Kristiane og Alfred Jensens slægt

Søren Nielsen Esbjerg er født omkring 1647 på Esbjerggård i Jerne sogn, og han døde 1692 i Boldesager og blev begravet på Jerne kirkegård. Han blev gift ca.1681 med
Maren Nielsdatter, der døde omkring 1710 i Boldesager. Hun er vistnok født i Mejlby i Farup sogn på den gård, som hendes bror Laurids Nielsen havde i fæste.
Hun var først gift med Christen, med hvem hun havde en datter, Edel Christensdatter, der 1689 blev gift med
Hans Christensen Spangsberg i Strandby.
Søren Nielsen Esbjerg og Maren Nielsdatter havde 2 børn. I tingbogen 1710 er der under 14.nov.indført et arveafkald fra Mette Sørensdatter, Christen Sørensen og Edel Christensdatter for arv efter deres salig mor Maren Nielsdatter, som da var gift 3.gang med Hans Jensen, men nu var afgået ved døden.
Søren Nielsen Esbjerg var en tid sætteskriver på Skads herredsting, dvs. vikar for herredsskriveren. Et sted kaldes han kgl.maj's delefoged, et hverv han sikkert har overtaget efter Christen Hansen, der 1680 omtales som kgl.maj's delefoged .
I Riberhus amts jordebogsregnskab 1684-89 står der om gården i Boldesager: Denne gårds landgilde nyder delefogden over Skads- Vesterherred for sin bestilling fri.
Delefogdens arbejde bestod i, at han i alle påkommende rettergangssager og andre henseender skulle tage kronens bønder i forsvar og i alle ting have indseende med godset, og når ellers noget forefaldt, som bønderne var pligtige at forrette, skulle han drage omsorg for, at det i rette tid og rigtigt blev bestilt.
Søren Nielsen Esbjerg var altså delefoged i Skads herred og Vester herred. 1691 blev delefogderne sat på fast løn. Da de alligevel Beholdt deres gårde frit, besluttede kongen den 26 . febr.1704, at de skulle betale landgilden med tilbagevirkende kraft fra 1685. Delefogderne og Søren Esbjergs enke indgav derfor en række ansøgninger om fritagelse derfor, men det blev afslået.
Søren Nielsen Esbjerg var også skriver for Fanø birketing, men søgte siden fritagelse for hvervet på grund af de besværlige overfartsforhold . I et brev dateret Ribe 2 . jan.1690 hedder det:"Jeg Frands Eberhardt von Speckhahn, ridder, gehejmeråd, stiftsbefalingsmand ved Ribe Stift og amtmand over Ribe Amt gør Vitterlig, at så som tingskriver i Fanø Birketing, Søren Nielsen Eysberg i Jerne Sogn andrager, at han sit tingskriveri formedelst den besværlighed og farlighed, som der i indfaldende storm og andet vejrlig er til båds at didoverkomme, ej længere kan betjene, men sig det for mig har frasagt" .
Søren Nielsen Esbjergs fæstegård i Boldesager var efter matriklen 1681 som nævnt på 3-4-0-0 tdr.hartkorn. Desuden havde han fæstet en øde gård i Boldesager af hartkorn
6-4-0-0 tdr., også under kronen.
I et jordebogsregnskab 1684 hedder det:"I Boldesager en øde gård Hans Christensen sidst påboede, der ager og jord bortlejet med tilhørende eng til Søren Eisberg for 4 rdl. 1I
Efter den ny matrikel 1688 blev de 2 gårdes hartkorn nedsat til hen, holdsvis 3-0- 3-1 og 2- 6-3- 2, hvilket netop giver de 5-7-3-0 tdr.h.,som Hans Jensens gård stod til.
Det var mens Maren Nielsdatter og Hans Jensen havde gården i Boldesager, at hans svoger, Peder Zachariasen i Spangsbjerg mølle, om aftenen den 8.aug.1698 under et tordenvejr forsøgte at brænde gården af. Det lykkedes dog at få ilden slukket. Mordbrænderen blev fængslet og dømt til døden, men han flygtede fra arresten i Ribe.
Hans Jensen døde 1718.