehuset fandtes der slet intet. Fra salshuset, som var på 16 fag, var der fjernet loftsskud, vinduer, døre, skillerum, sværtelægter og en del brolægter.
En skorsten var nedbrudt og staverne fjernet, så der var ikke meget tilbage af dette hus, som stod på "raff", d.v.s. hældede. Af hele gården var der således ikke meget tilbage.
I 1662 nævnes gården som ganske øde med et hartkorn på 7.3.0.0 tdr. I markbogen 1683 står der om Lykkegård: "ovenmældte gaardsted findes der ingen bygninger på, har været øde udi 24 år, (og) tilliggende agermark, eng og fædrift har Pastor Hr. Hans Pedersen i brug". Det nye hartkorn blev i 1688 sat til 3.2.2.1, d.v.s. under halvdelen af det gamle hartkorn, som dog byggede på landgildeafgifterne.
I 1689 blev gården udlagt til ryttergård, og regimentet lod opføre 12 fag huse til lade og fæhus.
(Denne bygning er nærmere omtalt i Vensilds bog). I 1691 blev gården bortfæstet til borgmester Christoffer Carstens i Ribe, der fik et års frihed for afgifter, men næste år ville han kvittere stedet og skal da finde en anden fæster. Det blev Peder Thomsen i Jerne. Han skulle, i de 4 år han fik
frihed, selv bekoste og opføre 12 fag hus, tre fag om året, samt sætte kreaturer på begge sine gårde.
Det gik imidlertid ikke så godt for ham, og i 1695 blev bygningerne på Lykkegård synet. Det viste sig nu, at de 12 fag hus, som regimentet havde opført, var nedblæst og lå norden i gården, da Peder Thomsen havde overtaget fæstet. Herved var en del af tømmeret slået i stykker, men
han havde fået det kvit og frit, vel mod at rejse det igen. På grund af armod forlod han derfor gården, som nævnes øde i 1696. I 1702 blev gården fæstet af oberstløjtnant Lübbersdorf, som overdrog fæstet til kaptajn Gebhards enke. Hun fik endelig styr på gården. (Kilde: Vensild).
Hans Christensen døde 1669 i Veldbæk, Jerne og blev begravet i Jerne.
Kirsten Hansdatters forhold til Esbjerggård fremgår af følgende:
1630 er Anne Hanskone fæster på Esbjerg, men i lensregnskabet 1631-32 hedder det: "Hans Christensen fæstede den gård Esbierg, gav penge 100 rdl". Måske er det Hans Christensen, Lykkegård, der har fæstet gården for sin svigermor?
1634 står Anne Hanskone atter som fæster af Esbjerggård, men 1637 opholder en Anne Hanskone
sig på Lykkegård, og Hans Christensen optræder på hendes vegne i en sag om nogle penge, som hun har til gode.
Sidst i 1640'erne kom der en ny fæster på Esbjerg, og 1651 boede Anne sal. Hans Jørgensens sammen med en søn på Lykkegård, men 1652 omtales hun som boende i Jerne.
Kirsten Hansdatter kom på aftægt hos sønnen Hans Hansen, der 1669 lovede sin mor, salig Hans Christensens efterleverske i Veldbæk, når hun ikke lyster længere at være på mad og mål, til hendes aftægt og ophold som følger:
Årlig St. Mortensdag 4 tdr rug, 3½ tdr byg, 2 tdr havre, 1 skp boghvedegryn, ½ fedesvin i vægt 2½ riberpund, 4 forsvarligt fede gæs, 4 får at føde årligt uden hendes bekostning.
Den bedste ko i stalden skal hun have, og når den ikke længere giver mælk, da må hun tage den bedste i stalden, og skal samme ko stande i foder og græs med hans egne de bedste.
Hvert år til homel og salt skal han give hende 3 sldl.
Ilding og kål af kålhaven årligen til nødtørftighed så meget, som hun behov haver, hendes agen til kirke og fra, til mølle og anden steds, som hun behov gøres.
Det østre kammer, som kaldes dørinsk, med sengested, mælkebord og den fyrskive, som den står sammen med, skal hun nyde med fri udgang og indgang af den framgulv, som hertildags været haver. Kedel og gryder og andet redskab at bruge til fælles, så meget som hun behøver. Maltgøren
med brøgen og bagen skal Hans Hansen gøre, så meget som hun har behov. 1 sldl til fisk årlig eller hvortil hun dem selv vil bruge.
Nock har Kirsten Hanskone udtaget af de bedste breve, som fandtes efter hendes kære salig mands død, på 200 sletdaler, som hun og straks til sig anammede. Først et pantebrev på Niels Lauridsen på Fanø på 70 sldl. Dernæst Jep Nielsens pantebrev på Fanø på 30 sldl. Nock Søfren Hansens brev på Fanø på 45 sldl 2 mark og Hans Jensens brev på Fanø i .... 7 sldl. Nock et brev på Maren Eskilds og Jørgen Eskildsen i Nourup på 41 sldl 1½ mark. Et brev på Enevold Enevoldsen
i Nourup på 7 sldl.
Disse breve har hun selv til sig anammet at forvare, hvilke breve hendes børn har at skifte efter hendes død, hvis deraf kan være beholden, desligeste hendes kiste og seng også at skifte. Hendes livklæder, som findes, skal Else Hansdatter og Anne Hansdatter have.

Det er hendes svigersøn Christen Gregersen i Spangsberg, der sørgede for, at aftægtskontrakten bliver indført i tingbogen.
Kirsten Hansdatter døde i Veldbæk, Jerne og blev begravet den 21. maj 1677 i Jerne.